Ejnhemmir (scenarie)

Jeg har åbenbart et stykke unikt rollespilshistorie liggende i form af en en PDF af Ejnhemmir skrevet af Troels Chr. Jakobsen under pseudonymet Christine Gjørtz Dragholmdengang det var kontroversielt med piger/kvinder i rollespilsmiljøet.

Det var skrevet til rollespil Vision, der vist nok bare var en fantasy udgave af Fusion (som blev udgivet senere som et noir-detektiv rollespil i Danmark).

En Henrik, jeg ikke ved hvem er, spørger efter det her.

Så nu fandt jeg filen frem og fik den uploadet: Ejnhemmir PDF

Det er desværre ikke noget særlig godt scan, men det blev nu også mest lavet fordi jeg ikke nænnede at smide scenariet ud, men gerne ville gemme det, skulle jeg nu få lyst til at kigge i det engang.

Det vækker minder om god Fastaval spilopevelse, hvor jeg spillede sammen med Ulf – men endnu bedre var det, da jeg spillede det senere med Daniel, Sarah, Louisa, Katrine (?), Lars (?) og en mere jeg slet ikke kan huske længere. Jeg husker dog at vi spillede 13 timer mere eller mindre i streg – og aldrig nåede i gang med selve scenariets plot ;) Det var vildt så meget jeg måtte improvisere og freestyle, og en helt særlig glæde at høre spillernes reaktion da det gik op for dem.

Jeg skylder også at sige, at jeg har meget at takke scenariet for. En del af mytologien mm. fødte direkte nogle af de tanker og ideer som Jacob og jeg brugte til at skrive Dødens Skygge – det helt store smertensbarn i min scenarie-forfatter historie. Så endnu en gang tak til Troels, Paul og hvem der nu var fader til de ideer vi lånte og bryggede videre på.

Deadlands | Portræt af en hævner (Scenariet)

Så lykkedes det vist at blive færdig med scenariet Portræt af en Hævner, der baserer sig på nogle løse ideer jeg fik, efter at have set nogle afsnit af en engelsk krimiserie.

Det tog lidt længere tid at blive færdig, end jeg havde håbet – men i går fik jeg endelig en masse fra hånden og skrev til ud på de sene timer. Her til morgen fik jeg slebet hjørnerne lidt til.

Skulle der ved gennemlæsning af friske øjne vise sig fejl/mangler, retter jeg dem med det samme. Så sig til, hvis I falder over noget, der ser skævt ud.

Så er det vel bare at vente til Viking Con løber af staben, så jeg kan få afprøvet scenariet i spil; indtil da er det jo mere nogle ret døde noter, som endnu ikke er vækket til live.

 Tre ting jeg er glade for ved scenariet:

(more…)

Deadlands | Portræt af en hævner (Foromtale)

Jeg skulle skynde mig, at skrive foromtale til mit Viking Con scenarie inden vi holder sommerferie.

Vinteren holder et fast og koldt greb om den lille by i Oklahoma. En kold vind kommer ned fra de store prærie sletter mod nord, og de fleste folk holder sig indendørs.
Diligencen triller op foran postkontoret, og kusken får travlt med at se til hestene, mens en forhutlet mand iklædt stor frakke og halstørklæde hjælper passagerne indenfor i varmen, hvor en kop kaffe venter.

Byens postmester, borgmester og førende kræmmer i en og samme person tager venligt imod, mens han med slet skjult undren kigger på den brogede flok som er ankommet til hans by. Det er også ret underligt, at de ikke skal videre, men ønsker at blive i byen nogle dage. Det er jo hverken sæson for at handle kvæg eller bomuld. Så hvad mon de vil?

– o –

En af agenturets agenter er forsvundet. Nu er en gruppe agenter sendt afsted fra hovedkontoret i Denver, med ordre om at finde ud af hvad der er sket. Sporet ender i en lille flække i Oklahoma på grænsen mellem Syd- og Nordstaterne – og kun et par dages ridt vest for Indianer Territoriet.

– o –

Scenariet foregår i Weird Western settingen fra Deadlands rollespillet. Det er ikke nødvendigt med noget særligt kendskab til hverken setting eller Savage Worlds reglerne.

Der er tale en handling som blander action med detektivarbejde, og spillerne skal selv være med til at skabe deres roller ud fra et skelet, hvor det er i spillerens magt at bestemme rollens køn, samvittighed og mål.

Hvad er det lige med de tyskere?

Jeg spiller med stor glæde Bolt Action, der er et figurspil med Anden Verdenskrig som tema. Og jeg er så småt ved at tage hul på min fjerde tyske hær.

Jeg har tidligere samlet og malet en ret omfattende styrke af tropper til Det Tyske Afrikakorps, der ret nemt – med tilføjelse af lidt mere moderne støtte våben er vokset til min hær nummer to; Tyske Tropper i Italien. Og her i weekenden blev den styrke lige forstærket med en Panzershreck.

Min tyske hær nummer tre er ikke helt færdig, men har dog taget et par småspil på ungdomsskolen. Det er tyske tropper i krigens første år, hvor der blev kæmpet i Polen og Frankrig. De er sjove at male, fordi de har nogle flotte grønne frakker og grå bukser.

Den fjerde tyske hær, som jeg så småt at ved at få malet er tyskere i vinteruniform. Det er sjovt projekt fordi jeg samtidig får anledning til at lave noget vinter-terræn, og fordi det giver mig anledning til at lege lidt med sne-effekt (som jeg ikke har prøvet at bruge før), og også giver nogle lidt andre farver på paletten end når jeg maler tropper til Afrika/Italien.

Men hvorfor lige tyskere?

Når jeg har så mange tyskere, så rejser det så også spørgsmålet om hvorfor. Altså udover at jeg har et samle-gen og har tusinder af figurer stående i kælderen.

Jeg har to grunde til at spille tyskere, og spille dem i spil.

  1. Hvis jeg taber, så gør det ikke så meget. For tyskerne var altså skurkene i Anden Verdenskrig, hvor de førte en racistiske udrydelseskrig og helt fortjent blev dømt ved krigsforbryderdomstolen.
  2. Hvis jeg vinder, kan jeg bryste mig af at være bedre end de tyske generaler, der tabte krigen. Det er samme grund som de altid er sjovt at spille underdog.

Det er jo en dejlig win-win situation, hvor jeg kan leve lige godt med at vinde og tabe.

Men det er ikke alle tyskere jeg tager med på slagmarken. I Bolt Action er der mange muligheder for at bruge SS enheder, og jeg tror ikke, at jeg kommer til at samle en hær af dem. Det bliver lige lovligt nazi-glorificerende nok, og jeg har det også lidt sært med de spillere, der med stor glæde maler hagekors/svastika på deres figurer. Dér kan jeg mærke, at historiens gru og virkelighed kommer for tæt på; men jeg har det også sådan, at spil og film bliver generelt bare så meget bedre, hvis der er nogle nazister der får bank. Men jeg gider ikke selv spille nazisterne.

 

DEADLANDS | Ungdomsskole highligts

Den sidste del af sæsonen har vi spillet Deadlands på ungdomsskolen. Der har været utrolig mange fede og sjove situationer – og jeg er virkelig vild med nogle af de spilpersoner, som spillerne har lavet.

Her er et par af spilpersonerne…

Privat-detektiven med trylleformularer: Spilleren valgte alle de powers, der kunne gøre ham til en dygtig detektiv. Han kan læse tanker, ”smugkigge” ud af folks øjne/sanse og røre ved ting for at få et glimt af deres fortid. Derudover har han gode evner for at opdage og tolke spor. Hver eneste gang han bruger powers til at finde spor, skjuler han det, og kommer med en Sherlock Holme-agtig forklaring om at det blot er simpel deduktion.

Kvaksalveren der laver trylledrikke – og alligevel gladelig sælger falske drikke til alt og alle. De andre spillere aner aldrig om de trylledrikke de har købt af ham er virkelige eller bluf før end de drikker dem. Og så har vi justeret lidt på reglerne, så han først bruger sin Mad Science skill til at teste om en potion virker, i det øjeblik nogen drikker den. Det er en evig kilde til spas.

Ballademageren: Der er altid en spiller, der laver mere ballade end andre. I år er det ham, der – så snart de ankom til byen, hvor de havde hørt rygter om lusk med sheriffen, gik ned af hovedgaden – udfordrede sheriffen til en duel, og så var der en død sheriff og et kaos uden lige. Det er ikke altid kønt, men sætter skub i spillet.

Den stille indianer: Han siger ikke så meget, er god med bue og pil – og trådte totalt i karakter, da spilpersonerne havde mulighed for at redde en by fra at blive angrebet af indianere. Han løftede ikke en finger, og så passivt til, ”de er jo selv ude om det, nu hvor de har stjålet vores land”.

Nogle highligts fra spillet…

Detektiven bruger sin evne til at læse tanker, og kan stille mig tre spørgsmål som jeg så svarer så ærligt på jeg nu kan. Første spørgsmål gav det ønskede svar, og for ikke at spilde de to andre, spurgte han ganske opportunistisk ”hvor gemmer han sit pengeskab” og ”hvad er er koden”. Så var der ligesom lagt op til et lille indbrud senere.

En spiller røg fortjent i spjældet for at skyde en sheriff (se ovenfor). De andre laver den fedeste plan for at få ham fri; i ly af natten bryder de ind på et advokat-kontor, hvor de stjæler pænt tøj og en lov-bog for at kunne bluffe sig ind i spjældet. De bruger adgangen til fangen til at smugle en drik ind (lavet af kvaksalveren) der får den fængslede til atgå i koma og virke død. Da han så bliver fundet næste morgen, er de klar med en fuld læge, der ”tilfædligt” er udenfor spjældet til at erklære ham død – og så venter de bare på at bedemanden kommer og henter aføde, hvorefter de bestikker bedemanden til at give dem liget, så de kan bringe ham hjem til begravelse hos familien. Ved et lykketræf lykkedes det at vække spilpersonen fra koma uden bivirkninger.

Det har – kort og godt – atter været en ufattelig hyggelig og underholdene sæson med rollespil på Ungdomsskolen.

Fastaval Jr | Dødens Legeplads

Igen i år var Astrid og jeg til Fastaval Jr. Det var lige så hyggeligt og sjovt, som det plejer at være. Jeg havde igen meldt mig til at hjælpe til, og fik til opdrag af lave noget rollespil. Det blev til ”Dødens Legeplads”, der er tænkt som et par timers vekslen mellem gys og grin. Det er fjollet, og ikke særlig alvorligt.

Da det kun var mig selv, der skulle være spilleder, var det ikke meningen at skrive et scenarie, som kunne spilles af andre. Jeg mødte derfor op med et par kort (det ene et handout til spillerne), og så nogle spilpersoner (tre drenge, tre piger – alle klar til at blive farvelagt at spillerne med de farveblyanter jeg havde medbragt).

Der skulle nogle regler til, så jeg kiggede lidt på de 2D regler jeg engang lavede til Frostbid; justerede dem lidt, og så var den del på plads. Fordi det er sjovt og meningsfyldt at rulle terninger i rollespil.

Jeg spillede det igennem to gange, og begge gange var en fest. Spillerne morede sig, og var også bange fler gange undervejs. Og jeg havde det mindst lige så sjovt som dem.

Jeg har lavet en pdf med scenariet, eller i hvert fald det som jeg på skrift. Det er ret meget en stak noter, og så lidt om hvad mine tanker omkring scenariet og hvordan den spilles. Kan andre dermed få glæde af det, så vil det jo være ekstra herligt. (more…)

Hvorfor Pathfinder ikke lige er min kop the

Jeg har det sidste år brugt Pathfinder til rollespil med børn. Det har på mange måder været en succes, men på ingen måde takket være reglerne, der bare bliver ved med at irriterer mig (det skrev jeg også lidt om her).

Nu begynder Paizo at varme op under en playtest af en 2nd ed af Pathfinder, og de har sørme lige sat ord på hvad der er galt med Pathfinder:

One of the most important aspects of the Pathfinder Roleplaying Game is combat. Monsters and villains are a very real threat that adventurers have to deal with on a daily basis, and quiet negotiation is rarely the answer.
… Time and time again, we heard new players talk about the complexity of the action system, how it made the game slow down as players looked to eke the most out of their turns.

(kilde)

Og ja, kamp fylder så utroligt meget i de regler, og det er godt nok også unødvendigt kompliceret.

Det lader til at de vil prøve at gøre noget ved det. Men det er nok for meget at håbe på, at det bliver lige så elegant og strømlinjet som D&D 5th ed.

Status på Børne-Pathfinder på bibliotektet

Det er omtrent et år siden, at jeg begyndte at spille Pathfinder rollespil med nogle børn på Hedehusene Biblioteket. Så derfor tænker jeg, at tiden er inde til at gøre status.

Det har – kort sagt – været en kæmpe succes. Vi begyndte med 4 raske drenge, og nu er der i om-egnen af 16 aktive spillere i alderen ca. 10-12 år, der ca. kommer hver gang. I alt har der vel været 20-25 børn forbi for at spille med. Og det er også lykkedes at lokke et par piger med.

Jeg kan ikke spille rollespil med så mange børn på én gang, så i stedet for at indføre en deltager-begrænsning, er Louise kommet med som spilleder, så vi kan have gang i to grupper på samme tid.

Vi spiller fortsat ca. 4 timer fra 10-14, med indlagt tid til at spise lidt frokost (mange af børnene har en madpakke med, og biblioteket plejer at servere lidt snack og saftevand i løbet af dagen).

Pathfinder er en tung og ringe dansepartner

Jeg traf beslutningen om at spille Pathfinder, fordi det trods alt var et rollespil, hvor spillerne – hvis de fik lyst til det – havde gode muligheder for at bruge penge på alt fra figurer til et kæmpe udvalg af scenarier.

Ulempen har dog hele tiden været, at reglerne er unødvendigt komplicerede og tunge (også i bogstavelig forstand – bøgerne vejer godt til), og vi har slet, slet ikke brugt dem i et omfang der retfærdiggør at slæbe rundt på en regelbog.

(more…)

Bolt Action | Det perfekte spil-event

Et evigt tilbagevendende samtaleemne blandt Bolt Action spillere er hvordan man afholder den bedste form for turnering. Det har jeg også gjort mig mange tanker om, som jeg samler her. Så kan jeg også bare smide et link hertil, næste gang debatten åbner på Facebook.

1. Det er ikke en turnering

Jeg vil egentlig helst ikke spille turneringer. Jeg vil hellere deltage i spildage / spil-event.
Turnering betyder som regel, at folk kommer med hære, der er toptunet til at vinde – og at fokus bliver på at vinde fremfor at skabe rammerne om et spil, som er sjovt og hyggeligt for begge spillere (de mest vindende hære er typisk ret kedelige at spille imod, da de typisk vinder ved at fratage modstanderen alle muligheder for at spille med på lige fod).

Desuden er jo nærmest altid de samme to-tre spillere der vinder. Og er der præmier, er der også deltager-gebyr – og så fedt er det altså heller ikke at betale for at Ronnu igen kan vinde en eller anden præmie (selvom Ronni nu også er super flink til at forære sine præmier væk til andre spillere – som mig selv – hvilket han skal have tak for).

2. Frie rammer er noget rod

Nogle hære er bare slet ikke sjove at spille imod. Specielt ikke dem så er ”sten” mod din ”saks”. Kommer du som spiller til at spille et eller flere slag, der bare slet ikke er sjove, fordi du taber stort uden nogen chance for at vinde, bliver det svært at gode deltage en anden gang.

Sker det for en ny spiller, der for første gang har vovet sig ud for at spille med andre spillere, kan det nemt betyde, at det også bliver sidste gang man gider gøre det (det skete stort set for mig, første gang jeg tog ud og spillede Bolt Action med nye folk – jeg kom med en hygge-hær jeg ikke havde spillet særligt meget med, og så blev jeg trukket rundt i manegen af en spiller der havde lavet en ret god og optimeret hær, der vær turnerings-tunet).

Derfor mener jeg, at der skal nogle begrænsninger til. Og dermed accepterer jeg også, at der kan blive sat rammer op, som betyder at der vil være spillere, som fravælge at deltage – men det er ok. De bedste arrangementer bekender sig ofte til en målgruppe, der så kan møde op med ensartede forventninger – og prøver ikke at favne alle på en måde, hvor ingen alligevel er helt tilfredse.

(more…)

Gen Con for hele familien

I kommentarer til min forrige post om Gen Con spørger Johs:

Fedt! Har I gjort jer tanker om hvordan det bliver at tage på Gen Con med barn?
Er det planen at spille noget på connen? Eller handler det mere bare om at hænge ud?

Det kræver et lidt længere svar, så derfor skriver jeg bare en ny post…

Ja, vi gjorde os mange tanker om Gen Con og børn, da vi var derovre sidst 2013. Dengang var Astrid jo noget yngre (6 år), og præmissen var at jeg tog på Gen Con, mens Astrid og Louise holdt ferie på egen hånd i Indianapolis (det var dengang – som nu – derfor vigtigt med et hotel med pool).

Vi valgte også dengang at  prioritere et hotel med skywalk, da det betyder at vi er rimelig tæt på hinanden, og ret nemt kan mødes til frokost/aftensmad. Også selvom det er noget dyrere med de hoteller.

Sidst var Astrid meget betaget af Cos-playerne – hvilket vi havde lurret – og hun vovede sig en dag rundt på Gen Con i et Merrida kostume – og der blev godt nok taget mange billeder af hende ;)

Det var dengang.. nu til tankerne om i år… (more…)

1 2 3 4 5 37 38