Nederlag i første hug

Så fik jeg endelig spillet med min Cryx hær. Det var ikke nogen stor optur. I et Assasination scenarie stod jeg overfor Mads – der også spillede Cryx. Han valgte bare de rette tropper til scenariet – det store skrummelbæst til Lord Terminus og en hulens masse uddøde pirater under ledelse af kaptajn Rengrave.
Som jeg ser det, var kampen tabt på forhånd – jeg havde stort set ingenting der ville kunne skade Lord Terminus, og da min eneste Warjack (en Slayer) blev først tævet siden låsts i en kamp mod nogle Satyxis Raiders, kunne det ikke reddes. Eneste der gjorde lidt nytte var Croe, der med sin Silencer fik lukket ned for Lord Terminus’ Spells – men i sidste ende kunne han ubekymret storme ind og slå Deneghra bagfra. Game Over.

Jeg ved ikke, om der var så meget, jeg kunne have gjort anderledes. Mit valg om kun at spille med malede figurer, var en spændetrøje – og da jeg så scenariet, måtte jeg blot trække på skuldrene og se om mit forsøg på en almindelig god hær ville kunne stå distancen.

Svært at sige så meget andet om mit første spil. Grundet scenariet fik jeg ikke mulighed for at spille mine tropper som jeg helst ville – så jeg aner ikke, om sammensætningen er ok eller helt i skoven. Men måske jeg skal se lidt på, om der var mulighed for at få nogle tropper med, der ligesom de uddøde pirater kan komme igen, og igen, og igen…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *