Referat: Ulvevinter 1

Vinteren 1637 (Tredje Alder)
Spilpersonerne er samlet i Thalion – Cardolans gamle kongeby. Det er bidende kold vinter – den værste nogen kan huske, og folk mindes med hvisken og frygt myterne om den samme kulde, der fulgte med Heksekongen da han truede byen for over 200 år siden.

Det gamle kongeslot er oplyst af fakler, men eller ligger byen hen i mørke. Vinden fra syd bringer isslag med sig, og når den skifter om fra nord og øst kommer der tunge snebyger.

Kloge koner og desperate mænd taler om, at kulden vil slå pesten ned. Men i første omgang er feber og hungersnød en større trussel.

Der går rygter om, at der er kongeligt besøg i hos fyrstens hof i Andrath. Måske er det en optakt til det møde, der efter sigende skal afholdes mellem de sidste dúnedain i et forsøg på at genskabe Arnor?

På kroen De Tre Ænder er underholder den omvandrende bard Elodach med en fortælling om Den Store Nordiske Krig i III 1409.

Heksekongen af Angmar sender i 1409 sin første store hær ud for at angribe dúnedain kongerigerne. Ostoher den sidste kongen af Cardolan falder på slagmarken sammen med sine sønner, det samme skæbne overgår Kong Arveleg af Arthedain – fæstningen Amon Sul (Vindhøj) bliver styrtet i grus – og Heksekongens hær stormer Annuminas og brænder byen til grunden. Det lykkedes dog at holde palantiri’erne ude af Heksekongens klør, mens resterne af hæren samler sig til et sidste forsvar af den nye hovedstad Fornost Erain under ledelse af den unge kong Araphor.

Spilpersonerne bliver hyret af barden Elodach for to Arthedain-guldmønter til at bringe et brev fra Seeren Malborn i Forost Erain, det sidste stykke vej igennem den vinterkolde ødemark ud den unge seer Nevena, der opholder sig på borgen Buhr Bralain i Faerdor grænselandet mellem Herwen og Tyrn Gorthad (South Downs).

Efter indkøb af forsyninger og en pony dragerne heltene næste morgen af sted igennem det kolde vintervejr – med temperaturer omkring -20 grader, og skift mellem en søndervind med isslag og en nordøstenvind med tung sne. Vejen er flere steder ufremkommelig og rejsen trækker ud.

Første overnatning er på en lille gård nord for Thallion.

Anden overnatning på et mindre gæstgiveri ved en mindre flod (der flyder østover og ud i Gwathlo). Stedet drives af et ungt ægtepar (Oran og Margaid) – der også driver et færgeleje. De har normalt ikke meget at lave om vinteren, men kan fortælle, at de for et par uger siden havde en gruppe gennemrejsende mænd – de lignede dysterlændinge og stimænd fra Rhudaur. De lavede ikke ballade, men gjorde ægteparret urolige. Takket være de omrejsende mænd kunne Oran give tilbage på en guldmønt, med nogle gamle (og ret sjældne) Cardolan gudstykker og sølvmønter som de forrige gæster havde betalt med.

Tredje overnatning skete i skoven i ly af et par væltede træer. I løbet af natten hørte gruppens elver en sørgmoddig melodi spillet på fløjte. Om morgenen fandt rangeren spor efter en person, der var gået videre ind i skoven.

I løbet af eftermiddag på rejsens fjerde dag, blev heltene overfaldet af en gruppe stimænd – vist nok fra Rhudaur – ved en frossen bæk. Rangeren dræbte en af overfaldsmændende, mens elveren jog de andre syv på flugt.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *