Apocalypse I

Lørdag stod jeg for første gang for et W40K Apocalypse battle – godt hjulpet af Kapser (en af andre Outriders). Jeg håber ikke, at det var sidste gang, jeg spillede Apocalypse…

I spilbutikken i Rødovre blev der dækket op til det store slag på tre spilborde – og spilklubbens hylder blev tømt for ruiner, så der snart var en stor slagmark klar.

På den ene side stod en legion af Eldars – og deres få Dark Angels allierede – overfor horder af Necrons og Tyranids. Det så fedt ud, at der var så mange figurer i hver hær, der var malet ensartet. Mål i point var der ca. 13K på hver side!

Spillet begyndte kl. ca. 11:30, og vi sluttede igen 18:30. Undervejs var der gået 7 timer i godt selskab – med mange højdepunkter undervejs i slaget.

Jeg er positivt overrasket over selve Apocalypse missionen og de mange forskellige Strategic Assets – der begge er med til at sikre at spillet også er interessant i de sidste ture, og ikke bare udarter sig til fastlåst front efter de første par ture (som jeg ellers har oplevet i mange Big Battles).

Mine forventninger til reglernes evne til at gøre store slag spilbare blev indfriet… specielt vil jeg fremhæve:

1) Muligheder for at opbygge store hære med alle de figurer man nu engang har (reglen er at “Anything Goes”)

2) De nye regler, der gør det muligt at slå mange flere figurer ihjel på en gang (fx kæmpe templates) – der så har den fordel, at spillet ikke tager 200 timer at gennemføre.

3) Regler for at bruge ting, som nogle spillere ellers mest har købt for sjov – fx Forge World Titans og diverse flyvemaskiner.

4) Det er ikke designet til at gøre spillet specielt balanceret – men for at skabe et sjovt spil. Det er nok helt generelt for mange GW ting – men denne gang er det dét primære design-mål.

Ved ikke hvor mange gutterne fra Rødovre der ser min side her – men tak, til alle der var med. Det var sjovt at få sat det op – også selvom jeg ikke havde meget stemme tilbage, da vi sluttede.

Undervejs fik jeg taget et par billeder – der lige nu ligger på Picasso (det gør de nok ikke til evig tid, men indtil videre kan alle interesserede se dem her: link)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *