Knippelsuppedasen

Lidt tanker om forskellige politi-kampagner

Intet er besluttet endnu, men der har været snak om, at vi skal spille noget strømer-rollespil, når Dann og Lars har været i Staterne. Dann er allerede emigrere til Det Mørke Jylland, så vi ville gave Anton en chance for at være med (hvis han er til at rive løs fra WoW).
 
I anledning af snakken, har jeg prøvet at sætte ord på nogle af de tanker, jeg har om at spille politi-rollespil.
 
Generelt om politi
Det sjove ved at spille politibetjente er, at det ligesom ligger i deres job at rende rundt og lave efterforskning. Og de har tilmed lov til det. Ingen grund til at spilde tid på at lave plots, hvor spilpersonerne skal motiveres til at kaste sig over sagen – og ingen grund til at spilde tid på at udtænke sindige måder at få adgang til oplysninger, der ikke normalt er til at få fat på.

Ikke nok med at politibetjente har lov til at rende rundt med skydevåben – de kan også gøre en masse andre ting med loven i hånden (fx kan de anholde folk og afhøre dem – alle andre må ty til kidnapning).

Samtidig er der muligheder nok for at ligge bespænd ind (fx forsvarsadvokater, politikere og uduelige/korrupte dommere/anklagere) – samtidig med at politibetjente ikke selv er hævet over loven (der er andre betjente, måske interne affærer, statsanklagere og andre). Det bliver nemt et dilemma om hvornår det er ok at bryde lovens rammer.
 
Lidt tanker om Noir
Når jeg tænker på politi-rollespil, tænker jeg også på Noir – som vi kender fx det fra Frank Millers Sin City tegneserier og film, eller film som LA Confidential og Mullholland Falls, eller de bedste Fusion scenarier. Noir er vildt sejt. Det er dystert. Det handler om mennesker og deres valg. Det handler om moral, kærlighed og rå brutalitet.

Der er ingen gadgets til at redde dagen – og selvom det kan hjælpe, at have det rigtige udstyr, så er det vigtigste dine egne evner.

Kort sagt – jeg er fortaler for at vælge Noir som en overvejende og afgørende genre-beskrivelse til en politi-kampagne.
 
Lidt tanker om Investigation i rollespil
En politi-kampagne vil i sagens natur handle om Investigation. Men Investigation kan være mange ting – og skabet tit et dilemma mellem hvad spilpersoners evner burde give af resultater, og hvad spillernes evner reelt giver af resultater. Det klassiske eksempel er en simpel gåde – er det spileren der skal løse den gennem hovedbrud, eller er det ok “bare” lade spilpersonen klare den med et Smarts test?
 
Men i stedet for at opfinde den dybe tallerken, er her lidt tanker om den her slags problematikker, der er pivstjålet fra Mortens blog.
 
Et Skill Test skal ikke altid/alene være en “Save or die”-situation – men kan lige så vel handle om konsekvensen/prisen af udfaldet end om det lykkes eller ej. Der kan således være stødt fremgang hele tiden, så scenariet ikke går i stå, hvis terningerne ikke lige er med spiller. Fx handler et Notice Test ikke om hvorvidt et spor bliver opdaget, men hvor lang tid det vil tage eller om man undervejs kommer til at træde på det, så det bliver en smule beskadiget.
 
Investigation handler tit om at finde spor – men Noir lægger mere op til, at det afgørende er, hvad du bruger din viden til. Det skal derfor ikke handle så meget om at spillerne/spilpersoner finder spor, men hvad de bruger dem til. Efterforskning handler altså om, hvad den nye viden bruges til. Dermed er der lagt op til at selve Investigation delen er relativ nem – men at det i stedet bliver mere spændende at se hvad den nye viden medfører af moralske valg.
 
Valg af setting?
Vi har allerede talt om, at der er mange muligheder for valg af en setting. Nedenfor er lidt tanker om de forskellige ideer vi hidtil har puslet med.
 
Station Bellahøj
Politibetjent i Danmark. Heldigvis er det ikke længere Olsen Banden, der sætter standard for dansk politi – nyere tv-serier som Rejseholdet, Anna Phil og Forbrydelsen er mere til at sætte standarden.

Der er flere mulige strenge at spille på¨- enten ved at flytte det tilbage i tiden (både efterkrigsårene og 80’erne er oplagte muligheder). Et andet bud er at flytte det “frem” til Fusion.

Spilpersonerne kan være alt fra almindelige kriminalbetjente, til uro’er til rejseholdet.

PRO: Det kan være Noir (nok mest i efterkrigstiden eller Fusion).København er en oplagt setting – vi kender den jo alle sammen.
CON: En realistisk verden medfører hurtigt at “virkeligheden” vejer tungere end “fiktionen” (fx hvem gider læse op på straffeloven?).
 
Gotham Central
Det behøver jo ikke kun være ham i falgermusedragten, der opklarer alle forbrydelser i Gotham. Hvad med de almindelige strissere på gaden?

Konceptet er afprøvet i talrige tv-serier – de mest oplagte inspirationskilder er nok Homicide, NYPD og The Shield. Kampagnen følger livets gang på en politistation – typisk med fokus på drabsafdelingen. Det er en blanding af små sager (der kan afsluttes fra gang til gang) og måske en større sag, der lurer i baggrunden og som af og til dukker op.
Spilpersonerne kan enten være tilknyttet et distrikt (meget lokalt) eller en enhed der dækker hele byen.

Det er en mulighed, at lave en what-if variant af Gotham, og tage udgangspunkt i at Bruce Wayne aldrig beslutter sig for at blive selvtægtsforbryder – og der altså slet ikke er en Batman. Og så vil der nok heller ikke være nogle “fjollede” skurke som pingvignen, catwoman og scarecrow. Men i stedet en korrupt natklubejer (Oswald Copplepot), en smart klatretyv (Selina Kyle) og en bindegal psykiater (Johanthan Crane). Et andet alternativ er, at betrage Batman og hans fjender som sådan en slags super-forbrydelser ala terrorisme, som er helt uden for spilpersonernes indflydelse og dagligdag (det er på den ene side meget sjovt at lade de kendte lave mindre optrædender i kulissen – men også potentielt utilfredsstillende som spiller, at vide at de “rigtige” skurke, er nogen man slet ikke kan røre).

PRO: Fungerer rigtigt fint som Noir.En fiktiv by, kan formes og bruges som vi ønsker. Der er mange elementer, som spillerne kan genkende og bruge.
CON: Kan virke ufrivilligt komisk. Fiktion skaber distance.
 
Actacon
Konceptet er mere eller mindste tyvstjålet andetsted fra Lars Andreasens og Thomas Munkholts blogs.

Spilpersonerne er FBI folk i 50’ernes USA. De er placeret i en særlig Task Force kaldet Actacon (ACTion Against CONspiracies) – og bliver sendt rundt på forskellige opgaver. Kort sagt er tanken, at drage nytte af de gode ting fra X-files, samt give mulighed for at prøve nogle forskellige ting.

PRO: Fungerer rigtigt fint som Noir.
Det er smart, at kunne rejse rundt. Det er sejt, at være FBI agenter. Det er ret cool, at have øverste myndighed og kunne bosse lidt rundt med lokale politifolk.
CON: Der bliver ingen faste rødder.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *