Referat: Ulvevinter 2

Vinteren 1637 (Tredje Alder)
Spilpersonerne er på vej igennem den kolde vinterskov i Fëotar grænselandet på vej frem mod Burh Bralain.

Efter en kort kamp mod en gruppe stimænd, støder et sært par bestående af en druide og ung blond krigerkvinde til gruppen. De er i området for at undersøge rygterne omkring brug af sort trolddom, tilstedeværelsen af orker og trolde – samt finde ud af hvorfor så mange stimænd fra Rhudaur har krydset Gråflod og er begyndt at hærge i området.

Under et lejrophold i en slugt, hvor der var ly fra stormen, bliver spilpersonerne i de tidlige morgengry vækket at larm fra underskoven, da en gruppe på fem Warg ulve stormer frem mod lejren i et angreb uden list. Det lykkedes at nedkæmpe Wargerne inden de fik overmandet pony’en, der ellers skulle have været deres morgenmad.

På færden igennem skoven, kommer spilpersonerne igennem en forladt landsby. Huse er sammenstyrtede på grund af snestorme og et par af dem er udbrændte. Der er spor efter et dusin stimænd der er draget igennem landsbyen – og husenes døre og skodder er slået ind, og intet værdifuldt er tilbage – med undtagelse af halvgammel mad og lasede tæpper.
En stenhytte – smedens – er stort set intakt og skodderne og døren er nødtørftigt sat plads – og der er varme gløder i ildstedet. Huset er gemmested for den pjalteklædte Selyf, der enten vrøvler eller tigger mand.
Om natten ser vagtposten en række lys bevæge sig langs skovkanten inden de forsvinder i mørket – måske omrejsende elvere eller uddøde?

Dagen efter møder spilpersonerne en forhutlet snes bønder på flugt fra kampene. Deres leder en ældre nordmand ved navn Seorás – og blandt dem er en ung hobbit familie (Moro og Dimple Overhill + datteren Primula) på vej mod Herredet (hvor de har hørt, at Kongen af Arthedain vil beskytte dem).
Flygtningene fortæller, at de er på flugt fra banditter og søger mod Thallion, da de ikke længere tror at Tenongar Amlaidh kan beskytte dem.

Sorte røgsøjler byder heltene velkommen til lang tid før de når frem til bakken med Burh Bralain – men snart toner fæstningens hovedtårn frem igennem det fårlgie vejr som en stor sort skygge.
Fæstningen ligger på en klippefyldt bakketop, der rejser sig omkring 20 meter over det omkringliggende område. Syd for bakken ligger en forladt landsby – alle indbyggerne er for længst flygtet – og fra to af husene stiger en sort røg.

Ved første øjekast ikke er mange spor af belejrende fjender. Det viser sig dog, at spilpersonerne er ventet; en større gruppe Rhudaur krigere ligger i baghold i ly af en tilfrossen å, mens belejringstroppernes leder – ridder Corentyn af Dol Tinarë – sammen med en gruppe af erfarne Targil lejesoldater prøver at afskære spilpersonens flugtvej.

Det bedste forsvar er denne gang et angreb, og spilpersonerne udfører et imponerende stormløb, hvor de nedkæmper en stor del af Rhudaur krigerne, inden de løber frem mod Buhr Bralain.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *