Brætspilsaften med Gulashbaroner og Kvægtyve

Torsdag aften droppede jeg meget fornuftigt at følge drengenes vej videre mod Europa Cuppen, og tog i stedet ned til Mungo for at spille brætspil.

Claus havde taget en stor stak spil med – og vi valgte at prøve to nye spil, der var kommet med hjem efter en tur til Tyskland.

Industria

Industria (**)
Et ikke særligt prængende spil, hvor spillerne auktionerer på forskellige industrier og opfindelser og dermed spiller sig igennem 5 eopker svarende til 600 års udvikling.
Det mest interessante var auktionsdelen, hvor auktionarius efter sidste bud, kan vælge at sælge (og dermed score pengene) eller beholde det udbudte (og dermed score en industri/opfindelse uden at betale andet for det, end at lade auktionsretten gå videre til næste spiller). Der er dermed en del taktik i at styre auktionerne – og sekundær holde styr på de få ressourcer (penge) man har, mod at få investeret i de ting, der giver point undervejs og i slutspillet.Det var første gang nogle af os spillede det – og det var lidt svært undervejs, at lure hvad vi skulle satse på – men mit indtryk er, at spillet sådan set afballancerer meget godt behovet for både at tjene point undervejs samt bygge op til at tjene ved sidste opgørelse.

Alt i alt var det dog ikke et prængende eller super godt spil. Ikke at det var decideret dårligt eller kedeligt at spille – men der er mange andre spil, som jeg hellere vil spille. Derfor en karakter på 2 ud af 5 – og det trods at jeg vandt en kneben sejr.

Mac Robber

Mac Robber (****)
Så var der mere gang i aftenens andet spil – hvor skotske klaner slås om ære, kvæg og indflydelse. Et elegant lille spil, men flotte brikker og en lækker finish. Spillets mekanik er desginet omkring en pose fuld af små farvede træ-kuber (blå, gule, grønne og røde). Hver spiller begynder sin tur med at trække seks brikker – og de forskellige farver og kombinationer af dem, kan bruges til at aktivere forskellige handlinger – der typisk tager udgangspunkt i at få nye folk ind i den klans gårdsted (der er palds til krigere, sækkepibespillere og munke), udbygge marker eller benytte marker til at røgte kvæg eller bygge borge og klostere. Det er også muligt at angribe de andre spillere – hvor kamp afgøres som bedste ud af tre runder, hvor hver spiller byder med kort fra hånden (værdi 1-4) eventuelt forstærket med sækkepibespillere.

Det var hele tiden nemt og overskueligt – og der var plads til at alle gik på rov hos hinanden. Sjovt nok havde de andre mest travlt med at hyre munke, bygge klostre og ikek mindst brænde de andre spilleres klostre ned. Det gav da også gode point i de første to ture – imens satsede jeg på at udbygge markerne og så stjæle kvæg fra de spillere, der var svagere end mig (det er virkelig surt at løbe tør for sækkepibespillere kan jeg afsløre). Den plan holdt så godt, at jeg lige pludselig havde mest kvæg, hvilket giver ekstra point, og efter to ture, var jeg stormet i front med point.

Takket være gode kamp-kort på hånde fik jeg i sidste tur slået Claus McChiken hjem efter et forfejlet angreb – og kunne glæde mig over at vinde aftenens andet spil også.

Det var ikke kun fordi jeg vandt, at jeg syntes Mac Robber skal have 4 ud af 5 brikker i karakter. Det er et lækkert lille spil, stramt design, og så tvinger det spillerne til at interagrer med hinanden. Og så er det tilmed et spil, hvor det kan betale sig at gå i krig?!?! (dem er der skræmmende langt imellem syntes jeg).

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *