Første foromtale: Londonderry uhyret

Solomon Kane

Jeg pønser på at skrive et Solomon Kane scenarie. Måske til næste års Viking Con? I første omgang har jeg lavet en første version af foromtalen….

Londonderry uhyret
– Et Solomon Kane scenarie
 
I det herrens år 1615 bliver en gruppe erfarne opdagere og eventyrere – med erfaring i det okkulte – betroet at drage til Ulster i Nordirland, for at opklare en række bestialske mord.
 
De sidste år har englændere købt jordloder, der er beslaglagt fra irske jarler som led i stortsilet plan om at befolke landet med protestanter. Kong James forestiller sig, at planen en gang for alle vil løse problemerne med de irske katolikker og deres oprør mod det engelske overherredømme.
 
De engelske bosættere i Londonderry er blevet lovet et bedre liv, og har grundlagt en ny by nær ruinerne af den katolske klosterby Derry. Tømmere, snedkere og andre håndværkere har travlt med at opfører nye huse, mens skibe ustandseligt bliver losset for nye forsyninger – kun om søndagen falder der en smule jo over byen, når indbyggerne samles til gudstjeneste. Men drømmen om et bedre liv, er blevet til et mareridt.
 
Først er det en dreng, som bliver bestialsk myrdet, mens han røgter kvæg. Næster offer er en vaskekone. Så en ung tømmerlærling og hans mesters datter, der under en kærlighedstur ud i engen, bliver dræbt.
 
Rækken af mord kaster en skygge af frygt over byen – og hverken borgmesteren eller byens milits, er i stand til at opklare forbrydelserne – og de trygler om hjælp fra London. Men det forhindre nye mord på to sømænd, en bundtmager, en syerske og tre soldater inde hjælpen når frem.
 
Desperation og frygt får en gruppe håndværkere til at tage sagen i egen hånd, og på en kold markedsdag klynger de en irsk ungersvend op, fordi de opdager blod på hans tøj. Først da han hænger og dingler, går det op for mængden, at manden har deltaget i slagtningen af nogle får tidligere på dagen.
 
Nu er byen på kanten af sammenbrud. De engelske bosættere frygter for deres liv, og anklager de nærboende irere for alle deres ulykker. Irerene er på den anden side godt knotne over, at deres land er blevet taget fra dem, deres tro gjort ulovlig og den sidste tids angreb på uskylddige irer. Overalt bliver der støbt blykugler og hvæsset knive i forventning om nye overgreb. Og alt imens de to parter hidser sig mere og mere op, fortsætter uhyrret med at jage nye ofre.

– o –

Et scenarie om mistro, frygt og religion – og ikke mindst spørgsmålet om hvor langt folk er villige til at gå, for at beskytte sig selv og deres familie, når den oplagte syndebuk taler et uforståeligt sprog og har den forkerte religion.

System: Savage Worlds : Solomon Kane
Genre: Traditionel efterforskning / Action
Antal spillere: 4

One Response to Første foromtale: Londonderry uhyret

  1. Thomas Jakobsen says:

    Jeg lagde foromtalen ud på rpgforum, hvor jeg var så heldig at Michael, Simon og Kristoffer var hurtige til at komme med et par kommentarer.

    Nu tænker jeg det lige igennem i et par dage, og så må jeg se at få lavet en ny version.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *