Forfriskende – Kapow og Batarang!

Batman Heroclix Logo

På tegneseriefestivalen købte jeg 6 boostere med Heroclix Alpha Batman – både for at få nogle nye clix at lege med, men også for at få en særlig Batman, der var med som bonus ved køb over trehundrede-og-et-eller-andet.

Alpha er sådan en slags Light-udgave af de normale Heroclix regler, og jeg må sige jeg er dybt imponeret. Det er lige sådan en hygge spiller som mig syntes Heroclix skal være.

Jeg spillede lidt med Louise her til aften – og det var en god oplevelse. Reglerne er skåret helt ind til benet – og kan stå på bagsiden af et af de små kort der er med. Og der er ikke meget, der er behov for at slå op efter bare et enkelt spil.

De væsentligste ændringer i Alpha er:

  1. Man spiller 250 point. Første spiller der laver KO på 5 af modstanderens figurer er vinder. Hver gang en figur dør, kan den komme tilbage igen – eller blive udskiftet med en anden, så længe den nye model ikke koster mere end +10 point.
  2. Flere super-evner er enten slet ikke med (bl.a. Teleport og Barrier), mens de resterende stort set alle er revideret til noget mere simpelt.
  3. Alle figurer kan vælge at bevæge sig op til 4 felter og stadig lave et angreb (enten slå eller skyde).

Der er også en række andre små-ting, men resultatet er et spil, der er betydeligt nemmere at gå – og er noget mere action præget end det taktiske turnerings-clix jeg er blevet træt af at spille.

Det har så heller ikke skadet udgivelsen, at der er fokus på Batman og de andre seje helte og skurke fra Gotham City.

En hurtig anmeldese giver udgivelsen 4 ud af 5 Batarangs! (den sidste går tabt, fordi det ikke er helt ligetil at bruge Alpha figurer i normalt Heroclix – ligesom det nok også kniber lidt at bruge figurer den anden vej).

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *