Dødens Skygge – Fastaval 2009

Dødens-Skygge-Titel

Jacob og jeg har sagt ok til Frederik, der gerne ville sætte Dødens Skygge på Fastaval som søndags-re-run. Det bliver selvfølgelig spændende at se om scenariet, holder den dag i dag?

Frederik har løftet sløret lidt for hvorfor Dødens Skygge var kommet på listen – og som jeg ser det, er det mest glædelige, at han selv har haft en god spiloplevelse med scenariet. Andre argumenter er, at Frederik ser scenariet som repræsentant for den klassiske scenarietradition fra midthalvfemserne, samt at det lever op til hans ønske om scenarier med Fantasy tema og en stærk spilleder, og at de scenarier han har valgt til re-run modulet alle danner en interessant kontrast til årets scenarie-udvalg.

Wow – det der engang var anderledes og nyt er i dag blevet old-school…

Det er først og fremmest en stor glæde, at andre har fornøjelse ved scenariet – på samme måde som det heller ikke var til at afslå tilbuddet om at komme med i Projekt R’lyeh samlingen lige før lukketid.

Men det vækker også minder. Her er et udpluk…

…Skizofreina spiltesten hvor Henrik spillede den sejeste Vandrer, og totalt satte sig igennem – ligesom Mungos ansigtsudtryk da han fra rollen som Tvang fandt ud af sin Lærlings hemmelighed.

…Hvordan Mike, Mungo, Claus, Anders og alle de andre Skizofrenia spilledere omtalte scenariet som Dødens Gab under hele Fastavallen.

…Festen i Fønix baren efter scenariet. Ikke mindst Jacobs genfortælling af hvordan Asta, Peter CG og et par andre spillere efter at have spillet scenariet havde kvitteret med stående ovation efter spillet.

…Morgenen efter i badet hvor et par fyre, der helt sikkert ikke vidste hvem jeg var, sad og fortalte vidt og bredt om hvor fedt det havde været, at spille scenariet.

…Banketten hvor der ingen Otto’er var, men i stedet en overdreven skuffelse der kulminerede i kæmpe rødvinsbrandert. Der forøvrigt endte med at Mike og Claus hjalp mig i seng, og jeg ganske poetisk tømte maven ud over et eksemplar af scenariet.

…Den efterfølgende forklaring – og undskylding – fra den af Otto dommerne, der havde vetoet scenariet.

…De mange år, hvor folk til stadighed kom forbi og sagde tak for spiloplevelsen. I dag ville jeg ønske, at det primært havde været for jeres skyld, at vi havde skrevet scenariet. For det var i det lange løb slet ikke værd, at skrive senarier til Otto (hvilket jeg heller ikke har gidet siden).

Palle lavede forøvrigt nogle flotte tegninger til scenariet – her er de (klik på dem for en større version):

Dødens Skygge Tvang Dødens Skygge Svale Dødens Skygge Lærling

Dødens Skygge Lænke Dødens Skygge Drøj Dødens Skygge Vandrer

—-

PS : For øvrigt syntes jeg selv, at Ad Ærens Vej er et bedre scenarie – og også har vundet en pris (Guldorken på Orkcon) hvilket Dødens Skygge aldrig opnåede ;)

4 Responses to Dødens Skygge – Fastaval 2009

  1. Mike says:

    Ja, det var skam tider dengang, med Otto’er eller ej, det kan godt være du mener Ad Ærens Vej er et bedre scenarie, men jeg tror at jeg stadig uden at se på Døddens Skygge, kan køre det og give spillerne den samme solide oplevelse… Noget jeg ikke kan med Ad Ærens Vej, men enig om at det jo også er et rigtig godt scenarie og som helhed også er bedre.. Men det er da også rart at se at Guldorken har groet på dig, nu bliver den i det mindste nævnt ved navn.. ;D

    Måske man skal støve de gamle kasser af og finde et af orginal eksemplarene frem til om søndagen..

  2. thomas says:

    Hej Mike – ja, det var tider dengang dansen gik om den varme Otto. Jeg er mest af alt lettet over, at det slet ikke betyder det samme for mig i dag, som det gjorde dengang.

    Og jeg har da aldrig fornægtet Guldorken ;) Prisen er jo fin – og jeg er i hvert fald stolt over at den kom hjem i skarp konkurrence med et felgode “nymodens” scenarier. Det er bare selve trofæet, der er sådan lidt … hmm… ja, jeg ved ikke lige, hvordan jeg skal sige det… grimt?!?!?

  3. Max Møller says:

    Priser er jo aldrig mere værd end dem, der uddeler den. Så den guldork er jo helt vildt sej :-)

  4. thomas says:

    Jep, det er god pointe. Det var et totalt sejt dommerpanel! Og bortset fra at Guldorken er grim, så er jeg glad for at vi fik den. Selvom jeg ikke helt kan slippe tanken om, hvorvidt det nu var fortjent ;)
    På den anden side var Thais da rimelig glad for at spille Ad Ærens Vej på dette års Vintersol, så helt forældet er det i hvert fald ikke.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *