Folkeoptælling på Blybjerget 2016

Sidst jeg gjorde status over min samling af figurer var i 2008, hvor jeg lavede den sidste folkeoptælling på Blybjerget.

Der er sket en del side. Først og fremmest er samlingen ca. blevet fordoblet (og sikkert mere til, fordi jeg dengang lavede optællingen efter Olley Painting Points, mens jeg denne gang bare talte figurer – og ikke skelede til om der var tale om en hobbit, en ridder til hest, tre mand omkring et maskingevær eller en et panseret køretøj – det bare en rå optælling af baser med figurer på).

Store dele af samlingen er totalt uændret. Andre er kommet tættere på at blive malet. Atter andre er kommet længere væk fra at være malet, da nye figurer er kommet hurtigere til end gamle blev malet. Og så er der selvfølgelig også sket det, at jeg er begyndt at spille nye spil – fx Bolt Action.

Jeg tænker at 2017 skal have fokus på de to spil, jeg pt. forventer at skulle spille mest: Bolt Action og Zombicide Black Plague.

Nok snak – nu til statistikken…

Der var ved udgangen af 2016 et imponerende befolkningstal på Blybjerget: 8.354 indbyggere.

Min optælling viser at 50% af figurerne er malet (det er desværre lidt lavere, men jeg satte (more…)

Savage Christmas | Overblik

Så er julekalenderen vel overstået. Her er et samlet overblik med links til de forskellige skriverier:

0. Advent (27/11): Intro

1: Deluxe Explorers Edition

2: Deadlands Reloaded

3: 50 Fathoms

4: Solomon Kane (more…)

Savage Christmas | Silent Night, Hungry Night

hungry-nights

Jeg når jo aldrig gennem hele bunken af Savage Worlds bøger. Så nu hvor vi er ved sidste låge, vil jeg hellere dele en gave. Et gratis scenarie. Og det bedste er, at der er mange, mange flere hvor det kommer fra.

På Pinnacles hjemmeside er der bunkevis af scenarier af samme type til fri afbenyttelse. Det er bare at kigge rundt, og se om der er noget du kan bruge. Jeg har gode erfaringer med flere af dem – og er generelt ret imponeret over hvor meget spil jeg har kunne få ud af et par side tekst. Det er ret befriende, og utrolig nemt at gå til. Og også lidt tankevækkende, at når jeg selv igen og igen skriver for lange scenarier (det næste skal under 10 sider!).

Silent Night, Hungry Nigt

Et jule-scenarie sat i det vilde vesten – så er vi også tilbage til begyndelsen, hvor jeg lagde ud med at skrive om Deadlands.

Det er et fint lille action scenarie: spillerne ankommer til en by, noget er galt, de undersøger og opdager et monster der skal dræbes.

Jeg vil ikke spoile indholdet, men anbefale det. Det er slet, slet ikke så fjollet som det lyder. Og det kan jeg sige, fordi jeg selv har brugt det.

Link til scenariet (pdf).

Egne erfaringer med scenariet

 

NB: Mindre spoiler (men ikke noget, du ikke allerede vidste)

(more…)

Savage Christmas | Acthung!Cthulhu

achtungcthulhuDet er tid til at skrive om Acthung!Cthulhu, for det er jo i den setting, at vi i tirsdags-gruppen for tiden spiller kampagnen Shadows of Atlantis.

Acthung!Cthulhu er det rollespil, som kommer tættest på det, jeg tidligere har kaldt Indiana Call – et pulp inspireret spil med nazister og Cthulhu monstre.

Da jeg samtidig er glad for 2. verdenskrigs-film og i det hele taget syntes at snart sagt alting bliver bedre, hvis man kan skyde nazister, så er det jo ikke en overraskelse at jeg er glad ved A!C.

Der er nærmest ikke nogle setting regler, som ikke allerede findes i Realms of Cthulhu – og der er jo også Weird Wars II (som bare var ret kedelig, og slet ikke særlig interessant, da den bog mest af alt bare er en lang række af stats på våben, kampvogne og ikke rigtigt har særlig mange ideer til plots eller scenarier).

Men det hele er pakket smukt ind i flotte illustration (som i genre minder om det Commando tegneserier jeg slugte som knægt), og så er der også en fin rammehistorie – og ikke mindst talrige ideer til plots og scenarier.

De første scenarier udkom som pdf, men de kan vist også fås i tryk nu. De udmærker sig ved at være ret åbne sandkasser, og har en deltaljegrad som ret fint matcher hvad jeg selv ville bringe i spil. Men der er ikke tale om scenarier, som kan spilles uden at du som spilleder selv skal fylde ekstra på (men det passer mig fint – alternativet er super-scriptede og lineære scenarier, som jeg alligevel heller ikke kan finde ud af at spille).

Vi er som sagt i gang med Shadows of Atlantis kampagnen, der rettetlig er 4-5 kampagner, (more…)

Savage Christmas | Horror Companion

horror-companionJulen er lige rundt om hjørnet, og bag dagens låge er Horror Companion.

  • Jeg er i skrivende stund fortsat ret syg, så det bliver ganske kort. Det skal dog ikke dække over at jeg bogen er alle pengene værd.

Spilpersoner: Der er selvfølgelig lidt nye Hindrances/Edges, men mest interessant er mulighederne for at spille overnaturlige væsner: engel, dæmon, dhampyr (halv-vampyrer), “kludetæppe-folk” (tænk et sammensat væsen som skabt af Dr Frankenstein), spøgelse, vampyr, varulv og zombie.

Setting Rules: Der er et hav af forskellige setting rules, der kan tages i brug til at ramme forskellige horror genrer, fx:

  • Vices: Spillere kan vælge at gøre noget, der skaber “problemer” (drikker sig i hegnet, har sex, mobber skolens pedel). Til gengæld får spilleren en Bennie og et Mark. Næste gang spilpersonen tager skade, er Damage +2 pr Mark.
  • Sanity: Det ret simple Sanity system som bruges i flere andre af Pinnacles bøger (men altså ikke det samme som i Realms of Cthulhu).
  • Forbidden Lore: Udførlige regler for den forbudte viden “Man was not meant to know”.
  • Rituals: Regler for magi, der kræver ritualer og tid – og ikke er spells i den klassiske fantasy stil. Der medfølger en regel for at fejle sit terningslag (det sker nok ikke så tit med Bennies), hvor man trækker et kort – og på en 2’er bliver man opslugt af helvedet…
  • Signs & Portens: Det med at læse tarotkort og blive spået om fremtiden hører genren til. Det er ofte ret svært at håndtere i spil (i hvert fald for mig). Her er nogle ret håndgribelig regler, der ender med at spillerne trækker et eller flere kort, som giver en konseskvens.

Magick: Et helt kapitel med trolddom. Ok, det lyder vildere end det er. Det er 7 sider, med nogle Powers, der passer til genren – fx Bind Entity, Grave Speak, Summon Demon og Suppress Lycanthropy.

Udstyr: Både af den magiske og ordinære slags. Fx regler for brug af spidse pæle i kamp – og en stribe artefakter.

Monstre: Uha, dem er der mange af (ca 75 sider) – flere af dem ret nye, andre er i den grad genre-typiske. Fx. Blob, Creeping Hand, Evil Clown, Living Topiary, Skeletal T-rex.
Det som fungere ret godt, er reglerne for at tilpasse de monstre, der findes i ret mange variant, fx dæmoner, Serial Killer og vampyrer.

Tips og Tricks: De sidste 15 sider er råd og ideer til spilledere – generelt værd at læse.

Er der aber med?

Nej.

Savage Christmas | Realms of Cthulhu

realms-of-cthulhuI havets dybe stille ro
hvor fiskehære bo,
,hvor sjælen lytted mangen gang
til drømmens triste sang,
der er idyllisk stille fred
i havets ensomhed,
og sindets længsler tie her,
hvor fred og hvile er.

shh… Cthulhu sover. Vi må ikke vække ham…

Den 12. lovede jeg vist Kristian, at jeg nok skulle få kigget på Realms of Cthulhu inden jul. Så nu er tid. Jeg må dog indrømme, at jeg skriver gennem en feber-tåge, så det bliver nok usammenhængende og kort.

Jeg gider ikke skrive om setting mm – det formodes kendt (plus jeg vil hurtigt tilbage under dynen).

Det helt store spørgsmål er, hvordan et cinematisk pulp rollespil som Savage Worlds håndtere Horror spil som CoC.

Sanity Regler: Først og fremmest er der lavet nogle Sanity Regler, der minder om noget inkarnerede Call spillere kan nikke genkendende til. Monstre – og okkult indsigt – angriber din Sanity. Det fungere med et ternings-slag som sammenlignes med din Sanity. Præcis samme regler som Damage og Toughness. Nemt, elegant, og ret godt fundet på. Hvert “wound” medfører tab af Sanity, og hvis Sanity kommer for langt ned, bliver du mere eller mindre permanent sindssyg. Det hele spejler ganske fint det oprindelige CoC regler, men er gjort SW. Det er vildt flot regel-arbejde.

For at kunne justere lidt om skalaen mellem Gritty og Pulp, kan spillergruppen blive enige om at benytte regler for:

  • Gritty eller Pulp Damage (kort version: Gritty Damage betyder at Bennies ikke kan soake wounds, Pulp er de normale regler).
  • Gritty eller Pulp Sanity (kort forklaring: hvor hurtigt får spilpersonerne en permanent sindslidelse, og hvor mange får de).

Vil du spille klassisk Call, spiller du bare Gritty/Gritty. Hvis der er ligesom mig, og heller vil spille Indiana Jones slås mod Mythos Monstre, så tager du bare en Pulp/Pulp variant.

Der er stats på monstre, man teoretisk kan overvinde i kamp (Deep Ones, Hunting Horror, etc). De eneste stats der er på guderne (Cthulhu mm er et Sanity Loss). De kan ikke besejres i kamp. Punktum.

Der er et par scenarier i bogen. Jeg kan pt ikke huske noget som helst om dem. Sorry. Og jeg er for træt til at gå ned i kælderen og finde bogen frem. Dynen kalder…

Inspiration til og fra Realms of Cthulhu

Der er jo masser af andre Cthulhu rollespil, og der jo også Anden Verdenskrig møder Cthlhu rollespillet “Acthung!Cthulh”. Det spiller vi for tiden i tirsdagsgruppen, og det er for vildt.

Er der aber med?

Næh.

Savage Christmas | Space 1889

space1889(Forsinket grundet sygdom, kom først på d. 21/12).

Jeg har været Space 1889 fan siden slut-halvfemserne. Jeg opdagede muligheden for at bruge internettet til at opkøbe brugte rollespilsbøger i USA, i en mere uskyldig tid, hvor der vist ikke var så meget fokus på fortoldning af privatindkøb i den relativt lille skala.

Derfor måtte og jeg bare have Space 1889: Red Sands til Savage Worlds da den udkom, selvom det er et rollespil jeg aldrig har spillet. Som i slet ikke.

Da der her er tale om et tilpasning af et andet rollespil, så vil jeg mest af beskrive hvordan det bliver gjort.

Kort om setting

Der er tale om Jules Verne rollespil. Altså Science Fiction som det kunne være skrevet i 1880’erne. Det er muligt for skibe at bevæge sig gennem æteren ved hjælp af æter-propeller – og mennesker kan fint trække vejret på Mars (en stor ørkenplanet beboet af mars-folk – en civilisation der forlængst har toppet og nu er ved at gå under, der har flyvenden skibe og har gravet store kanaler på kryds og tværs af planeten, for at flytte vand fra de frosne poler) og Venus (en fortidsverden bevokset af frodige jungler og beboet af primitive øglemænd).

Tilpasning af regler

De oprindelige regler til Space 1889 var ret rædderlige. Men der var virkelig gode beskrivelser af victoriansk tidsånd (de sider blev blandt andet kopieret og brugt som handout da vi i den gamle tirsdagsgruppe i slut-halvfemserne spille Cthulhu Gaslight).

Regler for Status: Centralt i systemet – og tidsånden – er Status, og der er kommet nogle virkelig gode regler for Status ud af det, som passer ret godt til Savage Worlds. De er bedre end de tilsvarende regler i Rippers 1st ed – og jeg kan ikke lige erindre hvordan reglerne er i Rippers Resurected). Uanset hvad kan de bruges af alle spillere, der gerne vil have den dimension med i deres rollespil: Status giver basis for Favors, som du kan få og give. De kan bruges til at opnå fordele (kontakte, hjælp – eller ussel mammon), men også til at “betale” for at få gemt skandaler af vejen – og offentlige skandaler er noget jo, som skal undgås (ikke mindst fordi det er upassende med skandaler, men også fordi de kan koste dig Status).

Regler for Proffesion: Det var afgørende for din spilpersones evner, at du havde en profession. Det betyder at Savage Worlds udgave har en meget lang liste med Professional Edges som fx Army Medical Orderly (kan fjerne Wounds i samme tur de er givet), Foreign Office Diplomat (kan tale fransk, har Persuasion +2 og +2 Notice til at opdage løgn), Master Thief (Du mister 2 Status, men har tre håndlangere – en tyv og to bøller – der arbejder for dig og tjener penge til dig, fordi du lader dem gøre det grove arbejde).

Opfindelser: Er i og for sig vigtigt for genren. Jeg er selv sådan en slags spiller, der syntes det er vild kedeligt at læse den slags regler – så jeg har totalt sprunget dem over hver gang jeg har læst bogen. Det kan jeg se er at de er knap så vilde som Weird Science i fx Deadlands, og der er fokus på behovet for at skaffe investorer (det er også meget mere interessant fra et rollespils-synspunkt syntes jeg).

Resten af bogen

Der er en dejlig masse sider om settingen. Dem hra jeg med stor fornøjelse læst flere gange. Der er også en fin Plot Point kampagne og mere end en snes mindre scenarier. Faktisk er scenarie-delen så god, at alene den er bogens pris værd.

Der er også sider med monstre og modstandere.

Er der aber med?

Jeps. Og selvom det ikke er på højde med awesomeness fra 50 Fathoms…, er der bedre navne den her gang:

  • Aboninable Snowman: De afskyelige snemænd er farlige kødædere, og minder jo om en slags aber. Den slags har tidligere givet abe-point, så det gør de også her.
  • Demon Monkeys: Ja, det lyder lidt overnaturligt, men det er nu “bare” orangutanger, der i oldtiden blev opdrættet til at beskytte egypternes miner i central-afrika. De beskytter stadig minerne, men er nu blevet vilde.
  • Koljiss: Er et mars-dyr, som beskrives som en mellemting mellem en bjørn og en abe. Altså en ret stor muskuløs abe med store klo-besatte labber.

Savage Christmas | RunePunk

runepunkI går var der gothic horror i form af Rippers – i dag er der mere Goth, men denne gang i form af RunePunk. Der er vist bedst kan beskrives som Fantasy Cyper Punk med et dystopisk lag af Goth-æstetik.

I en steampunk fremtid er der kun en by i verden – resten er gået under i en stor magisk storm. Byen er beskyttet af magi, og de fleste folk lever under kommerlige kår mens de træller i fabrikkernes mørke. Altså bortset fra dem, der bor ude i ødemarken – de dele af byen som ikke er beskyttet af loven, men mere minder om et Mad Max område.

Lovens lange arm styrer det hele ret hårdt, i form af super-seje Judge Dread agtige dommere, der patruljerer rundt med en kraftig skyder, og retten til at udmåle straf med det samme.

Der er også en dystopisk kirke, masser af SteamPunk og ikke mindt tilstedeværelsen af magi i form af Runer, der i bedste Cyber Punk stil kan gøre din spilperson bedre – hvis du ikke er bange for bivirkningerne.

Jeg er ret vild med reglerne for spilpersonerne. Det mest interessante er de racer, der passer til settingen:

  • Andari: En slags uddødelige skygge-vampyrer (totalt Tim Burton æstetik).
  • Ferren: Rottevæsner med sans for maskiner og kriminalitet (Skavens).
  • Menneker: Som altid dem der kan lidt af det hele.
  • Malakar: Halvdæmoner der typisk holder til ødemarken.
  • Overwrought: Halv-robotter der får deres energi fra magiske runer.

Det som fungere ret godt, er at alle har en hel del Racial Edges, som det kun er muligt for denne race at få. Det gør underværker – fra det regeltekniske perspektiv – i forhold til at få spilpersoner, der adskiller sig fra hinanden, og som udvikler sig til at løbende at blive en mere integreret del af setting og eksemplificering af settingen.

Du får også en kampagne og en lille snes sceanrie-ideer. Kampagnen er ret lineær, og ikke så velopbygget som de senere Plot Point kampagnener – til gengæld hænger den utroligt godt sammen med settingen, og rummer både engle og dæmoner, entropi-kultister og vampyrer. Og er totalt episk, med plads til at redde verden fra undergang.

Inspiration til og fra RunePunk

Jeg tror der er gode muligheder for at kryds-bruge elementer fra Eberron – det er på mange måder samme fantasy-steampunk univers.

Egne erfaringer

Rollespil i KLub GranskovenJeg har aldrig spillet RunePunk sammen med voksne, men havde en fest med at spille RunePunk men en flok dejlige unger, da jeg arbejde som Klubpædagog i Granskoven. Det var et spil, som i den grad tiltalte pigerne – de var totalt med på Goth Delen og det melodramatiske.

Vi spillede et mix af scenarier fra bogen og andet jeg havde liggende (nogle af intro-scenarierne fra Curse of the Crimson Throne og noget Warhammer Fantasy Roleplay,

En af spillerne gjorde det rigtig nemt for mig, da spørgsmålet lød: kan vi sige, at min far er en slags bandeleder? Jep, det kan vi godt. Det var i samme periode som jeg så en del Sopranos på HBO, så scenarie-ideerne kom væltende. Og faderen, Big Tony, kunne være både charmerende og frygtindgydende – og der var hele tiden ideer til npac’ere, som gangsterhåndlangeren med de hvide støvler. Det endte heldigvis med at spillerne fik nok af Big Tony og alle hans forbrydelser – og de fik sat loven efter ham.

 

Savage Christmas | Rippers

rippersSå er det i julekalenderen tid til at kigge nærmere på Gaslight Horror Action rollespillet Rippers.

Settingen bygger på historien om en Doktor Jack, der finder ud af, at man kan operere dele af monstre ind i mennesker, og dermed forbedre menneskerne. Den teknik kaldes at “Rippe” folk – og Dr Jack slår sig sammen med van Helsing for at oprette hemmelige loger af folk, der bliver gjort bedre gennem operationerne, og typisk arbejder som monster-jægere. Den slags helte kaldes “Rippers”.

Desværre er det ikke helt så nemt, at bekæmpe monstre med monstrene egnes kræfter. Man risikere at blive sindssyg – og det sker også for Dr Jack, der går amok i London og begynder at dræbe uskyldige prostituerede. Og snart er Dr Jack en skurk, som slår sig sammen med en kabale af uhyrer der tæller Dracula, Victor Frankenstein, Mr Hyde og andre skumle typer.

Spilpersonerne er Rippers, der jager monstre og den onde kabale. Og hvis de gerne vil have super-kræfter, skal de passe på, at de ikke selv ender med at blive monstre.

(more…)

Savage Christmas | Lankhmar

lankhmar_city_of_thieves_cover5inBag dagens låge er der endnu en af de licenser som Pinnacle har fået fat på, nemlig Lankhmar (der engang også var rammen om et par AD&D udgivelser).

Jeg er ret vild med ideen om Lankhmar, men må indrømme, at jeg aldrig har læst en eneste af de bøger som Fritz Leibner har skrevet om byen og de to ikoniske helte (barbaren  Fafhrd og tyven Gray Mouser) der ligesom udgør hele fundamentet. Jeg er bare – nærmest per default – forelsket i rollespil, der tager udgangspunkt i Fantasy by-kampagner, hvor der helst også er noget med tyve og andre slyngler.

Heldigvis rummer Lankmar bogen City of Thieves en fin introduktion til bøgernes univers, således at jeg nu ved en del mere – og måske jeg vil prøve at læse et par af bøgerne ved lejlighed.

City of Thieves indeholder:

(more…)

1 2 3 4 5 33 34