WFRP | Ravenhammer VI

Den anden tirsdag i februar var spilaften, og vi spillede videre med vores Ravenloft/Warhammer kampagne. Det blev til en del nye spor, ikke rigtigt nogle svar – og en kamp med nogle vampyr-skravl.

Gruppen bestod af

  • Diethard Pröll (17), krigerpræst i Sigmars tjeneste. Udpeget til at være den udvalgte, som skal finde det tabte Solsværd og fordrive Ondskabens Mørke [Human, Warrior Priest].
  • Wendelina “Lina” Hecht (18), ung kvinde fra Teufelburg, hvor hendes evner til lusk, har været brugt til at omdele plakater og løbesedler der opfordrer til modstand mod Grev Zarovich [Human, Townswoman (Clerk)].
  • Filibert Buxbaum (23), en fuldvoksen havnearbejder – nu fredsløs – der ligesom Lina har brug for at komme lidt væk fra Teufeldorf [Human, Outlaw (Brigand), tidl. Stevedore].

Barden var ikke helt sig selv oven på kampen mod vampyr-skravlet og spøgelser, så han var sengeliggende og deltog ikke i aftenens eventyr.

Gruppen var klar til at forlade Dr Metus hus, og søge tilbage til Sigmar Templet, hvor de lige skulle sunde sig – og måske prøve at få svar på nogle spørgsmål. Lina sneg sig rundt i nabolaget, hvor hun fandt og stjal en trækvogn, som de brugte til at transporterer ligene af Dr Metus og hans tjener med tilbage til templet, så de kunne blive undersøgt af Morr præsterne. Lina sørgede også for at stjæle nogle bandager fra doktorens lager.

Tilbage i templet blev de døde undersøgt, og der var ikke mange nye spil. Tjeneren var død ved at nogen – med stor styrke – havde knust hans strube/kvalt ham. Præsterne var lidt forvirret over Dr Metus’ død, da han var gennemboret af glasskår. Hans kranie havde desuden været udsat for trepanation for ca. 30 år siden. Præsterne kiggede også nærmere på nogle af de kranier gruppen havde fundet i doktorens jord-seng, og de nåede frem til at de havde en alder på omkring 30 år for det nyeste og måske op mod 500 år for det ældste.

I løbet af natten var der igen uroligheder, og det viste sig at Grevens folk havde angrebet Valdemaar familiens palæ, brændt det ned og dræbte flere af de folk som boede der. Resten var blevet anholdt og ført væk – men var nu dømt til døden ved hængning på dompladsen kl 12. (more…)

WFRP | Heidenhammer VII

Lørdag var jeg igen på Hedehusene bibliotek for at spille Warhammer rollespil. Det gik som altid fint, jeg og spillerne hyggede os gevaldigt nogle timer – og spillerne var godt trætte af, at der aldrig er samme belønning for at gøre ærligt heltearbejde, som når kaster sig ud i kriminalitet. Det er sådan set også Warhammer i en nøddeskal at utak er verdens løn.

Gruppen bestod denne gang af:

  • Krigerpræsten Krieffer
  • Landbetjenten og hobbitten Maximillian
  • Rekrut i Flodpatruljen Swen (tidl. tjener)
  • Rottefængeren Mikael (tidl. tigger)
  • Hæleren Jörg med sin klo-hånd.
  • Den syngnede landevejsrøver Grüber
  • Jægeren Detlev (tidl. flodpirat)
  • Tyvepræsten Mathias

Efter eventyret i Bögenhafen var der god grund til at forlade byen for en stund og holde lav profil. Så gruppen var taget langt ud på landet til Rabenwart, hvor hobitten Maximillian er landbetjent.

Vinteren var på hæld, foråret på vej. Sneen smelter – også i Höhenberge der føder Speervees floden der løber forbi Rabenwart. Så floden er – som altid – gået over sine bredder, og den sure færgemand er for en gang skyld glad, da det er en god tid på året for hans forretning.

Siden sidst er der kommet en kro i Rabenwart, da kroparret Herbert og Liebtrud Spiell og deres fire børn fra Jürgenhol, er flyttet til byen og har åbnet et gæstgiveri i det hus, der engang tilhørte borgmesteren (det har ikke været fast beboet siden heksejægeren var forbi og brændte en del af byens befolkning). Her spiser Maximillim en sen aftensmad (hans anden, denne dag – men ikke for meget, da der jo skal være plads til natmad senere). Foran ham står en flaske Mootland Ferskenlikør som han lige har købt af rottefængeren Mikael (der har slæbt rundt på den siden han stjal den fra en hobbit i Weisbruck).

Ind af døren kommer bjergbonden og fåre-opdrætteren Ulrik. Han har brug for hjælp. To får er forsvundet, han har set mærkelige spor ved floden og frygter at kaos-bæstet kendt som “Mørket” er vendt tilbage.

(more…)

WFRP | Tuskenhammer X

Torsdag var atter en rollespilsaften på ungdomsskolen. Det blev desværre også den aften hvor den (s)elviske adelsmand endelig blev indhentet af skæbnen og dræbt af bæstmænd fra den mørke skov. Som om det ikke var slemt nok, så viste (kamp)reglerne sig fra deres mindre charmerende side.

Gruppen bestod af:

  • Linfordda Eonir von Laurenwald, (s)elvisk adelsmand der blev indhentet af skæbnen.
  • Heinrich Löwenhart, 17-årig kommende leder af en oprørsbevægelse.
  • William Gurfantt, bog-klog ung mand der så småt er ved at lære magi.
  • Aldona Wasserfrau, fiskerfrue med spyd og seje læderbukser.
  • Leoni Wilhelina Alt Glessar, rottefænger med slynge og arrig hund.
  • Karl-Heinz Rümming, vampyrjæger in spe.
  • Jörg Dresdner, omrejsende handelsmand med mulddyr og lille vogn.
  • Otto Konitz, en tuskhandler der ser godt ud og har gode talegaver.

Gruppen lagde ud med at befinde sig i skoven, øst for Allen.floden, og vandrede en lang nat indtil de nåede så langt mod nord, at de kunne se Allenburg ovre på den anden bred. Så slog de lejr.

De havde ikke lyst til at tage over til byen, da de frygtede det så ville komme til kamp med den Sorte Greves folk. I stedet samlede de kræfter, så de ved aftentid kunne rejse videre. Hvorfor de har valgt at vende om på deres døgnrytme blev aldrig helt klar for mig.

Ved aftentid vandrede de videre. De var kun en halv times tid fra landevejen, og de så frem til at komme ud fra skoven. De undlod at gå ned til færgelejet, men drejede direkte mod øst for at komme til Lauken.

De havde vandre nogle timer af landevejen, da de begyndte at høre sære hyl og brøl i det fjerne. Kortvarigt frygtede de et møde med varulve, men blev klar over, at der nok ”kun” var tale om bæstmænd fra de mørke skove.

De snakkede en del frem og tilbage om det kloge i at have lys tændt, og nåede frem til at de skulle fortsætte i mørke. To af dem kunne se ok i stjernelys (Elveren Lindfordda og rottefængere Leoni har Night Vision), og et terningslag afgjorde at månen tittede frem mellem skyerne.

Vejen skrånede nedad mod en å, hvor der var et vadested. Her var en stor karet med et firspand af heste – vognen stod skråt (havde knækket det ene hjul) og to af hestene var døde. På taget af kareten, mellem kasser og anden bagage kæmpede en mand og kvinde for deres liv. I vandet og buskadset rendte et dusin eller så bæstmænd rundt, mens de hujede og skreg.

Gruppen vidste ikke helt om de skulle blande sig, og de var slet ikke klar til kamp, da Löwenhart råbte menneskene an, for at høre hvem de var. Det fik forudsigeligt nok en gruppe bæstmænd til at løbe op ad vejen mod gruppen.

(Råbet var – muligvis – ment som en out-of-character joke, men da vi arbejder på at blive bedre til ikke at gøre den slags, så spiller vi stigende grad med at ”bordet fanger”. Siger du, at du gør noget, så gør du det.)

Kun to af spillerne havde buer klar, og deres skud havde ikke den store effekt. Og så brød kampen ud. Det var ret kaotisk, og totalt umuligt at give et detaljeret referat. Men højdepunkter kan vi godt komme ind på.

(Da der var 8 spilpersoner, 4 beastmen og 4 ungors. Alle spilpersoner + hunden Gotreks, havde deres eget initiativ slag, og jeg klumpede monstrene sammen efter type, så de kun havde to Initiativ slag. Men det tog godt nok lang tid at komme igennem en runde, og vi havde vist 5 kamprunder inden det hele var overstået – og de trak ud så kampen varede i omkring 90 minutter. Og det var alt, alt for meget. Det er bare tungt og besværligt med kampe mellem så mange modstandere – så det vil jeg prøve at undgå eller finde en anden måde at få afgjort).

(more…)

WFRP | Tanker om husregler

Jeg har i løbet af efteråret fået spillet en del WFRP, og har derfor også måtte tage mig til hovedet en del gange over regler, der ikke helt virker så godt, som jeg ville ønske. Nu har samlet nogle forskellige tanker omkring husregler…

Når du laver din spilperson

De regler der er for at få bonus xp for at beholde terningslag er helt henne i hampen. Belønningen for at beholde et terningslag svarer til de XP man får ved at spille 1-2 gange. Og i det lys er det helt fjollet, at man som spiller ikke bare vælger at spille Dwarf Slayer eller Elf Noble, eller hvad man nu vil.

Jeg har tidligere skrevet lidt om hvordan jeg bruger de regler, og det har indtil nu virket fint.

Kampreglerne

Jeg vil gerne beklage (igen) at de er så ringe skrevet. Jeg syntes i hvert fald ikke formidlingen er særlig god. Desværre er indholdet heller ikke særlig godt. Jeg er i stigende grad begyndt at lave om på reglerne.

I det store hele er min hensigt at gøre det hele mere strømlinet, så det glider nemmere. Det har betydet at der er justeret på den del knapper – samtidig med at der var behov for et bedre overblik, da jeg er ret træt af at bladre rundt i bogen for at finde forskellige tabeller og regler.

Derfor har jeg lavet et Cheat Sheet med reglerne (printes helst på begge sider af papiret, så der kun er et enkelt ark):

-> WFRP Combat Cheat Sheet (PDF)

Strømlinede regler for opposed test: En af de ting som var vældig besværligt var at sammenligne SL (specielt når der var negative SL med). Derfor spiller jeg nu med:

  • En klarer sit test, den anden fejler.
    Den som klarede sit test vinder.
  • Begge fejler.
    Den med højeste Skill vinder.
  • Begge klarer.
    Den der ruller højest vinder.

Fejler du et test, får du 0 SL.

Klarer du et test, får du SL = 10’er terning.

Det er nemt, hurtigt, og ret overskueligt. Det gælder derfor om at slå så højt du kan, samtidig med at du skal under din Skill – og der er slet ikke behov for at lave arimetiske øvelser, da differencen mellem de to slag er ligegyldig.

Derudover er konsekvensen at det i sidste ende et vigtigere at have god Skill end at rulle godt – særligt i de tilfælde hvor begge parter fejler.

Samtidig slap vi af med den fjollede “Du fejler, den anden klarer, men alligevel vinder du” situation, hvor du sagtens kan vinde over din modstander selvom du fejlede lidt (får 0 SL), og han klarer med lidt (får o SL), og du så vinder takket være bedre skills.

Det blev også for rodet med at nogle ting gav %-ændringer på skill, andet gav ekstra SL. Nu er det hele bare plus/minus på %. Jeg kan ærlig talt ikke gennemskue hvad det reelt gør af forskel, udover at det bliver nemmere for mig og spillerne.

Derudover har jeg lavet nogle forskellige mindre justeringer: (more…)

WFRP | Tuskenhammer IX

Torsdag var der en overraskede ikke-voldelig spilaften med Warhammer rollespil på ungdomsskolen. Der blev hverken tævet fjender eller stjålet noget. Måske er spilpersonerne ved at blive lovlydige borgere… eller også jog den fæle superskurk dem en tilpas stor skræk i livet.

Gruppen var for første gang længe fuldtallig og bestod af:

  • Linfordda Eonir von Laurenwald, (s)elvisk adelsmand med dødens skygge hængende over sig.
  • Heinrich Löwenhart, 17-årig kommende leder af en oprørsbevægelse.
  • William Gurfantt, bog-klog ung mand der så småt er ved at lære magi.
  • Aldona Wasserfrau, fiskerfrue med spyd og seje læderbukser.
  • Leoni Wilhelina Alt Glessar, rottefænger med slynge og arrig hund.
  • Karl-Heinz Rümming, vampyrjæger in spe.
  • Jörg Dresdner, omrejsende handelsmand med mulddyr og lille vogn.
  • Otto Konitz, en tuskhandler der ser godt ud og har gode talegaver.

Vi lagde ud med et stort skænderi mellem spillere og spilpersoner. Det blev aldrig til dårlig stemning mellem spillerne, men der var lidt uenighed om klogheden af kamp med Baron von Blaunburgs soldater, og om de nu skulle fortsætte mod Buchhof eller vende om mod Allenburg, for at tage et opgør med den Sorte Greves folk.

Gruppen besluttede at holde fast i planen om at drage mod syd til Buchhof og traskede videre af landevejen. De nåede frem dagen efter ved middagstid.

For at komme ind i byen skulle de krydse floden, og den store bro var bevogtet af et stort tårn med flere af baronens soldater. Det var lidt en chance at tage, for hvad nu hvis de overlevende soldater fra slagsmålet var nået frem?

Gruppen gik frem og hilste venligt på vagterne, der – igen – mente at det måtte koste penge at tage ind til en by og være under baronens nådige beskyttelse. Prisen var – igen – en skilling sølv per ben. Der blev betalt (modvilligt) og alle kom ind. Heldigvis var rygterne om deres kamp med baronens folk ikke ilet dem i forkøbet.

(Da vi skulle se om der var nyt, lod jeg en af spillerne rulle nogle terninger, og det blev nogen-og-tres, så soldaterne havde fejlet deres ”nå frem før spilpersonerne test”).

Velkommen til Buchof og Den Gamle Kro

(more…)

WFRP | Ravenhammer V

Tirsdag aften fortsatte vi vores udforskning af Ravenloft med Warhammer regler. Det blev også til en ret blodig kamp med vampyr-skravl.

Gruppen bestod af

  • Diethard Pröll (17), krigerpræst i Sigmars tjeneste. Udpeget til at være den udvalgte, som skal finde det tabte Solsværd og fordrive Ondskabens Mørke [Human, Warrior Priest].
  • Barden Pröll (17), Diethards tvillingebror, der skulker fra sit arbejde som skatteopkræver mens han drømmer om at leve som sanger [Human, Bailif (Tax Collector)].
  • Wendelina “Lina” Hecht (18), ung kvinde fra Teufelburg, hvor hendes evner til lusk, har været brugt til at omdele plakater og løbesedler der opfordrer til modstand mod Grev Zarovich [Human, Townswoman (Clerk)].
  • Filibert Buxbaum (23), en fuldvoksen havnearbejder – nu fredsløs – der ligesom Lina har brug for at komme lidt væk fra Teufeldorf [Human, Outlaw (Brigand), tidl. Stevedore].

En af spillerne mente at det var på tide at Pröll brødrene havde fødselsdag. Så tvillingerne justerede deres alder et år.

Vi lagde ud med at gruppen netop havde forladt Dr Metus’ hjem og var på vej af de natmørke gader. Filibert prøvede at holde kassen med Lysh-flasken skjult for de andre, da han ikke ville have ballade for at have stjålet den.

Det var regnvejr og mørkt. Det perfekte vejr til et baghold. Så frem fra mørket sprang to skabninger i laset tøj, råde øjne og store hugtænder. Vampyr-skravl!

Den ene vampyr hoppede ned fra et tag, prøvede at gribe fra i Filibert, der vred sig løs. Den anden dukkede frem fra sit gennemsted under en forladt vogn med knækket hjulakse. Den greb fat i Bardens venstre ben, og flåede buskerne i stykker og efterlod nogle rifter. Den satte også tænderne i hans ben, hvilket fik blodet til flyde og Barden faldt om på brostenene (første angreb kostede en del Wounds, det andet angreb tog de resterende Wounds, så det blev til en Critical og en Bleedin 1 Condition). (more…)

WFRP | Tuskenhammer VIII

I aften spiller vi igen rollespil på Ungdomsskolen. Men hvad skete der i sidste uge, da en ny spiller kom med – og spillerne snød mig ved at undgå den kamp, jeg var sikker på ville komme, og stedet fik en kamp jeg slet ikke havde troet ville komme.

Der er som sagt kommet en ny spiller med, og gruppen bestod derfor af:

  • Linfordda Eonir von Laurenwald, (s)elvisk adelsmand med dødens skygge hængende over sig.
  • Heinrich Löwenhart, 17-årig kommende leder af en oprørsbevægelse.
  • William Gurfantt, bog-klog ung mand der så småt er ved at lære magi.
  • Aldona Wasserfrau, fiskerfrue med spyd og seje læderbukser.
  • Karl-Heinz Rümming, vampyrjæger in spe.
  • Jörg Dresdner, omrejsende handelsmand med mulddyr og lille vogn.
  • Otto Koni, en tuskhandler der ser godt ud og både kan læse/skrive, slås og har talegaverne i orden.

Gruppen lagde ud med at kigge nærmere på den døde varulv, der viste sig at være Janozh, en nabo til familien Hübers gård. Han havde gennem længere tid forsøgt at lokke dem til at sælge til en alt for lav pris, og var nu åbenbart begyndt på en anden plan om at skræmme dem væk/dræbe dem.

Hüber familien er selvfølgelig glade for at have fået hjælp, men også ret bekymret over at Janozh nu er død – for han er venner med gruppe smuglere/landevejsrøvere. Og hvis de hører hvad der er sket, kan det gå ud over den lille familie.

Gruppen lover derfor at tage liget med hen til Janozhs gård, som de så kan plyndre, og måske sørge for at mandens død ikke peger i retning af den familie, de lige har reddet.

Så snart det bliver lyst, sætter de afsted gennem skoven. De finder en lille ødegård med nogle få dyr, og de begynder at gennemsøge stedet, som de tømmer for let omsættelige værdier. (more…)

WFRP | Når regler skaber spil

Det har altid været et præmis for rollespil, at reglerne er med til at skabe spillet, og jeg knuselsker WFRP for at skabe et spil, hvor spillpersonerne bliver knyttet til deres verden, og ofte kommer til at luske grundt i et skyggeland af moralske gråzoner, hvor alt for ærværdige helte ender som lig i rendestenen. Skrupler er for folk, der gerne vil gå sultne i seng. Og det er helt sikkert at samvittighed ikke rimer på rigdom.

Dermed ikke sagt, at man ikke kan spille helte i WFRP. Det mener jeg helt bestemt man kan. Det er bare mere nogle helte, som ser anderledes ud – og opfører sig anderledes – end dem vi kender fra “klassisk episk fantasy”. Det er på ingen måde Tolkien, Dragonlande eller Star Wars. Det mere nok mere i genren grumt og farefuldt som det også er i “Song of Ice and Fire”, “First Law” eller “De Tre Musketerer”. Hvilket jeg er vild med, for det er bøger jeg holder af at læse igen. Og ikke kun fordi de er godt skrevet.

Jeg synesnemlig, at det er mere interessant med helte, der er det på trods. I Warhammer kan man vælge at opføre sig som en helt på trods af at det er svært, farligt og lidt dumt. Der er mere på spil, og derfor er det i sidste ende mere heltemoddigt. Det er på den anden side noget mere omkostnings-frit og forventeligt (og måske også lidt kedeligt?) at du kaster dig ud i en episk heltedåd i rollespil som D&D hvor reglerne i noget højere grad beskytter spilpersonerne.

Sammenhængen mellem spil og regler har jo også altid været tydelig for mig. I D&D har du så mange hit points, at du ikke behøver frygte et fald fra et højhus, og du har loot og magiskk udstyr for ikke en, men utallige formuer, der kunne brødføde hele landsdele i årevis. I CoC er der sanity, som driver din spilperson til vanvid – og kan tage kontrollen over spilpersonen fra dig. Men hvordan en bevist designer kunne bruge det til at skabe spillet, var nok egentlig noget jeg først blev meget bevist om gennem John Wicks regler til Legend of the Five Rings og 7th Sea. Her var der en bevist tanke bag, og den blev også formuleret direkte i regelbogen. Der stod, mere eller mindre, den her regel er på den måde, fordi det skaber den her slags spil. (more…)

WFRP | Heidenhammer VI

Lørdag spillede vi igen Warhammer på biblioteket. Denne gang var det dog på Taastrup Bibliotek. Selvom scenen var skiftet var fem spillere gengangere var Hedehusene. En ny spiller dukkede dog op og lavede spilerson.

Gruppen bestod af:

  • Krigerpræsten Krieffer
  • Landbetjenten og hobbitten Maximillian
  • Rekrut i Flodpatruljen Swen (tidl. tjener)
  • Forbryderen Bernt
  • Rottefængeren Mikael (tidl. tigger)
  • Slagsbroderen Valter

(Warhammer reglerne er sjove, specielt når der laves spilpersoner. Valter er en af den slags spilpersoner, der ville have set ret anderledes ud, hvis spilleren havde været i fuld kontrol. Det blev til nogle ret gode slag på WS, I og Fel, og virkelig skidt for S, T, og WP. Jobbet blev Protagonist og som særlige evner kom blandt andet Warrior Born. Så en professionel ballademager og slagsbror, der er ret god til at slås, lagde ud med Melee (Basic) 57%, men tynd og spinkel fyr, usle 10 Wounds men ret gode talegaver med Charm og Gossip på 44%. Med andre ord en mand, der hellere taler sig frem til en løsning, på ingen måde ser særlig farlig ud – men alligevel ret ferm til at slås).

Tæskehold for pengeudlåneren

Atter var gruppen samlet i Bögenhaffen, denne gang på værtshuset Den Fordrukne Køter, der er kendt for sit skumle klientel – og stedet vor man finder arbejde, hvis man ikke har problemer med at gøre noget ulovligt (eller i hvert fald er villig til at bevæge sig i gråzone).

Ågerkarlen Tamar Röller havde sendt bud efter Valter, som han ofte hyre, og så også specifikt efter de andre. Det var i starten lidt mystisk hvorfor han så gerne vil have lige netop dém.

Opgaven var simpel nok. Han havde en kunde, der havde lånt en masse penge, og ikke ville betale tilbage. Kunden havde så skaffet en gruppe vagter, så der var ikke nok kun at sende Valter. Det var også med adresse i den gode del af byen, så det krævede folk, der kunne undgå problemer med byvagten. (more…)

WFRP | Heidenhammer V

Lørdag spillede vi rollespil på biblioteket. Der var flere velkendte spillere med, men der kom også en “ny” som vi ikke har haft med siden vi spillede Pathfinder.

Vi spillede en Warhammerficeret udgave af scenariet “The Taxidermist’s Tail“, der oprindeligt er lavet til Deadlands Reloaded (Savage Worlds) og kan downloades gratis.

Gruppen bestod af:

  • Krigerpræsten Krieffer
  • Landbetjenten og hobbitten Maximillian
  • Rekrut i Flodpatruljen Swen (tidl. tjener)
  • Hæleren Jörg
  • Forbryderen Bernt
  • Rottefængeren Mikael (tidl. tigger)
  • Jægeren Detlev (tidl. flodpirat)
  • Tyvepræsten Mathias

For ligesom at markerer tidens gang, blev alle spilpersonerne (på nær Tyvepræsten Mathias) et år ældre inden vi lagde ud med spillet.

Sidst vi spillede var det efterår. Nu er det vinter. Og ligesom det snede lidt udenfor vinduerne, så var det sne og kulde i spillets verden.

Atter engang er rygtet om gruppens villighed til at at udføre arbejde for penge nået en arbejdsgiver. Så de samledes på kroen Det Røde Vildsvin i Bögenhafen, hvor de var inviteret på frokost.

Mens de spiser præsenterer den nye i gruppen sig. Han hedder Mathias, og siger han er Sigmar Præst. I virkeligheden er han Ranald Præst, men han husker at krydse fingrer mens han lyver, og så er det jo fint nok. (more…)

1 2 3 4 5 42 43