Brændende hjul på glatis

Det er ved at være et par måneder siden, jeg har spillet rollespil – med undtagelse af turen til Viking Con. Og når jeg ikke spiller rollespil, så prøver jeg at styre abstinenserne ved at læse rollespil. Og selvom det ikke er helt det samme, så går det. Men nu er jeg ved at være gået død i den del også – der er ikke så mange af de gamle bøger på min hylde, der fænger. Og af de nye ting der er kommet til på det sidste, er der heller ikke så meget der fænger.
 
I stedet begynder jeg at overveje, at købe nyt ind. Også selvom jeg vel ikke har plads til så meget på hylderne.
 
For tiden er der to rollespil, der virkelig får det til at trække i shopping-genet: “A Song of Ice and Fire Roleplaying” og “Burning Wheel”.
 
A Song of Ice and Fire Roleplay
Siden jeg første gang læste om dette rollespil, har jeg fulgt med i bloggen på Green Ronins hjemmeside. Det er sympatisk, at det ikke er D20. Og alt hvad de skriver om spillet, giver mig lyst til at prøve det.
 
Men jeg kan alligevel ikke helt slippe tanken “er det nu sjovt at spille?”. Reglerne er sikkert fine og spændende – men hvor fedt er det lige, at spille i en verden, der er baseret på en stribe romaner. Det er et evigt dilemma – det sjove ved Westeros er jo de intriger, som jeg kender fra bøgerne. Men det er jo ikke fedt, at spillerne kun vil forstå hvad der sker, hvis de har læste bøgerne. Det er heller ikke særlig smart, hvis hovedpersonerne i bøgerne også bliver til hovedpersoner i rollespillet – for så er spillerne henvist til at styre nogle bi-personer.
 
I den eneste SIFR blog, skriver de lidt om forskellige måder, at spille rollespillet på – også i relation til denne problematik. Men jeg er ikke overbevist om, at de helt får skabt de rette rammer for en god kampagne – selvom jeg ikke kan udelukke, at det ville kunne fungere fint, med en “historisk” kampagne sat et par hundrede år før bøgernes begivenheder. Jeg ser i hvert fald en oplagt mulighed for et supplement til spillet, hvor en sådan setting bliver beskrevet – det ville efter min opfattelse skabe rigtig god værdi for alle os, der er lidt tvivlende på hvordan en kampagne i Westeros kan løbe af staben.
 
Måske er løsningen “bare”, at kopiere reglerne og bruge dem i en anden sammenhæng – men hvor fedt er det lige?
 
Et andet alternativ er at lave en variant af Westeros, hvor de kendte bipersoner er med, men handlingen en anden – lidt ligesom jeg gjorde med L5R rollespillets Rokugan? Hvilket via et lidt kreativt spring i associationer, bringer mig videre til…

Burning Wheel
Per, Peter og andre kumpaner bliver ved at skamrose og fremhæve Burning Wheel ovre på RPGForum. Nu er det begyndt at smitte af – og selvom det jo altid er farligt at rode med nymodens Indie-rollespil, så lyder mange de ting, jeg hører om Burning Wheels jo ganske tilforladeligt og spændende. Det som dog helt konkret har fået vækket min interesse, er Blossoms Are Falling suplementet.
 
Jeg har de sidste uger læst en del af de gamle Oriental Adventures ting, som jeg har liggende. Og jeg har også kigget lidt på forskellige L5R ting – herunder pønset på mulighederne for at spille rollespil i Rokugan igen, og måske få lavet en Savage Worlds variant af reglerne. Og lige ned i den tankestrøm, dukkede Blossoms Are Falling op. Det lyder jo forjættende med et rollespil, hvor spillerne styrer samuraier og deres klaner igennem genvordigheder – med regler for alle de ting, der er med til at gøre en Samurai-setting levende som fx test af ære, intriger ved hoffet og poesi-dueller.
 
Jeg må også indrømme, at priserne på de forskellige Burning Wheel bøger ikke er overvældende. Så alene ud fra antallet af læsetimer, sådan en bog kan give, vil der være fin valuta for alle pengene i direkte sammenligning med at købe en skønlitterær bog.
 
Spørgsmålet er så bare, om jeg kan finde nogle spillere, der har lyst til at kaste sig over de udfordringer som Burning Wheels giver i form af stor spillerindvolvering i de traditionelle spilleder opgaver som scene-sættelse og plot-skabelse.

2 Responses to Brændende hjul på glatis

  1. Peter Dyring-Olsen says:

    Do it!
    Alene det at læse BW (og Blossoms for den sags skyld) vil formentlig give dig ideer til dine andre spil. Jeg kan fx ikke spille sociale konflikter i noget spil, uden at have BW’s Duel of Wits i baghovedet. Circles, Duel of Wits, Let it Ride og den slags er alle geniale mekanikker, der sagtens kan importeres til andre spil, hvis du får svært ved at finde en gruppe, der tør binde an med BW.

  2. thomas says:

    Hej Peter – det er faktisk fordi jeg for nyligt læste om “Let it Ride”, at jeg fik fornyet lyst til at se på BW. Det er i hvert fald helt sikkert, at “Let it Ride” vil live til en House Rule næste gang jeg er spilleder i noget rollespil.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *