Rippers | Anden spilgang

I går fik vi spillet videre med Rippers på Ungdomsskolen. Det var kun anden spilgang, da vi kun spiller rollespil hver anden uge (de andre torsdage bruges på strategispil). Det var en utrolig underholdende spilgang.

Spillerne er i gang med at efterforske et hjemsøgt hus (jeg har versioneret lidt på det klassiske Call of Cthulhu scenarie ”The Haunting”).

I sidste uge, var sluttet med at spilpersonerne var gået ned i husets kælder, hvor de – takket være deres egen Nekromantiker Dr- Rübeck – havde opsporet at en genganger hjemsøgte huset. Det var kun et par stykker, der var nede i selve kælderen.

I kælderen blev de angrebet af en svævende kniv…

Der blev delt Action Cards ud:

  • Rübeck (Nekromantikeren): Jeg løber op af trappen!
  • Oliver (Gangster): Jeg stiller min lampe fra mig, og så løber jeg op af trappen.
  • Ms Quell (Skør cirkusartist): Jeg bliver, hvor jeg er (oppe i stue-etagen).
  • Turner (den gale opfinder): Jeg tror bare, jeg bliver stående ude på gaden.
  • Ms Mills (Monsterjæger): Jeg tror, jeg bare bliver oppe i stue-etagen og spærrer for kælderdøren.
  • McCaure (skotte med PSI kræfter): Jeg løber op ad trappen (klarer et Strength test for at sparke døren op). Jeg prøver at råbe ned i kælderen, for at tale med spøgelset.
  • Mig: Kniven flyver hen og angriber McCaure (han bliver ramt, tager skade)

Næste kamprunde:

  • Alle fortsætter panisk flugt ud af huset. På nær McCaure, der holder kniven fast i sin krop, så den skader ham mere. Han falder om.
  • Sidste kamprunde:
    Dr Rübeck løber ind og henter skotten ud af huset. Kniven falder ud af såret. Bag dem smækker husets dør hårdt i af sig selv.

Godt, så er vi ligesom i gang… (more…)

Bolt Action | Turnering i Næstved

I lørdags var jeg til Bolt Action turnering i Næstved, hvor butikken Dork Brothers lagde hus til.

Det var i det store hele en ok dag, selvom begyndelsen ikke var så herlig (der dukkede et par fulde unge mænd op, som startede en slåskamp med en af de andre som var kommet til turneringen – og det endte med to politibiler og en masse vidneforklaringer).

Selve spillet gik ok. Men jeg mangler godt nok træning – har ikke spillet Bolt Action siden sidste turnering i oktober, og så et par lettere kaotiske demo-spil på ungdomsskolen. Så der var regler som jeg var rustne på, og jeg lavede utroligt mange fejl i det taktiske. Jeg havde derfor heller ikke helt styr på hvilke ændringer der er kommet i reglerne i den nye version 2.

Jeg ville kort sagt ønske jeg fik spillet mere Bolt Action, så der kom lidt mere rutine i mit spil.

Vi spillede tre spil: (more…)

Rippers | Ny kampagne på ungdomsskolen

Vi skal spille Rippers på Ungdomsskolen, og jeg glæder mig til at komme i gang. Sjovt nok spillede vi også Rippers sidste år fra ca. januar og til sæsonen sluttede. Et par af spillerne er de samme, men der er også kommet nye til.

De ”gamle” spillere fik muligheden for at spille med deres gamle spilpersoner. Kun en af dem valgte at gøre det – så den tyske nekromantiker, Dr. Rübeck, er atter i spil.

rippers-thumbJeg vil prøve, at skrive lidt om vores spil, og vise nogle af de handouts mm. som jeg har lavet.

For eksempel har jeg lavet et Rippers Character Sheet (link til Pdf), der tager højde for de justeringer af reglerne vi bruger.

Men i dag handler det mest af alt om at præsentere spilpersonerne (der er 8 af dem). Og der er godt nok nogle af dem, der viser spor af nogle idérige spillere.

Jeg har udover de almindelige regler for at lave spilperson givet alle en contact. Det er både en potentiel livline, men også en måde at sikre en vis forankring til spilverdenen.

(more…)

Folkeoptælling på Blybjerget 2016

Sidst jeg gjorde status over min samling af figurer var i 2008, hvor jeg lavede den sidste folkeoptælling på Blybjerget.

Der er sket en del side. Først og fremmest er samlingen ca. blevet fordoblet (og sikkert mere til, fordi jeg dengang lavede optællingen efter Olley Painting Points, mens jeg denne gang bare talte figurer – og ikke skelede til om der var tale om en hobbit, en ridder til hest, tre mand omkring et maskingevær eller en et panseret køretøj – det bare en rå optælling af baser med figurer på).

Store dele af samlingen er totalt uændret. Andre er kommet tættere på at blive malet. Atter andre er kommet længere væk fra at være malet, da nye figurer er kommet hurtigere til end gamle blev malet. Og så er der selvfølgelig også sket det, at jeg er begyndt at spille nye spil – fx Bolt Action.

Jeg tænker at 2017 skal have fokus på de to spil, jeg pt. forventer at skulle spille mest: Bolt Action og Zombicide Black Plague.

Nok snak – nu til statistikken…

Der var ved udgangen af 2016 et imponerende befolkningstal på Blybjerget: 8.354 indbyggere.

Min optælling viser at 50% af figurerne er malet (det er desværre lidt lavere, men jeg satte (more…)

Savage Christmas | Overblik

Så er julekalenderen vel overstået. Her er et samlet overblik med links til de forskellige skriverier:

0. Advent (27/11): Intro

1: Deluxe Explorers Edition

2: Deadlands Reloaded

3: 50 Fathoms

4: Solomon Kane (more…)

Savage Christmas | Silent Night, Hungry Night

hungry-nights

Jeg når jo aldrig gennem hele bunken af Savage Worlds bøger. Så nu hvor vi er ved sidste låge, vil jeg hellere dele en gave. Et gratis scenarie. Og det bedste er, at der er mange, mange flere hvor det kommer fra.

På Pinnacles hjemmeside er der bunkevis af scenarier af samme type til fri afbenyttelse. Det er bare at kigge rundt, og se om der er noget du kan bruge. Jeg har gode erfaringer med flere af dem – og er generelt ret imponeret over hvor meget spil jeg har kunne få ud af et par side tekst. Det er ret befriende, og utrolig nemt at gå til. Og også lidt tankevækkende, at når jeg selv igen og igen skriver for lange scenarier (det næste skal under 10 sider!).

Silent Night, Hungry Nigt

Et jule-scenarie sat i det vilde vesten – så er vi også tilbage til begyndelsen, hvor jeg lagde ud med at skrive om Deadlands.

Det er et fint lille action scenarie: spillerne ankommer til en by, noget er galt, de undersøger og opdager et monster der skal dræbes.

Jeg vil ikke spoile indholdet, men anbefale det. Det er slet, slet ikke så fjollet som det lyder. Og det kan jeg sige, fordi jeg selv har brugt det.

Link til scenariet (pdf).

Egne erfaringer med scenariet

 

NB: Mindre spoiler (men ikke noget, du ikke allerede vidste)

(more…)

Savage Christmas | Acthung!Cthulhu

achtungcthulhuDet er tid til at skrive om Acthung!Cthulhu, for det er jo i den setting, at vi i tirsdags-gruppen for tiden spiller kampagnen Shadows of Atlantis.

Acthung!Cthulhu er det rollespil, som kommer tættest på det, jeg tidligere har kaldt Indiana Call – et pulp inspireret spil med nazister og Cthulhu monstre.

Da jeg samtidig er glad for 2. verdenskrigs-film og i det hele taget syntes at snart sagt alting bliver bedre, hvis man kan skyde nazister, så er det jo ikke en overraskelse at jeg er glad ved A!C.

Der er nærmest ikke nogle setting regler, som ikke allerede findes i Realms of Cthulhu – og der er jo også Weird Wars II (som bare var ret kedelig, og slet ikke særlig interessant, da den bog mest af alt bare er en lang række af stats på våben, kampvogne og ikke rigtigt har særlig mange ideer til plots eller scenarier).

Men det hele er pakket smukt ind i flotte illustration (som i genre minder om det Commando tegneserier jeg slugte som knægt), og så er der også en fin rammehistorie – og ikke mindst talrige ideer til plots og scenarier.

De første scenarier udkom som pdf, men de kan vist også fås i tryk nu. De udmærker sig ved at være ret åbne sandkasser, og har en deltaljegrad som ret fint matcher hvad jeg selv ville bringe i spil. Men der er ikke tale om scenarier, som kan spilles uden at du som spilleder selv skal fylde ekstra på (men det passer mig fint – alternativet er super-scriptede og lineære scenarier, som jeg alligevel heller ikke kan finde ud af at spille).

Vi er som sagt i gang med Shadows of Atlantis kampagnen, der rettetlig er 4-5 kampagner, (more…)

Savage Christmas | Horror Companion

horror-companionJulen er lige rundt om hjørnet, og bag dagens låge er Horror Companion.

  • Jeg er i skrivende stund fortsat ret syg, så det bliver ganske kort. Det skal dog ikke dække over at jeg bogen er alle pengene værd.

Spilpersoner: Der er selvfølgelig lidt nye Hindrances/Edges, men mest interessant er mulighederne for at spille overnaturlige væsner: engel, dæmon, dhampyr (halv-vampyrer), “kludetæppe-folk” (tænk et sammensat væsen som skabt af Dr Frankenstein), spøgelse, vampyr, varulv og zombie.

Setting Rules: Der er et hav af forskellige setting rules, der kan tages i brug til at ramme forskellige horror genrer, fx:

  • Vices: Spillere kan vælge at gøre noget, der skaber “problemer” (drikker sig i hegnet, har sex, mobber skolens pedel). Til gengæld får spilleren en Bennie og et Mark. Næste gang spilpersonen tager skade, er Damage +2 pr Mark.
  • Sanity: Det ret simple Sanity system som bruges i flere andre af Pinnacles bøger (men altså ikke det samme som i Realms of Cthulhu).
  • Forbidden Lore: Udførlige regler for den forbudte viden “Man was not meant to know”.
  • Rituals: Regler for magi, der kræver ritualer og tid – og ikke er spells i den klassiske fantasy stil. Der medfølger en regel for at fejle sit terningslag (det sker nok ikke så tit med Bennies), hvor man trækker et kort – og på en 2’er bliver man opslugt af helvedet…
  • Signs & Portens: Det med at læse tarotkort og blive spået om fremtiden hører genren til. Det er ofte ret svært at håndtere i spil (i hvert fald for mig). Her er nogle ret håndgribelig regler, der ender med at spillerne trækker et eller flere kort, som giver en konseskvens.

Magick: Et helt kapitel med trolddom. Ok, det lyder vildere end det er. Det er 7 sider, med nogle Powers, der passer til genren – fx Bind Entity, Grave Speak, Summon Demon og Suppress Lycanthropy.

Udstyr: Både af den magiske og ordinære slags. Fx regler for brug af spidse pæle i kamp – og en stribe artefakter.

Monstre: Uha, dem er der mange af (ca 75 sider) – flere af dem ret nye, andre er i den grad genre-typiske. Fx. Blob, Creeping Hand, Evil Clown, Living Topiary, Skeletal T-rex.
Det som fungere ret godt, er reglerne for at tilpasse de monstre, der findes i ret mange variant, fx dæmoner, Serial Killer og vampyrer.

Tips og Tricks: De sidste 15 sider er råd og ideer til spilledere – generelt værd at læse.

Er der aber med?

Nej.

Savage Christmas | Realms of Cthulhu

realms-of-cthulhuI havets dybe stille ro
hvor fiskehære bo,
,hvor sjælen lytted mangen gang
til drømmens triste sang,
der er idyllisk stille fred
i havets ensomhed,
og sindets længsler tie her,
hvor fred og hvile er.

shh… Cthulhu sover. Vi må ikke vække ham…

Den 12. lovede jeg vist Kristian, at jeg nok skulle få kigget på Realms of Cthulhu inden jul. Så nu er tid. Jeg må dog indrømme, at jeg skriver gennem en feber-tåge, så det bliver nok usammenhængende og kort.

Jeg gider ikke skrive om setting mm – det formodes kendt (plus jeg vil hurtigt tilbage under dynen).

Det helt store spørgsmål er, hvordan et cinematisk pulp rollespil som Savage Worlds håndtere Horror spil som CoC.

Sanity Regler: Først og fremmest er der lavet nogle Sanity Regler, der minder om noget inkarnerede Call spillere kan nikke genkendende til. Monstre – og okkult indsigt – angriber din Sanity. Det fungere med et ternings-slag som sammenlignes med din Sanity. Præcis samme regler som Damage og Toughness. Nemt, elegant, og ret godt fundet på. Hvert “wound” medfører tab af Sanity, og hvis Sanity kommer for langt ned, bliver du mere eller mindre permanent sindssyg. Det hele spejler ganske fint det oprindelige CoC regler, men er gjort SW. Det er vildt flot regel-arbejde.

For at kunne justere lidt om skalaen mellem Gritty og Pulp, kan spillergruppen blive enige om at benytte regler for:

  • Gritty eller Pulp Damage (kort version: Gritty Damage betyder at Bennies ikke kan soake wounds, Pulp er de normale regler).
  • Gritty eller Pulp Sanity (kort forklaring: hvor hurtigt får spilpersonerne en permanent sindslidelse, og hvor mange får de).

Vil du spille klassisk Call, spiller du bare Gritty/Gritty. Hvis der er ligesom mig, og heller vil spille Indiana Jones slås mod Mythos Monstre, så tager du bare en Pulp/Pulp variant.

Der er stats på monstre, man teoretisk kan overvinde i kamp (Deep Ones, Hunting Horror, etc). De eneste stats der er på guderne (Cthulhu mm er et Sanity Loss). De kan ikke besejres i kamp. Punktum.

Der er et par scenarier i bogen. Jeg kan pt ikke huske noget som helst om dem. Sorry. Og jeg er for træt til at gå ned i kælderen og finde bogen frem. Dynen kalder…

Inspiration til og fra Realms of Cthulhu

Der er jo masser af andre Cthulhu rollespil, og der jo også Anden Verdenskrig møder Cthlhu rollespillet “Acthung!Cthulh”. Det spiller vi for tiden i tirsdagsgruppen, og det er for vildt.

Er der aber med?

Næh.

Savage Christmas | Space 1889

space1889(Forsinket grundet sygdom, kom først på d. 21/12).

Jeg har været Space 1889 fan siden slut-halvfemserne. Jeg opdagede muligheden for at bruge internettet til at opkøbe brugte rollespilsbøger i USA, i en mere uskyldig tid, hvor der vist ikke var så meget fokus på fortoldning af privatindkøb i den relativt lille skala.

Derfor måtte og jeg bare have Space 1889: Red Sands til Savage Worlds da den udkom, selvom det er et rollespil jeg aldrig har spillet. Som i slet ikke.

Da der her er tale om et tilpasning af et andet rollespil, så vil jeg mest af beskrive hvordan det bliver gjort.

Kort om setting

Der er tale om Jules Verne rollespil. Altså Science Fiction som det kunne være skrevet i 1880’erne. Det er muligt for skibe at bevæge sig gennem æteren ved hjælp af æter-propeller – og mennesker kan fint trække vejret på Mars (en stor ørkenplanet beboet af mars-folk – en civilisation der forlængst har toppet og nu er ved at gå under, der har flyvenden skibe og har gravet store kanaler på kryds og tværs af planeten, for at flytte vand fra de frosne poler) og Venus (en fortidsverden bevokset af frodige jungler og beboet af primitive øglemænd).

Tilpasning af regler

De oprindelige regler til Space 1889 var ret rædderlige. Men der var virkelig gode beskrivelser af victoriansk tidsånd (de sider blev blandt andet kopieret og brugt som handout da vi i den gamle tirsdagsgruppe i slut-halvfemserne spille Cthulhu Gaslight).

Regler for Status: Centralt i systemet – og tidsånden – er Status, og der er kommet nogle virkelig gode regler for Status ud af det, som passer ret godt til Savage Worlds. De er bedre end de tilsvarende regler i Rippers 1st ed – og jeg kan ikke lige erindre hvordan reglerne er i Rippers Resurected). Uanset hvad kan de bruges af alle spillere, der gerne vil have den dimension med i deres rollespil: Status giver basis for Favors, som du kan få og give. De kan bruges til at opnå fordele (kontakte, hjælp – eller ussel mammon), men også til at “betale” for at få gemt skandaler af vejen – og offentlige skandaler er noget jo, som skal undgås (ikke mindst fordi det er upassende med skandaler, men også fordi de kan koste dig Status).

Regler for Proffesion: Det var afgørende for din spilpersones evner, at du havde en profession. Det betyder at Savage Worlds udgave har en meget lang liste med Professional Edges som fx Army Medical Orderly (kan fjerne Wounds i samme tur de er givet), Foreign Office Diplomat (kan tale fransk, har Persuasion +2 og +2 Notice til at opdage løgn), Master Thief (Du mister 2 Status, men har tre håndlangere – en tyv og to bøller – der arbejder for dig og tjener penge til dig, fordi du lader dem gøre det grove arbejde).

Opfindelser: Er i og for sig vigtigt for genren. Jeg er selv sådan en slags spiller, der syntes det er vild kedeligt at læse den slags regler – så jeg har totalt sprunget dem over hver gang jeg har læst bogen. Det kan jeg se er at de er knap så vilde som Weird Science i fx Deadlands, og der er fokus på behovet for at skaffe investorer (det er også meget mere interessant fra et rollespils-synspunkt syntes jeg).

Resten af bogen

Der er en dejlig masse sider om settingen. Dem hra jeg med stor fornøjelse læst flere gange. Der er også en fin Plot Point kampagne og mere end en snes mindre scenarier. Faktisk er scenarie-delen så god, at alene den er bogens pris værd.

Der er også sider med monstre og modstandere.

Er der aber med?

Jeps. Og selvom det ikke er på højde med awesomeness fra 50 Fathoms…, er der bedre navne den her gang:

  • Aboninable Snowman: De afskyelige snemænd er farlige kødædere, og minder jo om en slags aber. Den slags har tidligere givet abe-point, så det gør de også her.
  • Demon Monkeys: Ja, det lyder lidt overnaturligt, men det er nu “bare” orangutanger, der i oldtiden blev opdrættet til at beskytte egypternes miner i central-afrika. De beskytter stadig minerne, men er nu blevet vilde.
  • Koljiss: Er et mars-dyr, som beskrives som en mellemting mellem en bjørn og en abe. Altså en ret stor muskuløs abe med store klo-besatte labber.
1 2 3 4 5 34 35