Ulvevinter Opsamling

Det har været en hård og nådesløs vinter – og alle har med hvisken og frygt mindes myterne om den kulde, der fulgte med Heksekongen, da hans tropper raserede området for over 200 år siden.

Efter kampen mod ridder Corentyn af Dol Tinarë, lykkedes det at finde flere spor, der antyder at Heksekongens magt atter er tiltagende:
Aciar, de overlevnede Targil lejesoldaters leder, kunne fortælle om sære ritualer med dyreofringer og sange, der blev udført af folkene fra Rhudaur – og at den unge ridder Corentyn i begyndelse havde prøvet at forhindre det, men til sidste virkede frygtsom og bange, mens han gemte sig i sit telt det meste af tiden.
Den fløjtespillende skovmand, vist sig af være brændmærket med Angmars Krone som tegn på hans evige troskab overfor Heksekongen.
Rhudaur berskernes høvding havde – ligesom de andre stimænd fra Rhudaur – en del mønter på sig, der stammer fra det gamle Cardolan kongerige.

Der blev også fundet et brev med Fyrst Hallas dol Tinarës laksegl på i ridder Corentyns telt, hvor Fyrsten fortæller, at det ikke er ham, der har hyret folk i Rhudaur til at hjælpe i kampen – og en utvetydig besked om, at hvis Corentyn ikke selv kan håndtere sine sager og få sikret lenets grænser inden foråret, vil han blive frataget sine jorde og blive sendt til Tharbad, for der at beskytte Fyrstens lagerhuse mod de mange pestflygtninge fra Gondor.

Da vinteren gik på hæld for en måned siden, drog Targil lejesoldaterne sydpå til Thallion med liget af den døde ridder Corentyn. Samtidig kom flere flygtninge til Buhr Bralain i deres færd sydover. Alle kunne de fortælle om ufred og hærgen – og ikke mindst danne yderligere grobund rygter om en hær af orker og trolde under ledelse af en uovervindelig krigerkonge beskyttet af Heksekongens sorte trolddom. Andre rygter svirer om at de døde er begyndt at vågne fra deres gravhøje i Sydbakkerne langs grænsen mellem Cardolan og Arthedain.

Det unge brushovede – hirdsmanden Bemakinda – havde et voldsomt skænderi med den gamle hirdsleder Gwalther Enøje, hvor den unge mand beskyldte Gwalther havde ladet sin sunde fornuft ødelægge af den fagre Nevenna, mens Glwalther svarede igen med beskyldninger om den unge mands mangle på ære og pligtfølelse. Det hele endte med at Bemakinda og hans to brødre Gowan og Leod stjal et par heste i nattens mørke og forlod Buhr Bralain for at undersøge sagen nærmere. Ingen har hørt fra dem siden…

Nu er forrået langt om længe kommet til Fëotar grænselandet. Jorden er tøet, og vnterens magt over skoven er brudt. Landsbyen ved foden af Burh Bralain er ikke blevet genopbygget og selv kærkommen fuglesang og den spirende underskov, kan ændre, at de få overlevende fæstebønder og trælle, i højere grad er tynget af mismod og frygt end glæde ved forårets komme.

Den gamle hirdsmand Gwalther Enøje, er hårdhændet i sin brug af både prygl og trusler om dødsstraf, for at forhindre fæstebønderne og trællene i at stikke af inden de har opført en gravhøj til den afdøde Tenongar Amlaidh.I gravhøjen får Amlaidh følge af de mange døde hirdsmænd og totemvogteren Tywait Somairhle, der ikke overlevede den kolde vinter og pesten.

Jeres færd til skoven begyndte i Cardolans gamle kongeby Thalion, hvor I fik overdraget et brev fra barden Elodach. Det blev som aftalt overdraget til seersken Nevana, der nu har skrevet to breve, hun gerne vil have retur til seeren Malborn i Arthedains hovedstad Fornost Erain. Hun har tidligere antydet, at hun er udsendt af seeren Malborn for at indsamle oplysninger om området.

Det er en kærkommen anledning til at komme væk fra skoven og det dystre Buhr Bralain – og i stedet få anledning til at besøge byen, hvor den sidste dunedáin konge holder hof.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *