Mountains of Madness

Claus tager for en stund over som spilleder i vores Skizofrenia gruppe. Det er måske meget godt – jeg har rigeligt om ørene nu hvor Astrid er kommet med i familien, samtidig med at det aldrig helt lykkedes at få styr på hvad der skulle ske med Solomon Kane efter Savage Worlds reglerne blev kastet ud med badevandet (hvem ved om vi nogensinde kommer videre med det?)

Så nu skal vi prøve kræfter med den store (og vist også ret legendariske) Mountains of Madness kampagne – hvor vi tager med på en skæbnesvanger ekspedition til Sydpolen.

I går mødtes vi og lavede spilpersoner. Claus havde udtænkt et sindrigt system, hvor vi ikke skulle slå terninger – men i stedet fordele nogle point ud på Attributes. Resultatet var en flok ret gennemsnitlige personer – der stort set alle havde 8 i den klassiske dump-stat APP.

Samtidig prøver vi en regel af, hvor alle spillere til hver spilsession har nogle ”Bennies” (eller hvad vi nu vil kalde dem), der kan bruges til at få re-roll eller trække enten 10, 20 eller 30% af et terningslag. Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at fungere.

Spilpersonerne er der ikke meget at sige om – de er fortsat mest tal og mere eller mindre blottet for personlighed.

  • Mike spiller en (tidligere?) britiske efterretningsofficer, der er kommet med for at være ekspeditionens fotograf. Han er sikkert også tysk spion, men det er nok bare en fordom fra min side ;)
  • Mungo spiller en geolog fra Miscatonic University – der tilmed har lidt erfaring fra ekspeditioner i polar-egne.
  • Anders spiller en ung pilot, der vist nok lige nåede med i Krigens sidste dage ved den Italienske front. Han har tilmed erfaring i at flyve under vanskelige forhold.
  • Jacob og jeg spiller to – stort set identiske – bjergbestigere. Min tanke var først at spille en nordmand, men droppede det – det var simpelthen for latterligt, at skulle bruge en tiendedel af mine dyrebare Skill Point på at kunne tale engelsk. Så i stedet er en ufaglært bjergbestiger, der taler et bedre engelsk end vores Britiske efterretningsofficer ;)

Lidt sjovt som at vores valg af spilperson ikke betyder noget for ekspeditionens øvrige sammensætning af medlemmer? Jeg kan godt forstå, at der som udgangspunkt er strikket en deltagergruppe sammen, der matcher ekspeditionens behov – men hvorfor den sammensætning ikke er dynamisk i forhold til hvad vi laver af spilpersoner, virker lidt underligt? Resultatet er at Mungo er 3. Geolog med, mens Jacob og jeg bringer antallet af polar-guider/bjergbestigere op på fem. Det virker mindre urimeligt, at Anders sikre en reservepilot på holdet – mens Mike som den eneste bidrager med noget nyt (der var vist ikke en officiel ekspeditions-fotograf med tidligere).

Lidt spil blev det også til…
Vi tog også fat på begyndelsen af kampagnen. Claus sprang hurtigt henover de dele af kampagnen, der handlede om hvordan vi blev hyret – og senere fik en tjans med at tjekke ekspeditionsskibets lagermanifest igennem. Tak!

I stedet var der lidt mulighed for at blive involveret i opklaringen af mordet på en kaptajn, der sejlede skibet på den første Miscatonic Ekspedition til Sydpolen et par år før – og alle de skumle ting, der ellers er omkring vores (tåbelige envejs) ekspedition (til helvede). Og her syntes jeg måske nok, at kæden hoppede lidt af – vi havde lavet spilpersoner, der er motiveret for at komme til sydpolen. Så jeg kunne ikke lige se, hvorfor pokker min gæve bjergbestiger skulle involvere sig i sag, som politiet helt klart fastslog blot var et tilfældigt overfald, som var gået galt? Desuden har jeg ikke sat Skill point i en eneste relevant Skill for den slags – men i stedet kastet det hele i Climb, Jump og Polar Survival.

Og selvom min bjergbestiger fik sit eget hand-out med en trussel, var det jo ligesom ikke fordi, det var noget, han kunne tage seriøst: Enten tog han det alvorligt – og valgte at blive hjemme – eller også måtte han vel afskrive det som en latterligt forsøg fra en af de konkurrerende ekspeditioner på at skræmme ham væk. Og ingen af de to alternativer motiverer jo til at ”spille” scenariets investigation del!?!

Anders og Mungo fulgte dog op på tråden – og fik spillet lidt rollespil – mens vi andre mest var tilskuere. Desværre ikke så vellykket. Og jeg vil give scenariet skylde – det er ikke så elegant spil-design, der er lagt ud med. Jeg kan forstå ideen med jobsamtaler (men der var ingen af os, der havde nogen som helst personlighed bag de tal, der er på vores character-sheets), men det lød godt nok kedeligt, at skulle tjekke lageret efter for fejl (så igen; tak til Claus for at droppe den del af scenariet). Men jeg forstår ikke, at der skal være ”klassisk” detektiv investigation i begyndelsen… der er jo slet ikke lagt op til at lave spilpersoner der kan/vil den slags?!? Og hvad skal vi bruge den viden, vi kan få, til? Der er jo ingen grund til at bygge en stemning op af håbløshed – vi (spillerne) ved jo godt, at ekspeditionen er tåbelig, og vil ende med at vi alle dør eller i bedste fald vender hjem martret af sindssyge. Så vi vil jo aldrig tage advarslerne seriøst – for så skulle vi blive hjemme! Eller for den sags skyld konfrontere vores ekspeditions-leder med de løgne han spreder, og den dårlige planlægning er viser sig at være (resultatet er jo bare, at vi enten bliver smidt ud af ekspeditionen eller selv vælger at sige op). Personligt ville jeg nok hellere fortrække, at hvis der skulle lidt investigation med inden ankomsten til Antarktis, kunne det forgå på skibet (hvor alle ligesom er mere motiveret til at involvere sig, når morderen ligesom er en af ”vore egne” og der ikke er noget politi med).

Nå – måske skulle jeg bare droppe, at være fokuseret på ”simulations” tankegangen med ”hvad vil min spilperson gøre”, og i stedet bare spille amatør-detektiv uden at tænke over det?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *