Så blev de figurer støvet af…

Dann var forbi i går aftes – og udover lidt snak om hvordan det ellers går, samt en omgang karry-kylling med bagekartofler til, fik vi spillet Warmachine. Det var første gang, at min spillekælder blev brugt til figurspil – og en rigtig god anledning til at få ryddet op i alle de bunker, der efterhånden var vokset til på bordet dernede.

Jeg mangler stadigvæk at få indkøbt en ordentlig spilleplade – ligesom der mangler lidt mere afvekslende terræn (huse og marker kommer nok i første række). Men det var nu fedt at få spillet. Ikke mindst fordi det er meget lang tiden siden, at nogen af os sidst spillede Warmachine

Figurerne var støvet – og vores greb om regler og taktik var lidt rustent.

Jeg spillede den samme samme 500 point Crys hær som jeg spillede sidst – min første og hidtil eneste hær. Kunne godt mærke, at jeg lige skulle have styr på nogle småting – men rart nok at det var rimelig velkendte figurer og evner. Dann spillede som altid Khador – og satsede vist mest på at prøve sine nyeste Doom Reavers og Kayazy Assassins figurer af under ledelse af Sorcha, frem for at stille med en af de mere ”sikre” opstillinger.

Det var nu lidt skuffende, at han ikke tog en Warjack med, da min Machinespirit ligesom ikke rigtig kunne få en legekammerat.

Jeg vandt det første terningslag om opstilling om initiativ – men vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle stille op med det, og gave Dann lov til at vælge side og stille op først. Og det passede mig meget fint, at jeg kunne være lidt reaktiv i forhold til hans opstilling af skarpskytter og den panserklædte ridder.

Første tur gik med at Dann rykkede frem i fuld fart mod mit center og højre flanke – mens hans Widowmakers stak halen mellem benene for at komme væk fra mine fremskudte Cuttroaths. Jeg brugte så min tur på at rykke frem med mine Cutthroats, samt flytte de spektrale tropper væk fra min højre flanke – mens nærkampstropperne i mit center rykkede mod højre.

Tur to var stort set Danns. Han brugte sin Warcasters Feat – og det meste af min hær stod fastfrosset hele turen. Heldigvis for mig, kunne min Skarlock lige snige sig frem og få fyret en formular i hovedet på Danns panserrytter, så han ikke kunne angribe.

Tur tre burde have været min død. Men Dann havde ikke rigtigt mulighed for at følge op på tur 2, så det løb lidt ud i sandet for ham. Ikke mindst hans forsøg på at give Deneghra prygl fejlede grumt. Jeg kunne så bruge min tur på at bide lidt igen, så hans nærkampstropper ikke helt uhæmmet kunne rulle min højre flanke op – mens mine Cutthroats gik totalt amok på Danns omvandrende skjoldmur.

Tur fire prøvede Dann igen at tæve Deneghra, men Sorcha stod helt alene med opgaven, og kunne ikke rigtig få det afgørende slag ind. Spillet sluttede i min tur, da jeg endelig kunne slå igen med Deneghra – der først fyrede sin Feat af, så en formular der væltede Sorcha og til sidste var det bare at jage spyddet igennem den forsvarsløse is-heks et par gange indtil hun udåndede.

Det var en kneben – og ikke helt fortjent sejr. Men Deneghra var godt tilfreds – de enste tropper hun mistede var nogle udøde gengagere og nogle lejesoldater. Selv slap hun med mindre skrammer.

Lidt naivt tror jeg, at vandt fordi jeg havde flere malede figurer med end Dann… (hvilket jo er fjollet og naivt at tro – men overtro spiller altså også en rolle.) Mere realistisk fordi Dann ikke fulgte godt nok op på sin tur 2, grundet han både var rusten og ikke havde en optimeret hær.
Nu er jeg klar til at spille mere Warmachine – og der er flere skibe i søen. Dann er jo altid velkommen til at komme forbi og få en revanche, jeg håber at kunne lokke Nicholas til at arrangerer noget spil i Næstved – og endelig kan jeg måske lokke Dann, Niels og Henrik hjem forbi til en Warmachine dag.

Men først skal jeg altså havelavet baser færdig på mine figurer…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *