Spilreferat: 4. marts 2008

Thornton Curtis, Lørdag 6. januar 1610

Gruppen ankommer til den lille engelske flække Thornton Curtis – to dages rejse fra London – langs vejen mod Barton-Upon-Humber. De er udsendt af højesteretsdommer Sir Edward Coke, der har lovet sin ven Sir Robert Sutton assistance.

Sir Sutton har erhvervet sig det lokale kloster, som han agter at rive ned og i stedet opfører et landsted. Desværre er landsbybeboerne fulde af historier om et hjemsøgt kloster – og senest er et halvt dusin håndværkere omkommet.

Gruppen ankommer til kroen – får lidt god engelsk kost i form af udkogt lam, grå grøntsager, tyndt øl og budding med lunken mælk. De taler med den unge rødhårede Sir Sutton, der affægter bønderne med ”visse-vasse det er sikkert ikke noget” – hvorefter de undersøge den lokale kirke. Her ligger mølleren – der er dræbt samme nat – i en kiste, mens hans kone og to børn beder. Præsten – Piers de Croft – er en gammel vindtør mand, indrømmer sin afmagt, og frygt for at Fanden selv hjemsøger det gamle kloster.

Vores helte trodser den kolde januar regn og går op til møllen. Her er der blodspor, og Louis Maries hund følger et spor mod klosteret. I klosteret er det gamle porthus forladt. Der er spor efter håndværkerne og de deserterede vagter – men ellers ikke noget. Inde i kirken finder Sofia og Louise Marie en udsmykning, der minder om et gammelt tempelridderkors – mens de sammen med de andre bagefter opdager at den lokale kirkegård bærer spor af vendt gravjord og tomme sarkofager i et mausoleum.

Mørket falder på. Og mens Sofia og Louis Marie atter undersøger kirken, bliver de overfaldet af omvandrende lig. To håndværkere og to gamle munke. De andre iler til undsætning og kampen raser nogle runder – men det lykkedes at stede de vandrende lig til hvile.

På kirkens væg ser de, at der nu med blod er skrevet ”Heloise”.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *