Husets Grejoys Storhed og Fald

Sidste fredag var det brætspilsaften – og det lykkedes i sidste time at skaffe spillere nok til at spille A Game of Thrones. Aftenens vinder blev Mike (Baratheon), mens de andre spillere var Morten (Tyrell), Michael (Lannister) og Anton (Stark). Jeg spillede Greyjoy.

Kort referat af spillet

Hvad kan man forvente sig af Greyjoy? Sorte brikker? En Cthulhu agtig kæmpeblæksprutte som våbenskjold? Og en beskrivelse af egennyttige, blodtørstige sørøvere i bøgerne? Klart at de ikke er til at stole på…

Jeg lavede en fredsaftale med Lannister – og brød den i tur 1. I tur 2 tilbød jeg Lannister en ny aftale, som jeg også brød. Og lige pludselig havde jeg fuld kontrol over alle landområderne omkring Iron Bay; den sorte fane vejede over Seagard, Riverrun og Lannisport. Var der kommet Mustering i tur 3 (der havde været Supply i tur 1 og 2), havde jeg fået nye enheder for 9 point – samt kontrolleret fem byer. Jeg hoppede nærmest i stolen af spænding, for der var vitterlig en hurtig og grusom sejr inden for rækkevidde.

Og pokker tage det! Selvfølgelig blev der ikke Supply i tur 3 – og i stedet kunne jeg se frem til at få velfortjente prygl fra en samle alliance af de fire andre spillere. Da tur 4 begyndte var Greyjoy banket på plads. Lannister blødte efter de dybe sår mit forræderi havde efterladt. Stark var så småt ved at komme i krig med Baratheon omkring Eyrie/Fingers området – mens Tyrell og Baratheon i syd havde delt kagen og havde haft en god alliance.

Jeg blev så småt desperat – Baratheon voksede lidt hele tiden, og Tyrell så ikke ud til at være klar til at gribe ind. Samtidig var Highgarden åben. Jeg så en mulighed for at bringe mine tropper sydover, så jeg sammen med Lannister og Stark kunne dæmme op for den gule fare. Hvad jeg så lige overså var, at Highgarden udgjorde en uvurderlig del af Tyrells forsvarskæde – og da Greyjoys langskibe satte tropper i ind i Highgarden, brød de grønne linier sammen. Og i samme tur lykkedes det Baratheon at tage en by fra Tyrell – og to fra Stark.

Det var en stor og overbevisende sejr – og jeg var kun lidt bitter over ufrivilligt at have indtaget rollen som den idiot, der overdrog kronen til Baratheon!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *