Tandløst Vampyr kort(bræt)spil

(Genbrug af anmeldelse lagt på RPG-Forum 11. december 2006)

Det begynder godt med en flok vampyrer, der alle vil være Fyrste i stedet for Fyrsten. Der er intriger og kamp om indflydelse – pakket forførende ind i flotte rammer med lækre illustrationer og spilbrikker i tyk pap. Men spillet formår ikke at blive andet end kedeligt…

Vampire Dark Influences (Kortspil udgivet af White Wolf – pris 150 kr.)

Anmelder eksemplar fra Fantask

Vampire – Dark Influences bygger på World of Darkness rollespillet, der tilbage i start-halvfemserne var enormt smarte og først fremme med at begynde alle afsnit med sære citater. Derfor må denne anmeldelse begynde ligeledes:

“Nur Schein, kein Sein” – Carl Max

Der var engang en World of Darkness. Den blev erstattet af en ny og mere velpoleret en af slagsen, hvor det hele er lidt mere lækkert og poleret. Og til glæde for fans af White Wolf’s World of Darkness rollespil, er kortspillet Vampire Dark Influences lige så lækkert og velpoleret på overfladen som andre produkter i familien.

Der er tale om et brætspil uden spilleplade – hvilket gør det til et kortspil :-) Oplægget er lovende; hver spiller styrer en vampyr, der gerne vil være Fyrste over byens vampyrer – og alle kneb gælder, da den nuværende Fyrste beslutter sig for at gå frivilligt i dvale og åbner for en omgang magtkampe blandt kandidaterne til positionen.

Der er kræset for spillets æske og samtlige brikker og kort er lavet i høj kvalitet og med lækre illustrationer.

Førstehåndsindtrykket var derfor meget positivt. Men så begyndte jeg at læse reglerne…

Første skændsel i reglerne er, at der absolut ikke er kræset om regelbogen. Den er trykt som et lille-bitte hæfte med en skrifttype, der ellers burde være forbeholdt fodnoter og med små gnidrede og næste utydelige illustrationer (det er i samme størrelse om reglerne fra forskellige samle-kortspil ala Magic og L5R).

Dernæst er reglerne beskrevet unødvendigt kompliceret. Det tager mig ikke mere end fem minutter at forklare dem for andre spillere – men alligevel tog det over en time, at få læst regelbogen. Spillet henvender sig nok primært til spillere, der i forvejen er fans af World of Darkness, så det er ikke noget stort problem, at regelbogen er fyldt med alverdens begreber hentet fra rollespillet – men det forvirrer mere end det gavner overfor spillere, der ikke lige har spillet Vampire rollespil.

Som en sidste uforståelig narrestreg er spillet kun udstyret med en enkelt d10, selvom det kræver en lille håndfuld at spille det (sikkert kun et lille problem overfor World of Darkness spillere, der sikkert har bunkevis af de nødvendige terninger).

Nok om indpakning – hvad kan det?

Selve spillet går ud på at spiller indbyrdes kæmper om at sikrer sig indflydelse i byens magtpyramide af vampyrer – der hver i sær giver et sted mellem 2 og 7 point (afhængigt af deres egen indflydelse og placering i hierarkiet). Den spiller, der efter 6 runder har flest vampyrer i sin magt, bliver valgt som Fyrste og vinder spillet.

Vampyrerne i byen er ligeligt fordelt mellem fem store Vampyr-klaner og tilhører forskellige Vampyr-loger – hvilket har betydning for hvor nemme de er at få på sin side, samt åbner muligheden for at høste ekstra point i slutspillet, ved at have samtlige klaner og/eller loger spundet ind i sit væv af indflydelse.

Hver spiller kontrollerer en vampyr – der sært nok svæver rundt uden for de andre vampyres hierarki – og har adgang til særlige evner efter deres klan.

Hver af spillets seks runder er delt ind i to faser: Først bruger spillerne løs af de Blood Points, de har i deres pulje – og i fase to bliver det brugte blod omsat til forskellige forsøg på at kontrollerer vampyrer og bryde andre spilleres kontrol over vampyrer.

Det lægger op til at spillerne skal prøve at ramme en balance, hvor der er blod nok tilbage til at bruge løs af særlige evner i fase to, men samtidig bruge så mange som muligt for at optimere udbyttet af turen.

Undervejs har spillerne forskellige Event kort, der kan bruges til at få bonus terninger til egne slag eller spænde ben for de andre spillere.

Skuffende spil

Det mest positive jeg kan sige efter at have spillet Vampire Dark Influences er, at det ender efter 6 ture. Og ikke kun fordi jeg kedede mig undervejs, men også fordi at det fungerer fint at spillet har en deadline, som alle kender og skal forholde sig til.

Problemet er så bare, at alle spillere er nødsaget til at jagte samme strategi for at vinde. I tur 1 og 2, er det vigtigt at komme godt i gang, og få presset på for at bevæge sin kontrol op fra bunde og magt-pyramide til de mellemste lag. De spillere der får en dårlig start, er alvorligt handicappede og kan reelt have meget svært ved at komme til at gøre sig gældende i slutspillet.

Runde 3 og 4 handler primært om, at de spillere, der har fået plads i magt-pyramidens mellemlag, gør alt hvad de kan for at konsolidere deres position samt holde de andre spillere fra fadet.

Runde 5 og 6 har præg af, at de spillere der hidtil har klaret sig godt, tager en indædt kamp om kontrollen over de meget attraktive vampyrer i magt-pyramidens top – mens de resterende spillere kun kan håbe at blodbadet i toppen giver dem lidt plads til at omsætte en under-dog position i bunden til noget mere sejrsvenligt.

I praksis virker det som om, at spillets vigtigste faser er runde 1 (hvor forskellen på gode og dårlige terningslag er altafgørende for at komme godt i gang) og 6 (hvor meget fortsat er åbent).

De mellemste runder har i stedet den effekt, at de spillere det går godt for, løbende bliver stærkere og belønnet med flere Blood Points og de alt afgørende Event kort – hvorimod spillere der sakker bagude levnes meget små muligheder for at gøre come-back. Det er sikkert en meget realistisk gengivelse af hvordan magtkampe i alverdens organisationer udspilles, men det er ikke specielt underholdende for de spillere, der aldrig kommer med ind i spillet om magten.

Den endelige dom

Egentlig havde jeg varslet, at spillets flotte finish var et ekstra råbe-hoved værd. Men der trækker manglende terninger og en grim og ulæselig lille regelbog altså i den anden retning. Derfor ender dette tandløse spil på 2 ud af 5 råbe-hoveder.

PS: Det kan have farvet min anmeldelse at jeg efter første prøvespil måtte stille mig tilfreds med en absolut sidsteplads med 2 point. Vinderen fik 52. De andre spillere lå så vidt jeg husker på omkring 5, 10 og 20 point.
 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *