Hellboy og Agent 007

Fair nok – det er ikke meget Hellboy og Bond har til fælles. Men det er nu de to sidste film jeg har set i biografen. Så her er lidt kommentarer…
 
Hellboy II: The Golden Army (****)
Den røde djævel ryger stadig cigar, slår en proper næve og har en kæmpegøb, der vil gøre de fleste ente misundelige eller stærkt mistænksomme på hvad han egentlig kompencerer for? Der er til gengæld inge nazi-kultister i 2’ere, hvilket altså trækker lidt ned.

Plottet er meget befriende ikke baseret på Katolsk Mystologi (som så mange film i genren er for tiden), men finder i stedet sine rødder i keltisk mytologi med et alfefolk, der er ret så langt fra Disney idylen – og i stedet byder på sære væsner, der helt sikkert matcher billedet af en trold, der bor under broen og spiser små børn.

Hellboy skal selvfølgelig undervejs tæve en række væsner, og det giver nogle fine action scener. Derudover er alferne en fryd for øjet – og åbenbart visuelt kreeret af Guillermo del Toro, hvilket giver mig øget lyst til at se Pans Labyrint. Så visuelt er filmen top notch. Plottet er også ok – en forsmået elverprins er træt af at leve i menneskenes affald, og beslutter sig for at erklære menneskeheden krig – og til lejligheden aktivere den frygtede horde af maksin-væsner kendt som Den Gyldne Hær, der engang i tidernes morgen truede med at ligge verden øde.

Derudover er der nogle ok sub-plots med en bureaukratisk chef, der har sine vanskeligheder ved at holde Hellboy i snor – samt kærlighedshistorier mellem forskellige misfostre (temaet her er ret tydeligt, at kærlighed er stærkere end race og familien).

Jeg var godt underholdt undervejs. Men syntes måske alligevel ikke, at filmen når helt op at ringe. Så det bliver en kajeryster, der flækker fire troldtænder ud af fem mulige.
 
Inden jeg runder af, skal der lige lidt mere ros til elverne! Den forsmåede elverprins Nuada ville passe perfekt ind i det fine Ironwood rollespil  baseret på Bill Willingshams  voksen-tegneserie af samme navn. Og Trollgate samfundet midt i New York kunne fint overføres til Changeling rollespillet.

007: Quantum of Solace (***)
Den nyeste Bond film skuffede. Og det selvom den sådan set ikke var dårlig. Det er en fin film – men slet ikke i samme kaliber som den forrige. Skuespillerne leverer varen – og det er befriende at skurken ikke er vanskabt, at Bond ikke benytter nogle sære gadgets og at det den verdensomspændende forbryderorganisation med planer om verdensherredømme trods alt ikke har lasersatelitter og rumstationer til rådighed.

Egentlig minder Bond anno 2008 utroligt meget om de seneste års Bourne film. Det er hårdtslående, brutalt og actionmættet. Og Bond har en overflod af charme, selvtillid og lækker krop. Det er sådan set ikke fordi at filmen eller plottet ikke holder, at jeg er skuffet. Måske er det fordi, at filmen i bund og grund er en typisk “mellemfilm”. Den fortsætter hvor den forige slap – og helt ærligt, så har jeg glemt detaljerne omkring hvad Vesper egentlig gjorde og ikke gjorde i Casino Royale. Og da dét er så afgørende for Bond motivation i Quantum of Solace, fænger det mig ikke så meget – ok, Bond er sur over noget, og han har ikke sovet i flere dage. Fair nok, så langt er jeg med. Men jeg når ikke ind til nerven i dramaet – og filmens slutning, der vist nok har til formål et binde en sløjfe på det subplot og afslutte det, efterlod mig ikke synderligt afklaret.

Så er der den flygtige Mister White – der først er fanget, så stikker af, og så dukker op i et kort glimt. Hvad sker der lige med ham? Det er i den grad et oplæg til en efterfølger. Det samme er den scene, vi aldrig ser, men kun hører om, hvor Greene afslører alt om Quantum organisationen til Bond.

Så selvom jeg egentlig godt kan li’, at Bond er blevet sej igen, så bliver filmen altså lidt en skuffelse. Måske det hele giver mere mening, når den næste kommer? Men lige nu og her, får Bond kun 3 Bond Babes ud af 5 mulige.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *