Batman: Dark Knight (*****)

batman-the-dark-knight-fader.jpg

I forrige uge havde jeg hele to gode biografoplevelser på samme tid. Jeg ved med Louise og Astrid i Babybio – og selvom det var lidt underligt, at lyset ikke var helt slukket, at THX lyden ikke var på max og der flere gange var barnegråd i salen, så var det absolut heller ikke en dårlig oplevelse. Det gør jeg gerne igen.

Og så gjorde det ikke oplevelsen bedre, at vi så den nye Jokeren film (Batman er altså kun en biperson i den film, selvom titlen måske får folk til at tro noget andet). Hvor var den suverænt god – et dystert stemningsbillede der bragte minder frem om Frank Millers Batman. Der er helt sikkert tale om et meget godt bud på årets bedste film! Helstøbt plot, gode skuespiller og en fin balance mellem special effekts og stemning.

Ingen tvivl om at Batman filmen som genre blev genfødt med Batman Begins – og med efterfølgeren er det endegyldigt bevist, at selvom man laver en rigtig god film, kan man sagtens lave en to’er der er endnu bedre!Heath Ledger spiller Jokeren så overdrevent sejt, at han indtager en position blandt filmhistoriens største og bedste skurke-præstationer. Jokeren er ond, modbydelige, frastødende og helt igennem frygtindgydende. Han har alle de seje planer, presser sine modstandere og stikker kniven ind dér, hvor det gør allermest ond. Han er et spejl af sin omverden. En skurk vi moderne post-post modernistiske film-forbrugere kan være bange for. Og så virker det bare troværdigt – og slet ikke pastiche eller tegneserie-agtigt.

Der er også plads til en kærkommen introduktion af en af de mest interssante – og i filmøjemed uforståeligt oversete – skurke/helte. Nemlig Harvey Dent / Twoface. Måske bliver det lige for computer-animeret med hans ar (jeg kom til at tænke på The Mummy?), men ellers har vi en fantastiske historie om det grumme syndefald fra Gothams Hvide Ridder til en forkrampet og skizofren hævner.

Og Batman – der godt nok bliver kørt ud på et sidespor, men alligevel formår at løfte sig op over mængden. Det bliver en gang for alle slået fast, at Batman ikke er en helt. Han er en skytsånd – men ikke en engel. Han er en forbryder, der vælger at sætte sig selv højere end loven. Og han gør det ikke ustraffet – men betaler prisen uden at blinke. Det kræver ofre, at være nattens ridder, og denne gang gør det rigtigt ondt.

Filmen har sine højdepunkter i de scener, hvor Jokeren presser sine omgivelser til at tage svære – ja stort set umulige – valg mellem pest eller kolera. Dilemmaer der tvinger folk til at vælge – og samtidig tvinger dem til at afsløre deres inderste styrke og svagheder. Og hvor er det fedt, at Batman bliver presset til at vælge mellem kærlighed og ideologi – og så slet ikke når at opdage, at han bliver snydt.

Jeg kan ikke lade være med at håbe, at der kommer en tre’er. Og samtidig ville det måske bare være bedst, at stoppe her. For kan det blive bedre? Vil jeg ikke bare blive skuffet?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *