Øv, øv og atter øv

Var i Næstved i går, hvor jeg fik spillet Warmachine med Nicholas og Rasmus. Som altid havde jeg den samme liste med, og som altid lykkedes det mig ikke at vinde…

Første spil var mod Rasmus, hvor jeg fik tæv – og samtidig lærte hvad en Haley Turtle er for en størrelse. I al sin enkelthed bestod dette kendte og traditionelle koncept som Rasmus stillede op med af Captain Victoria Haley, der i hver tur brugte sin evne til at tvinge alle inden for 14” til at bevæge sig med halv hastighed (og samtidig miste evnen til at lave Charge). Kombineret med en god håndfuld skydere i form af Long Gunners (dem var der bare mange af) og en Arcane Tempest Gun Mage Adept (der med Flashfire kan ramme alt inden for rækkevidde – uanset om målet står i dækning eller gemmer sig).

Det eneste jeg vel egentlig kunne have stillet op, var at skyde igen med mine Cuttroaths – men de blev hurtigt nedkæmpet af Rasmus’ Stormblades (og hold da op hvor er deres overdimensionerede kvægdriverstave seje – to hits med Pow 10 fra hver af dem, gør avs).

Andet spil blev mod Nicholas, der spiller Legions of Everblight. I sin første tur smed han sine Blighted Archers frem og fik skudt min Skarlok. Min første tur tog jeg hævn og lod mine Cutthroats skyde løs på hans Warmongers – det samme gjorde jeg i tur 2. Desværre viste Nicholas ligde hvor sejt det er, at skyde med eksploderende pile… Lylyth fyrede en pil af, der lige slagtede både min Machine Wraith, Pistol Wraith og tre Cutthroats. Efter jeg var sluppet af med de grimme Warmongers, var jeg mest bekymret for Nicholas’ Carnivean, så den holdt jeg hen med Scourge – mens Deneghra stod i læ bag en mur af Mechanithralls.

Det afgørende øjeblik kom, da Nicholas i overrumplede mig ved først tømte sin Forsaken for Fury og med en omgang 4d6+8 Damage fjernede alle mine Mechanitralls, og dernæst fyrede Lylyth endnu en eksplodrede pil af sted, der slagtede min Brute Thrall, Boneripper og svitsede Deneghra. Det var en ringe trøst at tre af hans Blighted Archers også døde. For bagefter var der plads til at hans to overlevende Blighted Swordsmen kunne komme ind og lammetæve Deneghra, der hurtigt blev hakket i småstykker.

Tredje spil var en returkamp mod Rasmus, der havde lavet en ny – mere nærkampsbaseret hær under ledelse af Lt. Allister Caine (aka ”Punisher”), og nu uden Long Gunners men i stedet med en Jack og nogle Sword Knights. Spillet forløb meget som vores første spil – mine Cutthroats kom til kort mod de forbistrede Stormblades, hans Gun Mage ramte Deneghra to gange, og så blev der ellers afsluttet med lidt tæv fra hans Jack. Endnu en fortjent sejr til Rasmus.

Dagens lektie… det er på tide, at jeg laver en ny liste. Jeg tror ikke helt jeg er klar til at skifte Warcaster, men jeg skal have min anden Pistol Wraith malet, ud med den udulige Machine Wraith og så skal der blive plads til mindst to yderligere Bonejacks (en Ripper og en Defiler tror jeg).

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *