Med toget til Yuma

Søndag var vi igen i biffen…

Yuma 3:10 (****)
En rigtig god western – Russel Crowe er overbevisende i rollen som bandit og Cristian Bale er fantastisk i rollen som den principfaste farmer Dan Evans. Plottet holder hele vejen – fangen der skal transporteres af sted til togstationen, helten der går grueligt meget igennem og skurkene der i sidste ende må bide i støvet. Specielt er den stemning af egoistisk opportunisme der præger filmen utroligt vel gennemført – de fleste folk er i sidste ende til fals, og bøjer af for alle moralske principper, hvis de i stedet kan øjne muligheden for egen vinding eller bare muligheden for at redde skindet i en presset situation. Dan Evans er principfastheden selv – og betaler prisen for det.

Nyindspilningen af en klassisk western virker godt – også selvom der er kommet lidt ekstra kød (og blod) på. Formoder også at den originale slutning ville være mere i min smag. Men overordnet var der tale om fremragende og seværdig film.

Jeg har altid været en stor western-fan og håber bare, at der fortsat vil komme gode westerns – og genren ikke helt bliver overtaget af de ”lette” film i genren.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *