Med blod skal land gødes

Søndagen bød på en stribe LotR spil, da jeg sammen med Henrik, Keld, Niels og Michael testede kombinationen af Mighty Empires og Battle Companies.

Fra Mighty Empires brugte vi det meste, som det var – dog med en ændring hvor penge var rent d6 og ikke x10, som reglerne siger (det viste sig at være lige lavt nok – så mon ikke vi prøver med x5 næste gang).
Fra Battle Companies brugte vi kun tabellen for stigninger og skader til Heroes – ingen XP eller andet. Bare én stigning per Heroe efter hver spil. Og de Heroes der gik ned, måtte prøve kræfter med skadetabellen.
Derudover spillede vi med 250 pts hære baseret på Legions of Middle-Earth, men uden nogle Named Heroes.

Overordnet gik det rigtig fint – om end det var et problem, at vi kun var 5 spillere, så der i alle runder var et to-mod-en spil i gang. Alligevel Keld vandt fortjent et spil mod mig og Michael – og andre 2:1 kampe var forbløffende jævnbyrdig takket være de forskellige scenarier i LoM, der bare virker bedre og bedre jo mere jeg spiller med dem.

Tre ting der skal fremhæves ved reglerne:

1) Fedt med kortet og hele spil-opbygningen i Mighty Empires – særligt lækkert er den måde, hvor reglerne giver fordele til de spillere, der står dårligst.

2) Fedt med Heroes stigningerne fra Battle-Companies – og rigtig fedt at der ikke var bogholderi omkring de ordinære tropper.

3) Fedt med Legions of Middle-Earth, der gjrode det muligt at lave rimelige 250 pts. hære – og super lækkert med scenarierne, der faktisk viste sig at kunne holde til 2:1 spil, og stadig være spændende (måske ikke hver gang – men aldrig var underdog spilleren helt uden chance).

Vi sluttede af med at Keld var dagens store vinder – absolut det største rige på kortet og mere guld på kistebunden end os andre. Alle var enige om, at vi skal prøve det her igen – men nok først en gang til det nye år, og så med et par spillere mere (der skal så også lige justeres lidt på nogle Mighty Empires Events, men det er absolut i småtings-afdelingen).

Jeg spillede Dol-Guldur, og fik prøver nogle ting af. Som ledere havde jeg valgt ”The Black Sorcerer of Dread Vale” (Ringwraith til hest), en varulv (Wild Warg Chieftain), nogle familiars (Bat Swarm) og lidt over et dusin orker. Det gik fint, men det bliver nok ikke den hær, jeg skal bruge en anden gang.

Kort om de forskellige spil:
Første spil: Dol-Guldur vs Dwarf (Michael) – Det var Ill Met by Moonlight, og jeg fik fortjent tæsk. Lavede en kæmpefejl ved at smide mine seje tropper ned bagerst, da jeg tænkte, det med deres hurtighed kunne nå at komme i spil uden problemer. I stedet kom de for sent frem til at gøre en forskel, men orkerne blev tævet. Eneste plus i nederlaget var, at jeg fik dværgenes kaptajn ned i sølet (men Michael undgik nogle skavanker på tabellen, så det var skønne spildte kræfter).

Andet spil: Dol-Guldur og Rohan (Keld) vs Moria (Henrik) – Det var Clash of Piquets, hvor Henrik var tæt på at give os kamp til stregen. Der dukkede en ordentlig håndfuld gobliner op nede i vores hjørne, hvor de fik tævet en del orker, mens alle mine seje folk dansede lidt rundt om Henriks huletrold i det andet hjørne. Da goblinerne endelig var Broken, var der heller ikke langt igen for hverken mine orker eller Kelds rohan-ryttere.

Tredje spil: Dol-Guldur og Dwarf (Michael) vs Rohan (Keld) – Endnu en omgang Clash of Piquets hvor jeg måtte trækkes med en flok dværge. Ikke nok med at dværgenes hovedstyrke aldrig kom i spil (de brugte hele spillet på at vade diagonalt over slagmarken), så endte det også med at Keld takket være en målrettet indsats mod dværgene fik hevet en sejr hjem, da dværgene blev Broken. AK, det var så tæt på at min varulv havde smidt Keld på flugt i stedet.

Fjerde spil: Dol-Guldur og Isengard (Niels) vs Moria (Henrik) – Tid til To Kill a King hvor det egentlig var Henrik og Niels der dystede, mens jeg bare hjalp til. Henrik fik trukket godt rundt om flanken med sine Prowlers og Niels’ Uruk-hai gruppe var tæt på at blive hakket ned, da de blev omringet. Et flanke-angreb fra mine orker og lidt hærgen rundt med ulven fik bragt lidt balance i sagerne, hvorefter Niels fik hevet sejren hjem.

Sidste spil: Dol-Guldur og Isengard (Niels) vs Dwarf (Michael) og Rohan (Keld) – Atter et To Kill a King spil der tegnede ret grumt, da ve stod overfor en klassisk opstilling med tungt dværge-infanteri i position på en bakketop med let Rohan kavaleri til at dække flankerne. Niels og jeg stormede frem, og da Keld forsøgte at side-forskyde sin ene flanke og rykke på tværs af fronten med sin rytter-hovedstyrke, kom de for tæt på vores fodfolk, der hakkede dem ned. Michael lod sig derefter lokke frem i et modangreb med dværgene, der kort tid efter var trukket ud i lang tynd linie, hvor der lykkedes min varulv og troldmand at komme bagom. To runders målrettet hetz mod dværgelederen, der havnede i duel med Niels Uruk-hai leder (passende nok var de begge de to ”ledere” på spil i scenariet), afgjorde spillet til vores fordel. Mere tålmoddigt og forsigtigt spil fra vores modstandere havde nok tippet kampen i den anden retning.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *