Warmachine i Rasmus’ kælder

cryx.gifVar i går en tur til Næstved, hvor jeg var inviteret med til at spille Warmachine/Hordes hjemme hos Rasmus – der til lejligheden havde haft travlt med at lave terræn og spilleborde. I alt dukkede vi 9 spillere op, og rygterne går om at der er flere nye spillere på vej til miljøet i Næstved.

Det var en hyggelig aften – og stemningen var god mens alle spillede og hyggede sig. Og det er helt klart afgørende for, at jeg meget gerne vil lege med en anden gang, hvis muligheden byder sig.

Jeg fik spillet to spil. Tabte et og vandt det andet.

Første spil var mod Rasmus, og her tabte jeg ganske som jeg plejer. Endda på trods af at han stillede med en ret eksperimenterende Cygnar hær, bygget over det tema, at alle skulle have pistoler (på de nør de to light jacks og en usynlig elver). I sidste ende lykkedes det Caine aka Punisher at meje en stor del af mine tropper ned, og da en belastende skarpskytte havde sørget for at tyre en lysgranat i kraniet på en Mechanic Thrall i Denegrhas umiddelbare nærhed, fik Rasmus også pløkket min Warcaster. Alt i alt gik spillet ok – jeg burde nok have fyret min Feat af defensivt (da den havde kunne blokke for de Special Attacks der kostede mig sejre), men den offensive strategi jeg lagde for dagen så ellers lovende ud.

I andet spil mødte jeg Klaus, der er en ægte rookie med under 5 spil bag sig. Han er ved at få gang i en Menoth hær, og vi tog det meget stille og roligt – og snakkede om regler og taktik undervejs. Vi havde mest fokus på at hygge os og sikre en fornuftig og lærerig oplevelse for Klaus. I dette spil fortsatte jeg strategien om at spille offensivt og i min anden tur, kunne jeg fyre min Feat af og Charge størstedelen af Klaus’ hær. Det var et vendepunkt, da jeg herefter vil havde en hær, der mål i point var 3-4 gange større end modstanderens. Klaus trak pinen ud ved at benytte sin Feat i runden efter, så jeg ikke kunne bruge magi – så først i runde 4 kunne jeg møje hans Warcaster ned.

Herefter var klokken blevet så mange, at jeg ikke ville begynde et nyt spil. I stedet fik jeg talt lidt med nogle af de andre, udveksler lidt tips og tricks, hvorefter jeg kunne sætte kursen hjemad – og lige nåede hjem inden midnat…

Her er listen jeg spillede med (for øvrigt den samme som sidst jeg var i Næstved 27. juli ’08):

Warcaster Warwitch Deneghra
3 x Bonejack Deathrippers (3)
Mechanithralls (Leader + 8)
Soulhunters (Leader + 2)
Skarlock Thrall (1)
2 x Pistol Wraiths (2)
Croe’s Cutthroats (Leader + 7)

2 Responses to Warmachine i Rasmus’ kælder

  1. Johnny says:

    Det lyder ganske fornuftigt. Jeg er ved at finde mine Khador tropper frem igen. Vist på tide at få dampen op igen!

  2. thomas says:

    Det lyder godt min ven – jeg er altid klar på et spil. Skal lige have aftalt en spilaften med Miffer ude i Slagmarken – når jeg har en dato på plads, får du lige et prej, så kan vi måske også nå et spil den aften.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *