Spilledernoter: Deadlands

En af spillerne udtalte allerede da vi stoppede med at spille for aftenen, at det havde været umuligt at undgå et Showdown med Williams Jayhawkers. Senere har han omtalt det som railroading af værste skuffe – om end med en klat maling på til at camouflerer det.

Det var ikke sådan jeg havde tænkt situationen. Ej heller min intention at rairoade spillerne i nogen som helst retning.

Sådan som jeg så situationen med de forbistrede Jayhawkers, så var det tæt på uundgåeligt at spilpersonerne løb ind i dem – som en konsekvens af det valg de tog sidst, ved at fortsætte mod nord trods advarslerne. Og ja, Jayhawk banden var godt nok nogle slemme karle – men ikke så blodtørstige som så mange andre af deres slags (de skånede Miller kvinderne og tilbød også spilpersonerne chancen for at overdrage kvæget uden kamp). At dette skulle ende med et drabeligt showdown, var ikke givet. Spilpersonerne kunne have valgt at overdrage kvæget (og evt. prøve at stjæle det tilbage senere) eller forhandle (måske med deres nordstats-tilgodebeviser, måske om kun at overgive halvdelen af kvæget) eller flygte (svært, men nok heller ikke umuligt) eller…

Det var i hvert fald ikke meningen, at spillerne skulle føle sig tvunget til at handle på en speciel måde.

I samme kategori…

Jeg har bevidst lagt rejsen til St. Louis ind i begyndelsen af kampagnen, så der var tid til at forberede detaljerne omkring spilpersones hjemegn. På sin vis lidt af en bevidst ”forsinkelse” på vejen mod selve kampagnen.

Men det bekymrer mig, at en af spillerne, nu fortæller mig, at det opleves som at jeg bevidst trækker tiden, og ikke ved hvad der skal ske senere.

Det var jo heller ikke meningen.

Alt i alt må jeg tage det til efterretning i forhold til kampagnens form. Lige nu ved jeg ikke hvad det kommer til at betyde, udover at jeg må erkende, at jeg ikke har været god nok til at skabe de rette rammer for det rollespil, jeg ønskede.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *