Midtvejskrise – eller vendepunkt?

Det er aldrig er sjovt – hverken for spillere eller spilleder – når en elsket spilperson dør. Jeg kommer til at savne Mortimer. Ikke fordi han var elskelig – men fordi Peter brugte rollen til at skabe liv og dynamik i spillergruppen. Specielt når der var modspil.

Men jeg fortryder ikke, at reglerne er som de er. En gang imellem er det ikke så skidt – og slet ikke i en dyster Deadlands ramme – når et dødsfald kommer uventet, og måske ligefrem er tilfældigt og meningsløst. Sådan er krig, kamp og slagsmål også.

Jeg håber ikke, at Peter på længere sigt vil holde mindre af at spille med. Selvom det i situationen kan være lidt bittert sådan at skulle “begynde forfra”.

På den anden side, har Lars mumlet om at han ikke her helt glad ved kampagnen. Dann brokkede sig også på et tidspunkt – men det tager jeg ikke så tungt mere, fordi han nu er taget på pause. Jeg fornemmer dog slet ikke, at der er stemning for at begrave kampagnen – men mere at tiden er inde til at gøre status og eventuelt foretage nogle justeringer.

Mortimers død og Jebs forsvinden betyder i mine øjne ikke at fortællingen er ovre – at den har taget en mere dyster drejning. Det er blevet alvor – og personligt.

Min tanke er derfor, at når vi mødes igen om 14 dage, fokuserer mere på at tale om rollespil end om at spille rollespil. Bruger tid på at tænke over, hvad vi egentlig syntes om kampagnen? Rollespil er en fælles proces hvor spilleder og spilledere sammen skaber en fortælling – spillederen kan styrer meget, men spillerne sætter kursen. Ansvaret for at alle har en god oplevelse er fælles. Så hvad har været fedt? Hvad er ikke så godt? Og hvad kan vi hver især gøre, for at gøre kampagnen bedre?

Derudover kunne det være oplagt, at Peter havde et par ideer klar til ny spilperson, så vi også kunne tale lidt om den fremtidige dynamik i spillergruppen.

Og så er der lige spørgsmålet, om vi skal se på mulighederne for at hente en afløser ind for Dann – eller om vi fortsætter med 4 spillere?

One Response to Midtvejskrise – eller vendepunkt?

  1. thomas says:

    Fik lidt kommentarer fra Peter pr. mail. Et uddrag…

    “Du skal ikke være bange for at jeg er ked af, at Mortimer er død. Det er
    naturligvis ærgerligt, men det er vilkårene.

    Først var jeg lidt ked af, at han rent faktisk døde i en kamp, og ikke i
    et røveri på et bordel eller noget andet tåbeligt, der lå mere til ham.
    Men på den anden side giver det (forhåbentligt!) de andre noget mere at
    tænke over. De havde nok forventet, at han fortjent blev stukket ned af
    en anden kriminel, og ikke at han ville kaste sig direkte ud i kamp,
    selv om han på forhånd var såret.

    Mit (naive) håb er, at det vil sætte røvhullet Mortimer lidt i
    perspektiv. Han var eftersøgt, han havde stjålet, han havde dræbt… men
    det har alle i familien jo nu; “grundet omstændighederne”, vil de sikkert
    undskylde det med. Men han var ingen kujon, og til trods for de
    konstante tilsvininger blev han sammen med familien, også selv om ingen
    af hans handlinger for at hjælpe familien nogensinde blev prissat af
    andre end Nathaniel.

    Det har været sjovt at spille et svin. Men det kunne også være rart at
    spille en person, som rent faktisk ikke konstant bliver kritiseret og
    svinet til af de andre og nærmest betragtet som et under-menneske. Det
    går jo nok hånd i hånd, når det kommer til stykket.

    Jeg har nogle ideer til en ny spilperson. Dem vil jeg lige få sendt af
    sted her en gang i næste uge.”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *