Hunter: The Vigil (**)

Skrev en anmeldelse af Hunter: The Vigil til RPG-Forum

I en verden fuld af vampyrer, varulve og andet kravl, er der mennesker, som har fået nok – og nu begynder jagten på de rovdyr, der længe har plaget menneskeheden. Ikke fordi at de stakkels mennesker har mange chancer for at vinde i det lange løb – men fordi de simpelthen ikke kan lade være med at ”tage nattevagten” (The Vigil).

Sponsoreksempler venligst doneret af Fantask

Udgivet af White Wolf Publishing. Pris 280,-

Siden tiders morgen, har der været mennesker, som har taget kampen op – og i den moderne ”World of Darkness” er kampen  fortsat desperat og har det med at opsluge de helte, der træder frem. De fleste dør i kamp, andre bliver sindssyge – og nogen mister bare håbet. Det er ikke et præmis, at heltene kan vinde kampen. Hver eneste helt, er som et lys i natten.

Nogle helte er en mor, hvis barn er forsvundet fra vuggen og nu er taget ud i natten for at fange monsteret. Andre helte er politibetjente der har set for meget i løbet af deres job, og nu bruger deres fritid på at jagte de monstre, der chef siger ikke eksistere – eller er cola-drikkende nørder der udstyret med en camcorder optager videofilm af monstre og smider dem på nettet for at dokumentere deres eksistens. Og så er der lige de helte, der arbejder for hemmelige organisationer, der har ressourcerne til at bekæmpe monstre.
Nogle gange samles flere lys sammen, og lyser mere op. Nogle steder samles så mange helte i et forbund, at deres samlede flamme brænder som et bål. Men intet lys kan fjerne alt mørket – og alle flammer er flygtige, fortærer deres kilde og går ud.

Bogen ligger ikke skjul på dette præmis. Spillerne er helte i en kamp, de ikke kan vinde. I begyndelsen er det stemningsfyldt og spændende beskrevet. Efter 10 sider fik jeg nok af at læse det samme igen og igen, og bladrede videre…

Regler, regler og flere regler
Størstedelen af bogen bliver brugt på at introducere nye regler til det fundament der er i World of Darkness grundbogen. Der er regler for at skabe almindelige mennesker – både helt nye monsterjægere og de deciderede Men In Black typer, der rent faktisk har en chance for at overleve en nærkamp med en varulv.

Og til glæde for de spillere, der ikke gider spille almindelige mennesker – der er seje fordi de tør hvor andre tøver – så er der også regler for evner og udstyr, der ruster spilpersonerne til at kæmpe mere ligebyrdigt mod monstrene. De regler spænder lige fra de interessante og stemningsfyldte regler for old-ægyptiske trolddom til hyper-moderne udstyr til moderne monstrejægere (og her bliver det altså ret fjollet, med udstyr som nat-biller med ektoplasma filter og kanoner der skyder med lys, og vist mere høre hjemme i hænder på Will Smith og Tommy Lee vi en MiB film).

Alle spilpersoner er medlem af en eller anden hemmelig organisation – og de har så vidt forskellige mål og midler, at jeg kan tvivle på det vil fungere særligt godt i praksis at en spiller fx er efterkommer af Lucifer og benytter magi, en anden er firmaet mand og opsat på at fange monstre til forsøg, den tredje vil smide alt gruppens arbejde på Youtube mens den fjerde arbejder for regeringen og vil gøre alt for at holde monstrenes eksistens skjult.

Som et interessant koncept bliver der indført regler for Tactics, som spillergruppen sammen investerer i for XP, således at de sammen kan nogle tricks og finter, der giver dem en fordel. Det er regler, der tydeligt er koblet til bogens tema – at alene er mennesket et fortabt byttedyr, men gennem teamwork kan mennesker gøre utrolige ting.

En anden lækker regel er konceptet om at spillerne kan vælge at satse lidt af spilpersonens Willpower inden et terningslag. Lykkedes forsøget mister spilpersonen ikke sin WIllpower PLUS får et ekstra point at trække på – men fejler du, gør det nas.

Alle monsterjægere kæmper med deres Morality – hvor meget vil de opgive, for at vinde over et monster. Langsomt vil de fleste jægere bliver forvandlet til monstre – og der bliver plads til et interessant dilemma om hvor meget målet helligere midlet.

Det er jo ikke Delta Green
Efter at have læst bogen, var jeg skuffet. For det første led den under total mangel på redaktionel stramning – en bog på det halve antal sider, havde haft betydeligt mere saft og kraft. Bogen lider af mangel på læseværd og halvdårlige illustrationer – og det var lidt af en kamp, at få den læst færdigt.

Undtagelsen er den novelle, som er opdelt i småbidder, der indleder de forskellige kapitler – her fulgte jeg med interesse historien om et par halvkorrupte strømere der i selskab med en narko-gangster og en falleret journalist jagte en russisk ”udød” igennem Philadelphias nat og tomme gader.
Resten af bogen er knap så spændende – og i sidste ende druknede hele konceptet med ”almindelige mennesker der trodser nattens monstre” totalt i ekstraregler, der transformerede hverdagsheltene til supermennesker.

I sidste ende måtte jeg lukke bogen, og med et suk erkende, at der desværre ikke var tale om en ”ny” Delta Green – der jo i den grad fornyede hele Call of Cthulhu rollespillet og bragte det up-to-date.

Hunter: The Vigil vil sikkert fylde godt ud på hylden – men får sat sig midt imellem to stole; De spillere der syntes temaet med ”hevrdags helte” er interessant, vil ikke have noget at bruge størstedelen af reglerne til. Og de spillere, der gerne vil sparke røv med seje spilpersoner, vil nok få mere for pengene ved at spille vampyrer eller varulve.

Jeg ender derfor på 2 ud af 5 råbehoveder.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *