AGOT, Red November og No Merci

Red November

Fredag lagde jeg atter bord til en brætspilsaften. Anton meldte fra i sidste øjeblik, men lidt bestikkelse lokkede Mike med ud til at et spil A Game of Thrones – som han dog absolut ikke er fan af. Men en aften i selskab med Mungo, Morten og Rasmus kunne godt opveje det. Eller kunne det?

Nu skal man jo være varsom med konspirations-teroier, men fik Backstabber-Mike alligevel skolven under mig? Eller lykkedes det Morten at spille sig til en flot sejr på det hurtigste AGOT spil jeg har prøvet? Uanset hvad så vandt Morten med Stark i tur 4 – efter ca. 2 timers spil.

Tilfældigvis (?) havde Mike lige et nyt spil med – Red November – som vi så fik prøvet, inden vi sluttede aftenen af med et par omgange af det fine No Merci!

Red November (***)
Konceptet i spillet er fantastisk – en flok Gnomer har bygget en ubåd, Red November, som de har taget ud på en sejlads. Selvfølgelig går det galt – og spillet går ud at spillerne kæmper for fælles overlevelse mens ubåden bryder i brand, tager vand ind, reaktoren over-opheder, missilerne truer med at gå af, samtidig med at en Kraken angriber, og Gnomers lystigt drikker Gror for at klare sig igennem strabasserne.

Der er en fin mekanik i spillet, hvor kampen står mod ”uret” i form af 60 actions. Når alle spillere har udført 60 actions, stopper spillet. Alle der er i live – og ombord på ubåden – vinder. Alternativt kan man vinde ved at iføre sig en dykkerdragt og forlade skibet inden det synker.

Efter tur kan spillerne gør forskellige ting, der alt sammen koster actions. Det er muligt at forbedre chancen for succes, ved at tage sig god tid – men det koster actions. Og jo flere actions du tager, jo flere potentielle ulykker rammer skibet. Og når du først har taget dine 60 actions, kan du ikke gøre mere.

Trods et ret sjovt koncept, syntes jeg alligevel ikke, at spillet var helt oppe at ringe. Udgangspunktet er ret humoristisk, men der er ikke meget at grine af undervejs (i modsætning til fx Red Dragon Inn). Måske udnyttede vi heller ikke mulighederne optimalt ved at bytte værktøj (der gør de forskellige reparations—opgaver nemmere at udføre), og var derfor selv skyld i at skuden gik ned? Eller også er sværhedsgraden bevidst svær.

Det var dog et betydeligt bedre spil end fx Arkham Horror (hvor hver spiller nærmest kører sit eget løb), da der var behov for at tale sammen og koordinere indsatsen.
Lige nu får Red November tre ud af fem dykænder. Men jeg udelukker ikke, at spillet efter et par yderligere gennemspilninger viser sig fra en mere positiv side – og måske kan snige sig op på fire.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *