Gary Gygax er død

Faderen til rollespillet er død – Gary Gygax blev 69 år og gik bort tirsdag morgen i sit hjem i Lake Geneva under rolige omstændigheder.

Jeg så ham engang på Gen Con, og har overhørt et halvt seminar, hvor han deltog. Han virkede som en flink fyr.

Kan ikke lade være emd at tænke på, hvor stor betydning han har haft – ikke bare for en rollespiller som mig, men også på hele den trykte del af spil-industrien samt computerspils-industrien. Sjovt nok blev D&D udgivet i 1974 – samme år som jeg blev født.

Verden ville have været et fattigere sted at leve uden Dungeons & Dragons – og den vil være et meget fattigere sted at leve i nu, for de mennesker der havde Gary Gygax tæt på livet.

Gary Gygax lagde grundstenen til rollespil – og store dele af industrien – gennem udgivelser som:

  • Chainmail (figurspillet der var forløber til D&D)
  • Dungeons & Dragons Basic Rulebook (+ diverse box-sets)
  • AD&D 1st ed.
  • Monsters Manual I og II
  • Oriental Adventures
  • World og Greyhawk
  • Dangerous Journeys
  • Lejendary Adventure

Samt en forfærdelig lang række af scenarier…

New York Times har en fin nekrolog (link)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *