D&D | “Ny” spilperson

Vi skal i den gamle tirsdagsgruppe spille D&D, nu hvor vi blev færdige med Deadlands The Flood kampagnen for et par uger siden.

Mungo har fundet nogle gamle scenarier, som vi skal spille – og så må vi se, hvad vi så finder på når vi når hen mod sommerferien.

Sjovt nok var det også Mungo der var GM, sidst vi spillede D&D. Og han har igen mest lyst til at spille 3.5, selvom vi er et par stykker, der prøvede at lobby’e for D&D5, som jeg selv finder er den bedste D&D version af dem alle.

Jeg lavede en “ny” spilperson. Tænkte lidt på Rogue, men valgte så Figther. Men reglerne er således, at det gav mere mening at spille Ranger (får flere Skill points, og jeg overvejede at multi-classe senere). Dermed fik jeg en spilperson, der minder ret meget om min gamle – der også var ranger.

Men det var kun toppen af isbjerget, for Claus lavede en Druid (igen), Jacob en Sorcerer (igen), Ulf en Cleric (igen)… og så lavede Anders en Trickster Cleric (sidst var han Monk), og så twistede Mike det hele på hovedet, og kunne ikke bestemme sig.. (sidst spillede han Gnome Paladin, og han sværmer lidt om at lave en Halv Ork Heavy-Rock Bard). (more…)

WFRP | Tuskenhammer V “Dead Elf Walking”

Torsdag var der gang i terningerne, da vi spillede Warhammer på ungdomsskolen. Det var blodigt, farligt og mægtig underholdende.

Gruppen bestod af:

  • Linfordda Eonir von Laurenwald,  (s)elvisk adelsmand med dødens skygge hængende over sig.
  • Heinrich Löwenhart, 16-årig kommende leder af en oprørsbevægelse.
  • Aldona Wasserfrau, fiskerfrue med spyd og seje læderbukser.
  • Leoni Wilhelina Alt Glessar, rottefænger med slynge og arrig hund.
  • Karl-Heinz Rümming, vampyrjæger in spe.
  • Felix, elverens tjener. En ældre herre, der måske ikke altid er så klog…

(Jeg holder normalt alle spillernes papirer, men Williams spiller havde selv taget sit character sheet med hjem i sidste uge – så den her gang spillede han elverens tjener Felix. Det var i øvrigt noget spillerne selv fandt ud af at løse).

Vi lagde ud in media res. Oppe på slottet var Linfordda ved at blive forbundet på det store bord midt i riddersalen. Ved hans side stod Felix og trippede, mens han kiggede bekymret på både sin herre og den fine silkeskjorte som nu var ødelagt – han frygtede for om han nogensinde ville kunne få den sat sammen til noget brugbart tøj. Löwenhart havde travlt med at fortælle borgfruen – Frau Scholten – at nu var oprøret i gang, mens Leoni holdt sig lidt i baggrunden.

På kroen frøs Karl-Heinz kortvarrigt af frygt, da han så Junker Elssler forvandles til en vampyr. Men han fattede sig, og flygtede ud af krostuen. Frau Wasserfrau hørte skrig og råb, lukkede sig inden på krofatters værelse, og klatrede ud af vinduet uden helt at vide hvad der foregik. (more…)

Vinterby Østfront

Det er stort set lykkedes mig at blive færdig med mit vinter-terræn. Det er et forsøg på at lave noget terræn til Bolt Action, hvor jeg så småt er ved at gøre klar til at spille nogle slag på Østfronten. Indtil videre har jeg kun fået spillet to spil på bordet, og det var begge gange mine ungarer mod Emil’s finner (jeg vandt stort begge gange; første gang spillede vi Top Secret missionen og jeg havde kavaleri med, og det havde han ikke; anden gang var double envelopment hvor jeg rendte den ene flanke over ende).

Husene og det andet terræn er fra Charlie Foxtrot Models, der laver nogle rigtig fine huse og andre bygninger. Duen er fra Cigar Box Battle Mats. Træerne har jeg selv lavet, ved at klippe nogle stumper af tjørnehækken i baghaven.

Jeg har planer om at lave lidt mere terræn til bordet, og pusler lidt med nogle flere hegn/gærder og nogle læhegn.

WFPR | Tuskenhammer IV

Torsdag blev der spillet Warhammer på ungdomsskolen – og det var dén aften, hvor det for alvor blev alvor for heltene.

Gruppen består af:

  • Linfordda Eonir von Laurenwald,  (s)elvisk adelsmand og hans personlige tjener Felix.
  • Heinrich Löwenhart, 16-årig “nøglevogter” og drabelig med en kniv.
  • Aldona Wasserfrau der heldigvis kan svømme
  • William Gurfantt, bog-klog ung mand med drømme om magi.
  • Leoni Wilhelina Alt Glessar, rottefænger med den bidske hund Gotrek.
  • Karl-Heinz Rümming, tolderen med en armbrøst der driller.

Gruppen af helte var sidste gang kommet lidt for tæt på det udøde væsen i kælderen under Karlsbrüder Klosterets portshus, og denne gang følte de, at de havde brug for at tage det lidt stille og roligt. Der var mest stemning for at tage væk fra øen, tilbage til Saalfeldt, og så lige samle kræft og forsyninger.

William -den bogkloge- kiggede lidt på de bøger og papirer, han havde reddet med sig ud fra kælderen. Her fandt han nogle kærlighedsbreve fra en død abbed, der åbenbart havde været forelsket i heksen Gerwine… og ikke mindst nogle optegnelser, der fortalte om et magisk sværd begravet i katakomberne under klosterkirken.

Löwenhart kiggede nærmere på den guldring, han havde fået fat på, da han rev abbedens skeletarm af – og opdagede at ringen havde et  symbol med Sigmar Tvehalede Komet og et sværd. William kunne takket være sin teologiske uddanelse genkende symbolet, og var ret sikker på at ringen var tegn på en klosterridderorden, og samtidig nok kunne bruges til at få adgang og hjælp hos Sigmar Klostere – i hvert fald så længe ingen rigtige tempelridder opdagede at ringen var stjålet.

Ved bådebroen fandt gruppen tjenere Felix, der var ret ulykkelig – ikke mindst fordi både var drevet ud på vandet. Han holdt hårdnakket på at han ikke var skyld i det, og at båden var drevet ud, inden han kom derned. Frau Wasserfrau måtte en tur i vandet, da hun er den eneste der kan svømme, og måtte hente båden ind. (more…)

WFRP | Landsbyen Saalfeldt

Dybt i Ostlands Schadenwald skove ligger landsbyen Saalfeldt. Det er et sted, der ligger langt væk fra alting. Der er ikke andre byer i miles omkreds, men kun de mægtige fyretræer, den sumpede skovbund og stejle ufremkommelige kløfter.

Byen ligger ud til Saalsee, en grå og kold sø, der stort set hele året dækkes med tåge i fra solnedgang til langt op ad formiddagen.

Klik for at få kortet (PDF)

Folk og steder i byen

Scholtenhof er byens hjerte, en lille fæstning der består af et par tår og et befæstet hus. Her bor borgfruen Frau Leonora Scholten, der har mistet sin mand og to sønner i kampen mod Den Sorte Greve. Hun har ben i næsen, handlekraftig og er for længst holdt op med sørge, og håber at finde en ny ægtemand, der kan redde slægte, borgen og ikke mindst bringe Den Sorte Greve til fald. (more…)

Hvorfor (og hvordan) jeg bruger købescenarier

Vampyren Strahd optrådte for første gang i det klassiske AD&D scenarie Ravenloft, der satte mange standarder for købe-scenarier. Det er siden udkommet i talrige ny-fortolkninger, der dog ikke har samme bid. I mine gymnasie-år var vi en gruppe der spillede scenariet, og det var en af de bedste oplevelser jeg nogensiden har haft med et købe-scenarie.

Da jeg i weekenden skrev lidt om Warhammer rollespil inspireret af blandt andet Ravenloft (D&D), tog kommentarsporet en uventet drejning; det kom takket være Johs og Thomas til at handle om købescenarier.

Jeg har i den andledning mere på hjertet, end var passende for en kommentar-tråd, så nu blev det til sit eget lille skriv.

Det et mig helt umuligt at sige noget konkret om hvor mange købe-scenarier jeg igennem årerne har læst igennem – det må mindst være tusinder – og det er kun en ganske lille del af dem, som jeg kan sige at jeg har “spillet”: Mit forhold til købescenarier er præget af, at jeg bruger dem til (primært) tre forskellige ting:

  • Underholding
  • Inspiration
  • Direkte til at blive spillet

Læs for at blive underholdt

Igennem årerne har jeg i den grad læst mange scenarier alene for at blive underholdt. Det var været en erstatning for at spille rollespil, så har jeg læst rollespil. Det er de sidste år kommet lidt i baggrunden i forhold til at lytte til podcasts med actual plays. Men jeg læser stadigvæk mange scenarier som en form for hygge – på samme måde som jeg ville læse anden litteratur. Nogle af dem er ganske fine læseoplevelser – og mange (de fleste) er helt vildt ringe skrevet.

Inspiration til spil

Når der virkelig er tryk på – som de her måneder – spiller jeg virkelig meget rollespil. Jeg har længe været spilleder i begge tirsdagsgrupper – og så har der skulle være rollespil klar hver eneste tirsdag. Dertil kommer rollespil på fx ungdomsskolen, biblioteket og conner som Viking Con og Fastaval.

Jeg har ikke noget imod at skrive scenarier selv – gør det med en hel del glæde og fornøjelse. Men når der skal så meget spil på bordet, har jeg brug for en del inspiration. Og selvom der skam er meget inspiration at hente ved at se film, læse bøger, gå på museum og alskens andet godt, så er det nemmere at læse rollespil. Nogle scenarier er ringe, og sådan er det. Andre har en eller flere gode ideer, som sagtens kan bruges/lånes/stjæles.

De scenarier jeg lader mig inspirere af, at typisk nogen som er sjove at læse, har noget der fænger – og så har jeg det i baghovedet når vi spiller. Jeg digter selv videre, laver om på ting og bruger det nok mest som et skelet, jeg kan hænge andre ideer op på. Min tommelfinger regel i den sammenhæng er, at de ting i scenariet jeg kan huske, sikkert også er de gode ting, som det er værd at tage med. Det jeg glemmer er sikkert ikke så godt/vigtigt endda, og så kan jeg bare fylde hullerne ud selv.

De virker med andre ord bedst, når jeg ikke går alt for meget op i at “spille scenariet”, men i stedet ser dem som et trinbræt til at komme igang – og så ellers se hvad der sker.

Kørt (stort set) efter bogen

Nogle få scenarier virker så gode, ved første gennemlæsning, at jeg tænker de sagtens kan spilles stort set uæn. dret. Det drejer sig også om de to sidste “store” kampagner jeg lige har afsluttet: Deadlands: The Flood (med den gamle tirsdagsgruppe) og Acthung Cthulhu: Shadows of Atlantis (med den nye tirsdagsgruppe). Begge virkede ok, da jeg lige havde læst i dem – og begge viste sig desværre at være uspillelige uden omfattende ændringer. Der var ikke bare huller som skulle lappes; der var hele kapitler der skulle laves helt om før end de kunne spilles.

Jeg har haft mere held med nogle få – virkelig fine – scenarier, som jeg igennem årene er faldet over. De har kunne spilles stort set som skrevet, og ofte været så gode, at jeg gerne har rettet dem lidt til, så de har kunne blive brugt i anden sammenhæng, end den de var skrevet til.

Men helt ærlig; der er langt mellem snapsne. De fleste købescenarier er ikke særlig gode, og ofte bedst til at blive læst en enkelt gang, og så måske lige tage en ide eller to fra dem.

WFRP | Ravenhammer

Tirsdag i sidste uge fik vi i den nye tirsdagsgruppe spillet Warhammer for første gang (vi lavede personer for et par uger siden). Det gik ok, og der var ikke engang en eneste slåskamp.

Gruppen består af:

  • Diethard Pröll (16), træner til at blive krigerpræst, og på rejse til Zeidenburg med et brev til Sigmar Templet der. [Human, Warrior Priest (Novitiate)].
  • Barden Pröll (16), Diethards tvillingebror, der skulker fra sit arbejde som skatteopkræver for at komme til Zeidenburg, hvor der afholdes en sangkonkurrence han vil deltage i [Human, Bailif (Tax Collector)].
  • Wendelina “Lina” Hecht (18), ung kvinde fra Teufelburg, hvor hendes evner til lusk, har været brugt til at omdele plakater og løbesedler der opfordrer til modstand mod Grev Zarocivh [Human, Townswoman (Clerk)].
  • Filibert Buxbaum (23), en fuldvoksen havnearbejder, der ligesom Lina har brug for at komme lidt væk fra Teufeldorf efter hans indblanding i de uroligheder, der kulminerede med at vogn med krudt blev kørt ind i vagtkaptajnens hus [Human, Stevedore (Dockhand)].

Det er tanken vi skal spille Ravenloft – og jeg formoder det bliver meget inspireret af Curse of Strahd – men det bliver også præget af Warhammer, og knap så “horror-movie” gakket som de forskellige Strahd scenarier også er.

Jeg har dog valgt at lægge ud med at spille lidt opvarmning inspireret af scenariet “An Unquit Peace” fra The Thousand Thrones kampagnen.

Gruppen befinder sig “et eller andet sted i Kejserrigets østlige provinser” og går på landevejen fra Teufeldorf til Zeidenburg. De har lige set et skilt, der fortæller der er kun er et par mil til Pfeifeldorf. De sætter farten op, for at nå frem inden mørket sænker sig.

Vejen slår et sving, og de ser en bro over floden – og ruinerne af et toldhus, der vist er brændt ned for nogle år siden. Det passer meget godt med dengang den lokale baron var i krig med Grev Zarovich fra Barovia (oppe i bjergene), og soldaterne drog hærgende rundt på egnen. (more…)

WFRP | Tuskenhammer II+III

De sidste par uger er der blevet spillere Warhammer rollespil på Ungdomskolen, og vi er så småt færdige med det første lille scenarie.

Gruppen består af

  • Linfordda Eonir von Laurenwald,  (s)elvisk adelsmand og hans personlige tjener Felix.
  • Heinrich Löwenhart, 16-årig “nøglevogter” for ruinerne af Karlbrüder Klosteret.
  • Aldona Wasserfrau der drømmer om endda at få sin egen flodbåd, og så måske levet et roligt og sikkert liv.
  • William Gurfantt, bog-klog ung mand med hænderne skruet godt på, og drømme om at lære trolddom.
  • Leoni Wilhelina Alt Glessar, rottejæger med den bidske hund Gotrek.
  • Karl-Heinz Rümming, tolderen der er bedre til at skyde end passe sit arbejde og derfor er blevet fyrret.

Sidst nåede heltene ud til det gamle Karlsbrüder Kloster, hvor de fandt ud af, at nogen havde skrevet på væggen med blod. Efterfølgende har de brugt en del tid på at undersøge nogle gamle kloaker under klosteret (her blev rottefængeren sendt ned – hvilket ikke generede hende spor – sammen med den unge Hr Löwenhart – der hurtigt opdagede at den tur ødelagde hans fine skræddersyede tøj). Heltene fandt også ned i katakomberne under kirken, hvor de fandt bunkevis af knogler, gamle tempelridder grave og en hel del støv og skidt.

Senere brugte de tid på at rumstere i gamle køkkener, sovesale, urtehaver og en sammensunken grissesti. De fandt dog aldrig på at gå ned i kælderen under porthuset… (more…)

WFRP | Landsbyen Jürgenhol

Warhammer Village

Jürgenhol, en lille landsby i Nordren Vorbergland (Reikland)

Heidenhammer-spillerne besøgte landsbyen Jürgenhol i forbindelse med “Eventyret om Gedebukke-Drengen“.

Jurgenhol (PDF)

Der bor omkring 40 familier i landsbyen, fordelt på en snes indenfor palisaden, og den anden snes fordelt på gårde tæt på selve byen.

Port og vagttårn. Der løber en grøft rundt om byens palisade, hvor planter og stilestående vand skaber gode leveforhold for myg og andet utøj.

Den Sorte Hane er byens eneste kro, og et naturligt samlingssted for folk i byen. Herbert og Liebtrud Spiell passer kroen samtidig med at de holder styr på fire børn, der også hjælper til når der er travlt. Der er en lille stald, hvor man kan have et par heste stående. Der kommer ikke mange rejsende gæster til byen, så for det meste er der stille og roligt på kroen, som servere øl, mad og brændevin til gæsterne.

Hofseter Haus er det største hus i byen og tilhører borgmester Siegbald Hoffsetter, der er en gråhåret gammel mand, med langt skæg og hentehår. Han er venlig, nærmest slesk, og lever af renterne for de penge han har lånt ud til folk i byen. Han ejer et par bondegårde, hvor der nu bor fæstebønder, og så har han ansvaret for at samle skatter ind.

Sigmar Templet er et lille stenhus tæt på gravpladsen, og der er ikke en fast præst i byen. Der kommer dog en præst til byen et par gange om måneden for at holde en gudstjeneste på Festtag.

Morrs Have kirkegården ligger indenfor byens mure, og er fuld af gravsten og rosenbede. Der kommer nogle gange om året en omrejsende Morr Præst forbi og ser til haven, men til daglig er det folk i byen, der passer gravene og forestår begravelser.

Bryggeriet laver Striefwasser øl, opkaldt efter den å, som løber forbi byen. Ejeren hedder Waldemaar Siegel, og bor i et lille hus bag ved bryggeriet sammen med sin kone og børn. Hans tre ældste sønner er flyttet hjemmefra, en gør tjeneste i hæren, en har fået læreplads som brygmester i Bögenhafen og den sidste er rejst til Marienburgh for at søge lykken.

Arnhild Hus – den gamle kone Arnhild har et lille sammenfaldent hus et stykke fra byen. Hun er landsbyens kloge kone, urtekyndig – og befinder sig i den gråzone, hvor det er ret nemt at blive kaldt for heks. Hendes barnebarn, Arnfried, har en forurolignende evne til at kunne tale med dyr, og få dem til at gøre som han lyster. Det er mest noget man hvisker om i byen, da det jo også ret nemt kunne lokke heksejægere til byen.

Rhya Cirkelen ligger lige udenfor byen på en bakketop. Her står en rundkreds af gamle runesten, hvor folk tilbeder frugtbarhedsgudinden Rhya (som her på egnen normalt kaldes Dyrath). Normalt er der grønt og frodigt på bakken, hvor planterne for lov til at vokse.

Dagligdag i Jürgenhol

Gårdene producerer en del forskellige afgrøder, men humle, hvede, kål og kartofler er meget udbredt. Derudover har de fleste folk køkkenhaver – også dem der bor i byen.

Husdyrhold består mest af grise, gæs, høns og i mindre omfang okser og heste. Hunde og katte finder du alle steder.

I byen ligger Striefwasser Bryggeriet, kroen “Den Sorte Hane, en smedje og nogle bygninger til opbevaring af afgrøder og landbrugsredskaber.

WFRP | Nordren Vorbergland

Vorbergland Warhammer Reikland

Nordren Vorbergbland, Reikland (Warhammer kort)

Til Heidenhammer rollespillet har jeg haft brug for et kort over det nordlige Vorbergland (der udgør det vestlige Reikland).

Nordren Vorbergland (PDF)

Jeg baserede tegningen på det kort som er i omslaget af den nyeste WFRP bog (4th ed.), der er et flot kort – men åbenbart også meget stort, og trykt i bogen i så formindsket en størrelse, at det er nærmest ulæseligt.

Desuden har jeg den holdning til kort og rollespil, at de alligevel mest er vejledende. Alt efter hvor god in-game kartografen er, så kan ting godt ændre sig mere eller mindre – specielt når der er tale om kort, som også har et kunstnerisk element.

Så i det store hele, har jeg prøvet at få byer, floder og bjerge til at ligge nogenlunde korrekt i forhold til hinanden, omend indbyrdes afstande mm. godt kan være skæve.

Navne på floder og landsbyer har jeg mere eller mindre fundet på et kort over Harzen, og ellers hvad jeg lige havde lyst til at kalde dem.

 

1 2 3 4 5 39 40