Game of Thrones – brætspilsaften

I fredags lykkedes det at samle frem spillere til en omgang A Game of Thrones.

Lars trak i syd Tyrell, Niels endte ude østpå med Baratheon, Keld i nord med Stark og Dann ude i vesterhavet med Greyjoy. Selv endte jeg midt i det hele med Lannister.

I tur 1 var jeg enig med Dann om at Greyjoy og Lannister sagtens kunne være fredelige nabor – og jeg fik endda kontrol over Riverrun, mens de sorte krigere søgte mod nord. I tur to ændrede billedet sig, min flåde blev brændt af og resten af spillet måtte jeg strides med Greyjoy når muligheden var til det – der var også lige behovet for at dæmme op for Lars der fik overtaget i syden, og få del i rovet da Niels blev slået tilbage.

Overordnet gik spillet sådan her…
Keld (Stark) kom rigtig godt for start, fik etableret et fint heredømme over norden og fik tropper ned i bjergene omkring Eyrie. Så fik Dann (Greyjoy) nok, og med en flåde flåede han Starks flanke op og omringede Winterfell. Stark stod ikke specielt godt – men heller ikke utroligt ringe ved slutspillet.

Niels (Baratheon) ville ikke forhandle med nogen om noget som helst det meste af spillet. Og den der står alene, falder alene. Lars (Tyrell) fik overtaget i deres krig, og stormede frem over brættet. Havde jeg (Lannister) ikke sendt det meste af min hær sydpå, var det ikke kun Dragon Island der var faldet, men også King’s Landing (det sidste felt hvor Baratheon havde tropper).

Dann (Greyjoy) var lidt vaklende – først ville han være venner med Lannister, så alligevel ikke, så krig med Stark. Til sidst så det ud til et par nervepirrende runder, hvor han enten ville slippe fra det med ære i behold – eller få tæv med et Stark modangreb og Lannister tropper truede sydflanken.

Vi måtte stoppe efter tur 8 – Dann, Niels og Lars havde ikke tænkt det helt igennem, da de sagde ja til både at spille brætspil og nå en biograftur til midnat. Lidt skuffende slutning på et spil, der ellers forløb forrygende – både spændende og hyggeligt.

Bedste bud på en vinder må dog være Lars – kun et mirakel kunne forhindre ham i at ekspanderer yderligere og med 6 byer/borge i sin hule hånd, var en sejr så absolut inden for rækkevidde.

Spillet var præget af, at vi stort set havde Mustering i alle faser – og at der i de første fem ture slet ikke Game of Thrones (så vores Influence var uændret det meste af spillet). Vi testede med succes to ting fra Storm of Swords udvidelsen – de nye Westeross kort og Wildling Attack kortene – resten var ”bare” grundspillet.

Jeg glæder mig til at få revanche – A Game of Thrones er stadig et af de bedste brætspil jeg har prøvet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *