A Game of Thrones

I fredags fik jeg for første gang spillet mit nye A Game of Thrones brætspil. Det var en fornøjelse. Vi mødtes inden hos Anders, og udover mig selv dukkede Mungo, Mike og Klaus op.

Kampen om Westeros blev ikke afsluttet, da vi kun nåede til tur 5 inden vi måtte stoppe på grund af tiden. Men oplevelsen af spillet var absolut positivt. Også selvom jeg blev meget hårdt ramt af en Wildling Attack, der helt og holdent lammede mine forsøg på at tilkæmpe mig min retmæssige plads på tronen som konge af Westeros.

Reglerne er nemme at lære og ikke specielt komplicerede. Til gengæld skal du hele tiden tage mange strategiske og taktiske valg, der bliver komplicerede af deres mange direkte konsekvenser. Du er stort set hele tiden på, og der er ingen entydig strategi der altid vil give sejren. En kombination af Event kort og forskellige strategier, giver her efter første øjekast indtryk af et spil, med en overordentlig høj genspilnings-værdi, hvor to spil meget sjældent vil komme til at ligne hinanden. Og det ser absolut ikke ud til, at det er muligt at vinde, ved at være alt for passiv hele spillet igennem (om end nogle fraktioner har et udgangspunkt, der giver anledning til at tage det roligt de første par ture, for at vente med at angribe indtil muligheden byder sig til).

Jeg har allerede skrevet begge udvidelser til spillet på min ønskeliste.

Jeg overvejede egentlig at skrive et par linier om spillet som sådan, men faldt over den her fine anmeldelse på RPGForum

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *