Android (***)

andorid-logo

– Mord og konspirationer i New Angeles

I går var der brætspilsaften hjemme hos Claus – og sammen med Mike og Mungo testede vi Claus’ nye Android brætspil. Det er et spil, hvor tematikken er vigtig – en stor del af fornøjelsen ved spillet må siges at være i fornemmelsen af at spille med i en Noir fortælling om detektiver, mord og konspirationer i en Blade Runner inspireret CyberPunk setting. Det er med andre ord et bræt(rolle)spil.
Som så mange andre af Fantasy Flight spil er Android et fint kryds mellem Eurogames og amerikanske spil – og som altid i en utrolig lækker finish med flotte illustration og kort, brikker og regelbog produceret i god kvalitet.

Der er en del mekanik i spillet – og det tog os vel omkring to timer med at tale om regler, inden vi kom i gang med at spille. Vi nåede halvvejs på godt tre timer. Med lidt øvelse skal spilletiden nok komme ned omkring 3-5 timer, så Android falder i kategorien af helaftens-spil.

Hvad går det ud på?
Hver spiller styrer en detektiv – og der er fem forskellige roller i spillet; en korrupt strømer, en tankelæsende klon, en bioroid som vil være menneske, en voldelig dusørjæger og en fordrukken privatdetektiv. De har hver deres fordele og ulemper – og skal spilles derfor spilles lidt forskelligt.

Hvordan vinder jeg?
Overordnet gælder spillet om, at spillerne konkurrer indbyrdes om at skrabe flest Victory Points sammen. En del point bliver tildelt undervejs – og er åbne for alle – mens der også kan ske en del i slutspillet, som først bliver afsløret til sidst.

De tre primære metoder til at tjene Victory Point er:

Opklare mordet: Der er en række forskellige mord i spillet, og de fungerer som ”scenarier”. Det skulle ikek betyde det store for genspilværdien, at spille det samme scenarie flere gange med passende mellemrum og afveksling). Hver spiller trækker tilfældigt to navne på de mistænkte i sagen. Den ene er man overbevidst om at skyldig, og den anden tror man er uskyldig. Ender du med at have ret i din ”mavefornemmelse” får du Victory Point til sidst. Dermed handler en del af spillet om at finde spor i sagen, som du så bruger til henholdsvis at styrke og svække sagen mod dine favoritter (og ødelægger de andre spilleres beviser for den sags skyld). I sidste ende er den skyldige selvfølgelig den, hvor beviser vejer tungest. Der er ikke nogle anden facit-liste.

Opklare konspirationen: Der altid en konspiration, som ligger bag mordet. Ved at forbinde forskellige interesse-grupper med sagen, er det muligt at få Victory Points undervejs – ligesom det er muligt at grave sig dybere ned i konspirationen og få lejlighed til at ændre/flytter rundt på beviser, arrangerer ”hits” på mistænkte og andet sjov og ballade. Konkret foregår det ved at trækker brikker til et puslespil, hvor brikkerne har forskellige ”links”, som bruges til at forbinde de forskellige interesser.

Sørge for en Happy Ending: Hver spiller skal ikke kun forholde sig til sagen, men også til sin rolles personlige historie – som kommer til udtryk gennem en række plotkort. Undervejs i spillet gælder det om at styre sin rolle igennem et plot – det kan være den korrupte strømers forsøg på at få ekskonen tilbage, bio-roidens søgen efter en sjæl eller klonens forsøg på at opnå samme rettigheder som mennesker. Hvert plot har nogle tilknyttede handlinger, der enten giver god eller dårlig skæbne. Undervejs er der nogle skillevejen, hvor skæbnen gøres op – er den overvejende positiv bevæger plottet sig retning af en lykkelig slutning, og ellers i retning af en tragisk slutning. I løbet af et spil, kommer hver rolle igennem to sådanne plot-tråde, der hver giver VP alt efter hvor lykkeligt de ender.
Alle tre elementer i spillet er rimelig ligeværdige i point, selvom de personlige plot i den grad kan inkasserer en del negative point, til spillere der ikke er så påpasselige.

andorid-caprice-scoring-diagram

Hvordan foregår spillet?
Der er 12 runder til at arbejde på sagen – herefter bliver den lukket, og den skyldige fundet. I hver runde har spillerne efter tur deres egen tur, hvor de bevæger sig rundt i New Angeles og den nærliggende månekoloni Heinlein. I løbet af turen kan du indsamle beviser, samle brikker til konspirations puslespil eller foretage de handlinger, der skubber gang i dit personlige plot.

Til at hjælpe undervejs har hver rolle sit eget dæk af kort, som giver mulighed for at tage særlige handlinger. Prisen for at tage disse handlinger er, at rollen bevæger sig fra sin lyse til sin mørke side. Og når man er helt ovre i den mørke side, er det svært at betale prisen for de gode kort.

Heldigvis kan man redde sig tilbage til den lyse side igen, ved at spille kort, der aktiverer de andre rolleres skyggesider – og gør livet mere besværligt for dem. Det er selvfølgelig risikabelt at spænde ben for de andre spillere på den måde, da de nok vil have lyst til at gøre gengæld. Men hvis du ikke er lidt ond mod de andre, kan du ikke selv være sej…

Derudover er spillet fyldt med talrige andre småregler, som det vil være alt for omfattende at komme ind på her. En pudsig detalje er, at der til hver rolle er nogle tips og tricks til hvordan du får det bedste ud af rollen – og hvordan du kan udnytte de andre rollers svagheder. Det er jo en god ide, og ville være hjælpsomt, hvis det ellers gav mening – men umiddelbart oplevede vi alle sammen, at de råd der var, ikke ligefrem var gode eller anvendelige (nogle var ligefrem dårlige eller ulogiske).

Hvordan gik det første spil så?
Rollefordelen blev således:

  • Claus – Floyd (en bioroid der gerne vil være menneske)
  • Mike – Rachel (voldelig dusørjæger)
  • Mungo – Blaine (korrupt strømer)
  • Thomas – Caprice (tankelæsende klon)

Jeg var så “heldig”, at jeg trak samme mistænkte som min favorit til både morder og frikendt! Det er en særlig kombo, der betyder man er besat for at fange den mistænkte (i dette tilfælde en mafia-hitman). Hvis det lykkedes mig at få sagen hængt op på ham, ville det give ekstra mange point… men det er altid risikabelt at have alle æg i en kurv.

Vi spillede kun de første fem ture, og her lykkedes det mig at få en Happy Ending på mit personlige plot (der blev rejst en prøvesag – på mine vegne – og det lykkedes at få rettens ord for, at kloner skam også er mennesker). Det var 7 VP. Sammen med Mungo fik jeg lukket godt ned i konspirations-puslespillet, så en række organisationer slet ikke kunne blive involveret i sagen. Ved at koble ”City Hall” med ”underverdenen” tjente vi hver i sær gode point (jeg fik vist nok 12, og Mungo 16) på den konto, mens hverken Mike eller Claus fik nogle særlige point for det. Tilgengæld lykkedes det Mike og Mungo i fællesskab at få dræbte den mafiaoso jeg gerne så hængt op på mordet, så den del af spillet gav mig skuffende nul point.

Aftenens vinder var Mungo (28? point), med Claus på andenpladsen (24? point). Jeg sluttede et enkelt point foran Mike (20 point), der kom ind på sidstepladsen.

Havde vi spillet videre, ville meget nok have ændret sig. Mike havde gode muligheder for virkelig at tjene gode point senere – mens det nok hurtigt var blevet kedeligt at være mig (fordi jeg i de åbne point lå i fornt, og derfor ville være den spiller, de andre spændte mest ben for – selvom jeg i virkeligheden ikke havde nogle større muligheder for at vinde (da mafia-fyren var død). Så helt ærlig er jeg glad for vi ikke spillede videre – det kunne nemlig nemt blive utroligt nedturs-agtigt at spille videre ud fra det setup (om end jeg ikke helt kan udelukke, at jeg kunne have bevaret en chance for at vinde, ved alene at satse på at spænde ben for de andre spillere og give dem negative point?).

Samlet vurdering

Android er et flot spil og utroligt stemningsfuldt. Det kan helt sikkert være utroligt hyggeligt at spille – men det er tungt at komme i gang, og man skal vist spille det mere end 4-5 gange før end man kan overskue alle de forskellige elementer, strategier og mod-strategier, som giver en chancen for at spille mere på dygtighed end held.

Det trækker desværre ned, at spillet rummer muligheder for at du kan miste alle chancer for at vinde på utrolig kort tid baseret på uheld – eller hvis de andre spillere smider de ondeste kort i nakken på dig (og der er meget stor forskel på de forskellige benspænd – lige fra små puf til de groveste og totalt invaliderende tacklinger).

På Boardgamegeek for Android utroligt blandede kommentarer – nogle elsker det, andre syntes det er der argeste l*rt.

Selv vil jeg konstatere at Android er et anderledes brætspil, men ikke genialt. Det kunne blive et fremragende rollespil! Inden jeg giver det den endelig dom, vil jeg gerne prøve det et par gange mere – men lige nu må Android nøjes med 3 ud af 5 femme fatales.

andorid-token_favor-political

One Response to Android (***)

  1. thomas says:

    Claus har lagt en fin anmeldelse op på boardgamegeek:
    http://boardgamegeek.com/thread/373167

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *