Nye kort på bordet

Det er efterhånden lang tid siden, at jeg har skrevet en opsamling på hvad der sker i vores Deadlands kampagne. Det må jeg råde bod på en dag… men først lige et overblik over hvad der skete i går, hvor der så småt kom skub i sagerne.

16. februar, Jacksonport (AR)

Alle rendt rundt og lavede forskellige småting på kryds og tværs – og selvom der først var enighed om rimelig hurtigt at ride vestpå for at finde ud af hvad der var sket med Lucas Graves og militsen (der kom tre rytterløse heste retur i løbet af natten) og den tidligere Town Marshall – nu bankrøver – Elias Conway.

Men alle havde jo som sagt noget, de lige skulle ordne…

Nathaniel nåede at blive uvenner med nogle sure folk, der stod henne foran banken (de ville klynge bankdirektøren op som straf for han ikke havde passet på deres penge). Bagefter rode han rundt i Judge Rainers papirer (uden at finde noget vigtigt) – for til sidst at undersøge det nye domhus (der har stået tomt sinde Unionens besættelsestropper forlod byen). I Domhuset opdagede han Arthur Drakes spøgelse (den stakkels mand var blevet tortureret i kælderen mens hans søn Ellis så på) – Arthurs spøgelse tørstede efter hævn over de to mænd, der var skyld i at han blev fanget (daværende borgmester Rainer og dommer Oakland), samtidig med at han fastholdt, at han aldrig havde afsløret nogle hemmeligheder. Nathaniel afsluttede dagen med at besøge Biskop Rainer, som fortalte at Nathaniel kunne finde svar ude på Greenbriar Hill – samt introducerede Nathaniel for den unge (og smukke) Faith Manning, der kommer fra New Orleans og åbenbart var Mortimers forlovede…

Greg fandt borgmester Milton Barber bagerst i sin apotekerforretning – skræmt fra sans og samling og i et forsøg på at tømme en hel flaske sovemikstur. Greg slæbte af sted med ham, og borgmester Barber ente på hotellet.

Jeb turede rundt i byen og opdagede at Brunsson var vendt tilbage fra New Orleans i selskab med to tavse mænd, med et underligt tomt blik og en vedhængende stank af eddike. I Brunssons varehuse var folkene ikke umiddelbartmeget for at sige noget, men bagefter kom en af dem hen til Heb og kunne fortælle at Brunsson var godt gal i skralden – og at han kort tid efter at være kommet til Jacksonport havde forladt byen i selskab med sine to nye livvagter.

Kimberly forsøgte at tale med baptist prædikanten Simon Ash, der dog åbenbart lider af et nervøst sammenbrud. Hans søster Irene plejede ham, men ellers var der ikek meget at hente der. Senere talte Kimberly med borgmester Barber, der over en kop kamillete lettede sin samvittighed – ikke nok med at han havde givet Brunsson noget mistelten og djævlefod (som han ikke lige vidste hvad Brunsson skulle bruge til) – så havde han for knap en måned siden hjulpet de to mænd Brunsson fulgtes med til at finde frem til tre spædbørn på egnen. Alle tre børn var siden forsvundet – og Barber var bange for at hans indblanding skulle blive afsløret. Han fortalte også, at den ene af de to mænd en enkelt gang havde talt med en stemme, der løs som den kom fra den anden side af graven.

Frank havde sit hyr med at få styr på byen – og ikke mindst de militsfolk Oakland familien havde trommet sammen. Inden dagen var omme, havde han sat gang i arbejdet med at rekonstruere byens skøder i et forsøg på at redde flere af byens folk fra at miste deres hus og sidste ejendele i tilfælde af bankens konkurs.

Der skete også et par andre småting – men det ovenstående er vist det vigtigste at få med.

17. februar, Jacksonport (AR)

Alle sprang i sadlen og drog til færgestedet ved Newark, hvor Nathaniel havde ”set” at militsen var faldet i baghold. I krattet lå de tre døde militsfolk (skudt), men der var ingen spor af færgemanden eller hans familie – og færgen lå ovre på den anden side af floden.

I stedet blev floden krydset længere oppe, hvor også Lucas Graves og militsen havde krydset floden i jagten på Elias Conway – ligesom at Brunsson dagen inden havde krydset floden her.

Ankomsten til Erbert Low medførte ikke overraskende et gensyn med Brunsson, der i selskab med sine to ildelugtende følgesvende gik og ledte efter noget. Al optakt til palaver blev fejet af bordet af Jeb, der fik fremprovokeret et skudkamp. Mens Nathaniel løb efter Brunsson havde Kimberly, Greg, Jeb og Frank deres hyr med at nedkæmpe de to livvagter – Greg blev slået i gulvet (men slap denne gang for varige mén), mens Jeb og hans oversavede jagtgevær til sidst fik sat en stopper for de to uddøde revolvermænd.

I mellemtiden fik Nathaniel indhentet Brunsson, der dog ikke ville overgive sig – men råbte ”Ferenz har advaret mig mod dig Oakland – nu er det din tur til at dø!”. Det endte dog med at Brunsson sjæl blev trukket ud af hans krop og sendt til helvedet takket være Nathaniels magiske tryllekort. På Brunssons lig fandt Nathaniel en kvist af mistelteen, en tobakspose med revet djævlefod og en note med teksten ”lav en søgepind af mistelteen, og brænd djævlefod af inden du graver det op”.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *