Sprængfarlige terninger

Det begyndte for lang siden, da Mungo var ved at miste en spilperson i vores dengang ret nye LotR kampagne. En hest trampede den gode Sir Varak i hovedet og skadsterningerne eksploderede ekstremt – og havde Claus (eller var det Jacob), eller været heldig og slog lige så ekstremt med eksploderende terninger på et Healing test var det endt rigtig galt.

Ja egentlig begyndte det jo tidligere. Der var en gammel Deadlands kampange fra tiden før Savage Worlds overhovedet eksisterede, hvor Mike havde en hexslinger, der blav skambidt til døde af to ulve. Og Mikes dværge-kriger var også lidt uheldig at tage et par fuldtræffere fra nogle heldige ork bueskytter senere i LotR kampagne.

Ovenstående tilfælde forklarer i hvert fald, hvorfor Mike og Mungo ikke er de største fans af regelsystemer hvor skadesterninger kan eksploderer.

Forrige gang vi spillede Deadlands, mumlede Lars lidt om, at reglerne måske burde justeres, så Extras ikke kunne have Exploding Dice.  Og da vi spillede i går, kom den op igen – nu efter at Lars havde talt med Peter, Rasmus og Dann om det i forgårs.

Jeg forstår frustrationen over at terninger kan eksploderer – og at det kan være lidt anti-klimaks at blive dræbt af Joe Averages’ bidske hund. Den slags sker ikke i andre regelsystemer med en mere lineær normalfordeling af “Hit Points” og “Max Damage”.

Jeg syntes heller ikke, at kamp i vores Deadlands kampagne skal være lige så farligt som det fx er i L5R (hvor et hudg med en katana dræber de fleste) – eller dødeligheden blandt spilpersoner lige så høj som en dårlig old school Call kampagne.
 Så der er altså nok, vi kan være enige om – spørgsmålet er, om der er grund til at ændre noget i de nuværende Savage Worlds kampagner?

I relation til begge kampagnen syntes jeg ikke, det er nødvendigt ud fra et rent regel-tekniske spørgsmål baseret på følgende:

For det første: SW reglerne giver helte som jer alle mulige fordele – og er ret pulp inspirerede i det. Det er ikke umuligt at dø – heller ikke ved et “uheld” – men det er godt nok usandsynligt. Spilpersonerne har flere Wounds samt deres Bennies – og ikke mindst har de hinanden til at hjælpe (bedste eksempel er den genialt gode Common Bond Edge).

På den anden side syntes jeg selv, det er ret genialt, at et “monster” ikke har en rimelig fastlåst Challenge Rating, der medfører, at eventyrer på et lavt level bakser med at besejrer orker, og senere i deres liv aldrig møder dem igen (hvor forsvandt de hen?) – men at vi i stedet har en situation, hvor en almindelig og ikke ekstremt kamp optimeret spilperson i Deadlands eller Solomon Kane næppe vil have store problemer med at nedkæmpe en lille håndfuld almindelige uddøde zombier som Novice, og når han senere møder de samme modstandere som Legendary, vil han godt nok meget nemmere kunne nedkæmpe dem – men dog fortsat ikke være totalt usårlig.
 
For det andet: I begge spil – der er i en dyster horror inspireret genre – syntes jeg ikke, det gør noget, hvis vold nogle gange er overraskende brutalt og døden risikerer at være meningsløs. Det var en betragtning jeg også havde da Mortimer blev flået midt over i Deadlands kampange – og i mindre grad var udtalt da Oberst Berry løb ind i en kniv. Om end det ikke var helt så passende, da Sir Varak nær blev trampet til døde.

Jeg syntes også engang det fungerede fint i 7th Sea med Swashbucklers der stort set ikke kunne dø, men efter rigtigt mange 7th Sea/Dragonlance spil og kampagner, begyndte jeg at finde kampene lidt kedelige og ensformige – da der jo aldrig rigtigt var noget på spil. Jeg føler derfor ikke en trang til at vende tilbage til ”spilpersoner er stort set udødelige i kamp” konceptet, hverken i Deadlands eller Solomon Kane.

For det tredje: De facto har problemstillingen ikke været tilstedet i nogle af vores to kampagner. Der er jo ingen, der er døde af det? Uagtet de tilfælde jeg har nævnt ovenfor, er det reelt kun endt med døde spilpersoner to gange i begge kampagner til sammen – og ingen af de tilfælde var efter min mening eksempler på “random death casued by unnamed extra”. At det så er gået ufortjent hårdt ud over Peter begge gange hvilket er ret uheldigt.

Derudover kan jeg fra et regel-taktisk grundlag af og til overraskes over, at spillere i begge kampagner har taget nogle kampe lige-på-og-råt, jeg nok selv var bakket ud af – samt at det ikke kan overraske andre end Niels, at det skam ikke er nogen god ide, at lege “tank” og stille sig i frontlinien med d4 Vigor og 3 Wounds. Det sande mirakel i den sammenhæng er, at Greg ikke er død af det – men er sluppet med nogle alvorlige “knubs”.
 
Reglerne står ikke over spillerne!
Men i sidste ende er det ikke afgørende, om jeg syntes, at reglerne fungerer fint. Spillerne står over reglerne. Jeg gider kort sagt ikke tvinge regler ned over hovedet på mine venner, hvis de regler ødelægger deres fornøjelse ved at spille.

Så der er løsninger på vej..

I Deadlands bliver det op til spillerne – og hvis de mener, at reglerne skal laves om – så laver vi dem om. Det finder vi ud af næste gang vi spiller.

I Solomon Kane er Mungo og Mike både de mest trofaste spillere med hensyn til fremmøde og de to der er mest utilfredse med Savage Worlds reglerne. I stedet for at lære at holde af reglerne – som jeg havde håbet på – er de bare blevet mere utilfredse. Derfor syntes jeg ikke, at løsningen er at pille ved regelsystemet – så nu må vi i stedet blive enige om, hvad vi skal bruge i stedet for (det bliver sikkert en Basic eller D20 version af Call) til Solomon Kane.

2 Responses to Sprængfarlige terninger

  1. thomas says:

    Dann sendte en mail, med nogle gode og relevante kommentarer;

    “Jeg har som så ikke så meget imod at terningerne ekplodere… det jeg har noget imod er at jeg skal holde på mine bennies til når jeg tager skade, det eneste tidspunkt jeg ellers bruger dem er når jeg er sikker på at det giver mig et stort plus til at slå modstanderen ihjel.”

    “Jeg har nævnt det mange gange og nævner det gerne igen, det der giver i mine øjne en skæv vridning i systemet er at vi ikke får bennies undervejs i når vi spiller, selve deadlands skriver hvordan de bør gives ud.
    Når vi ikke får bennies undervejes gemmer vi dem til når det absolut er nødvendigt at bruge dem, altså bennies ender ud som nogle faith points i Warhammer fantasy roleplay, vi sider simplehen og gemmer dem hele tiden til når og hvis vi tager skade.
    Istedet for at bennies er noget der bliver brugt til at gøre os til helte, pga vi har nemmer ved at klare opgaverne.

    Eksemple:
    Sidste gang jeg var med, så gjorde havde jeg en kamp i starten af spillet og den tømte mig stortset for bennies, så resten af aftenen var jeg ikke særlig villig til at gøre noget som helst, hverken kamp eller investigation, jeg gik i kamp med præsten fordi det var noget min spilperson ikke kunne overse på nogen måde, men ellers så holdt jeg mig meget i baggrunden

    En ting du glemmer thomas der er at du har uendelig folk til at tømme vores bennies deporter, vi har kun 3 bennies per mand plus mine 2 ektra, og de skal holde hele aftende igennem til alt vi kommer inærheden af. Så kamp der netop skulle havde været et let ting ender ud i noget være Call ting, fordi vi skal passe på ikke at bruge for mange bennies på denne ene kamp, for tænk vis vi nu kom i kamp senere. Vi møder jo ikke det samme antal folk eller type monstre som da vi startet i kampangen vi møder flere og sejer, bare kig på de 13 udøde KKK monstre, de er så seje at jeg har svært ved at se hvordan vi på noget tidpunkt skal kunne gøre dem noget i kamp.
    Dit argument om “hvor forsvandt Orkerne hen” har du jo ligesom ubevidst påvist ikke helt holder, vi møder ikke orker længere vi møder giants og dragons nu, dem vi møder har vi så store problemer med at slå ihjel at det er ved at være lidt kedeligt. Jeg var sindsyg heldig imod troldmanden, fordi jeg er speciel bygget mod sådan sådan typer, men kig på ham orken han havde ved siden, han var fandme svær at slå ihjel, det tog jo rigtig mange angreb.

    Lad være med at tage det som kun negativt, jeg har nydt at spille med, men du ville gerne havde et svar og her er mit.”

  2. thomas says:

    Svar til Dann:

    Jeg ligger lige ud med at gå i totalt ukonstruktivt forsvars mode: Jeg har sagt det før, og siger det ingen . jeg er en skolv til at dele Bennies ud. Og gentager nu igen, at I meget gerne må huske mig på det – for jeg glemmer det undervejs i spillet, fordi jeg fokuserer på alt muligt andet. Jeg prøvede at rette lidt op på det med at indføre nogen små opgaver I kunne løse for ekstra Bennies – men det kom ikke til at fungere. Blandt andet fordi kampagnen har den form som den har, hvor stort set intet er scriptet på forhånd…

    Dog er der trods alt den forskel på det vi spiller – og det kamp-niveau reglerne ligger op til. Vi har meget sjældent mere end en kamp-scene på en aften. En “traditionel” Savage World aften ligger vist op til et sted mellem tre og fem af slagsen – og så er vi helt enige om, at der skal flyve en del flere Bennies rundt, for at spilpersonerne kan føre sig frem som helte. Så der er en balance her, som vi skal være opmærksomme på: for få Bennies og heltene bliver for sårbare, for mange Bennies og heltene bliver mere uovervindelige end Supermand i en verden uden Lex Luthor. Måske det kunne være en løsning, at vi indfører en at den første Bennie i hver kamp er gratis? Om ikke andet, vil det sikrer, at I altid har en Bennie i ærmet til et Soak.

    Mht til orkerne, så var du der ikke den aften, hvor de andre ordnede et lille dusin militsfolk og et par vagthunde anført af Lucas Graves. Det var meget bogstaveligt ment, da jeg beskrev Rainer Plantation som sønderskudt… Ja, folk blev wounded, men ingen døde. Grunden til at kampen overhovedet udartede til noget der var farligt var, at Niels i ret lang var den eneste, der skød på militsfolkene – de andre gik målrettet efter Graves og ignorede at kuglerne fløj dem om ørene. Så orkerne er stadig derude – I har “bare” selektivt været på dragejagt på det sidste ;)

    Og hverken Simon Baron eller hans slavevogter John var orker. De var nogle ret rå typer. Men årsagen til problemer mod dem findes nok primært i at Lars var helt utroligt uheldig med sine spells kombineret med I kom op at toppes mod dem mens I var splittet og de kunne tage Lars, Peter og til sidst dig en af gangen. På den anden side var Judge Rainer ikke det store End of Level monster ;)

    Min påstand er dog heller ikke, at orker/militsfolk/zombies vil være lige “interessante” modstanderen uagtet spilpersonernes level. Der vil naturligt ske en selektion i hvilke kampe, der er interessant at spille, og hvad der vil tangerer til folkdrab. Min pointe var mere, at en helt almindelig militsmand havde d6 Shooting da kampagnen begyndte, og det har han også når vi slutter – og selvom han er en større trussel overfor en Novice spilperson, så kan han potentielt godt være en trussel for en Legendary spilperson. Dét syntes jeg er godt – men dét kan ganske rigtigt – som Lars og Peter var inden på torsdags – være lidt antiklimaks at blive skudt af Sam Somebody bare fordi spillederens d6 eksploderede…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *