Warmachine i Næstved

I lørdags hoppede Dann og jeg i bilen og kørte til Næstved for at spille Warmachine.

Jeg lagde ud med et spil mod Dann, der havde en Khador hær under ledelse af Butcher med. Det begyndte godt, da han smed sine Doom Reavers ind i kampen langt foran sine egne linier. Det to ikke mange ture, at hakke dem ned, og jeg så fortrøstningsfuldt på spillet – mens min Pistol Wraith langsomt sneg sig udenom kamplinien for at lure på chancen til at falde Dann’s Warcaster i ryggen.
Så løb jeg ind i Danns nye Kayazy Assassins. Auch. Butcher havde givet dem lidt bonus på Defence og kombineret med deres Riposte, var mit angreb lige så effektfuldt som at smide en luns oksetyndsteg igennem en kødhakker. Mine tropper overlevede ikke den omgang. Nicholas og Dann skulle lige føre sig frem, og kom med det – sikkert velmenende forslag – at jeg også skulle smide Deneghra ind i den kamp. Jeg var skeptisk, men valgte at lytte til ”veteranernes” råd. Det var så det spil. Min Warcaster gik selvfølgelig ned sammen med resten af hæren.

I andet spil skulle jeg op mod Adam og hans Cygnar tropper under ledelse af Stryker. Han er newbie lige som mig, så vi tog det meget stille og roligt. Det afgørende moment i spillet var, da han vandt initiativet og valgte at stille op først. Det tror jeg var en stor fejl, da det gav mig mulighed for at stille hele min hær op, så den kunne marcherer frem mod ham i læ af terrænet uden at hans Long Gunners kunne få fyret nogle fuldtræffer af sted.
Kampen forløb i høj grad på mine præmisser – jeg kom frem til hans linie, og fik mødt hans to Light Jacks uden de havde støtte fra resten af hans hær. Det gav dem nogle gevaldige skræmmer, så han måtte trække dem tilbage og væk. Imellem tiden havde Adam lavet et desperat fremløb med sine Longgunners, for at de kunne få en skudlinie mod mine folk – men det bragte dem inden for række vidde af mine Mechanithralls, der hurtigt fik afgjort den kamp. Tilbage ved kamplinien fik jeg omringet og udslettet hans to Light Jacks, og så stod Stryker alene tilbage. Jeg tog mig god tid, og fik linet tropperne op til et sidste angreb. Det var hurtigt overstået, og Stryker lå tilbage i en blodpøl – i alt havde jeg under slaget kun mistet et par Mechanithralls.

Det var to gode, hyggelige og ikke mindst lærerige spil. Warmachine er så absolut et spil, jeg godt kan komme til at holde endog meget af – hvis det ikke lige var fordi, at det måske nok er en tak for kompliceret. Aftenen sluttede vi af med at gå ud og spise sammen – så også den sociale del af arrangementet var helt i top!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *