Referat: Ulvevinter 3

Vinteren 1637 (Tredje Alder)
Ved ankomsten til Burh Bralain møder spilpersonerne en ældre hirdsmand ved navn Gwallter Enøje (han har klap for det ene øje), og ser det sørgelig syn af fæstning, hvor østmuren er faldet delvist sammen – stolperne er dækket af is og sne – men aldrig blevet repareret, da den side af fæstningen er beskyttet effektivt af en stjel bakkeskråning.
Nyere skader på fæstningen er tydelige på porten og muren omkring den (hvor balistaen har ramt med ildkugler). Uden for muren ligger nogle hirdsmænd dræbt af pile.

Indenfor muren er hovedtårnet (tre etager – også i træ som resten af fæstningen), nogle langhuse, en totemhytte, en smedje, stald og lagerbygninger. Overalt sidder forfrosne bønder sammenkrøbet omkring små ildsteder.

I hovedtårnet møder spilpersonerne den gamle Tenongar Amlaidh, der holder til øverst i tårnet. Her er et bord med et kort over området omkring bakken og småsten til at vise fjendens folk. Ved hans side er spåkvinden Nevena – der godt nok er smuk, men ikke videre overbevisende i sine spådomsevner.

Udover de 40 hirdsmænd er der ca. 20 fæstebønder der er bevæbnet og kan deltage i kamp.

Der er en kort – ikke helt venskabelig dyst – med en af de unge hirdsmænd, brushovedet Bemakinda, der dog ikke er dygtig nok til at vinde i tvekamp. Bagefter får hans brødre (Gowan og Leod) beroliget ham, og der bliver drukket noget mjød.

I løbet af natten bliver tigger-særlingen Selyf set luske rundt i mørket ved Totemhytten – hvor Tywait Somairhle ligger pestsyg og døende – og det ender med at han bliver kastet ud fra bakken ved den klippefyldte østskråning…

En natlig snigetur ud til belejringstropperne ender med at en skovmand med hang til at spille sørgmodige melodier på sin fløjte, bliver dræbt uden for fæstningens mure.

I den tidlige morgen giver en kraftig tågebanke ly for angriberne, der forsøger at storme fæstningen. Elvertrolddom skræmmer dem dog væk, og de overmodige hirdsmænd sætter efter dem. I tågen ramler de ind i en mur af spydbevæbnede Targil lejesoldater, og kampen bliver mere blodig. Det lykkedes med én velplaceret elverpil at dræbe den unge ridder Corentyn af Dol Tinarë, mens Targil-lederen – Acair – overgiver sig efter en tvekamp.

Fra Buhr Bralain lyder skig, hvor usle Rhudaur berserkere prøver at dræbe de forsvarsløse flygtninge og brænde borgen ned.

Situationen udvikler sig hastigt katastrofalt, da ridderens stridshest viser sig af være slagmarkens farligste modstander og tramper en af spilpersonerne ned – og kun takket være elverens (medfødte?) talent for førstehjælp redder hans liv. Kort tid efter får de to resterende spilpersoner grumme bank af et par berserkere, da de når op til borgtårnet. Det lykkedes ikke at redde Tenongar Amlaidh, men den smukke seerske Nevena undgår at lide en skæbne værre en døden.

I sidste ende bliver det brushovedet Bemakinda, der får dræbt berserkerhøvdingen inden det hele ender i et forfærdeligt blodbad.

De tre spilpersoner overlever – får nogle grimme ar og tilbringer resten af vinteren på sygelejet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *