Rent bord efter jul

Yetier (beskåret)

Det går sådan set meget godt med mit nytårsforsæt, og jeg har fået malet en del figurer. Men inden jeg når til at vise billeder af dem, er der lige lidt billeder af de andre figurer jeg har fået gjort færdig her i de første uger af januar.

Det er figurer, jeg stort set fik færdige i juledagene, så da jeg lavede den store optælling blev de talt med malede – selvom de lige manglede baser og et par mindre detaljer. Men nu er de helt færdige, og bliver som sagt ikke tilføjet dette års produktion.

Der er tale om nogle Askari soldater til Colonial spil – malet som britiske tropper, men de kan sådan set også bruges i en snæver vending som stand-ins i andre af kolonimagternes lokale tropper. Der er to NCO’s til at lede de Askari’er jeg har haft malet længe, et par ekstra folk og så en let kanon af den type, som kunne skilles ad og blive båret med på ekspeditioner til Afrikas indre.

Så er der også en NCO til mine Sikh’er, samt et par ekstra tropper (der egentlig godt kunne bruges som NCO’s, men det ville ikke rigtig give mening i forhold til hvor få soldater der ellers er i den deling).

De sidste er fem Yetier fra shoppingturen til Berlin. De er egentlig til Horror Wars, men jeg håber at få brug for dem i forbindelse med lidt Showdown spil – hvor de både kan angribe en Britisk ekspedition i søgen på Shangri La, eller falde nogle Dværge i ryggen i noget Fantasy spil.

Nå, det var vist snak nok. Her er nogle billeder (klik på dem for en større version):

Yetier Sikh Soldater 2 Britiske Askari 2

One Response to Rent bord efter jul

  1. Johnny says:

    Yetier er altså nogle fantastiske figurer! Me like very much!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *