Eric “Ironfist” Ackland sendt hjem!

starkweather-moore-expedition-logo

I går spillede vi Mountains of Madness. Det var – som altid – super hyggeligt, og vi fik endda varmet op med et par spil Red Dragon Inn (og Mungp vandt to gange, hvilket gør ham til den oplagte prygleknap næste gang vi spiller).

Ekspeditionen er langt om længe kommet frem til Galskabens Bjerge, hvor vi har fundet resterne af Lakes Lejr. Det er alt sammen meget forfærdeligt, da der er sket noget, som vist bedst kan forklares med fatalt udbrud af destruktiv sindssyge (og tilstedeværelsen af Elder Things og Shoggoths – men det kender vores spilpersoner ikke noget til endnu). Undervejs er Starkweather-More ekspeditionen blevet slået sammen med Paris Hilton ekspeditionen (undskyld, den utålige, latterlige og øretæveindbydende millionær-arving hedder Arcacia Lexinton) – og den dumme gås har inviteret den tyske (nazi) ekspedition forbi, og de har nu mere eller mindre de facto besat campen ved bjergene.

Min spilperson – Eric – har tidligere været i slagsmål med en af Lexingtons mænd (da vi prøvede at anklage hende for at sælge ud til tyskerne), og kom i går også i slagsmål med to mand. Grotesk nok lykkedes det Eric at tæve dem – den ene af dem så hårdt, at han åbenbart døde af det (utroligt at nogle kan dø af at få en røvfuld uddelt med de bare næver – jeg tog da aldrig ishakken i brug?).

På gåturen hjem – og her til morgen – har jeg tænkt lidt på hvad jeg gør med vores Mountains kampagne, nu hvor min spilperson Eric ganske fortjent er sendt i skammekrogen og ud af kampagnen (det mest fornuftige den ellers ret uduelige ekspeditions-leder More hidtil har gjort). Og jeg har ikke lige nogen idé til hvad jeg skal gøre…

Mit bedste bud er, at sætte nogle tal på listen med NPC’ere, og så lade en terning afgøre hvilken der kan opgraderes. Mit ærlige svar er, at jeg lige nu og her er ligeglad – for jeg har ikke opfattelsen af, at det vil gøre nogen forskel alligevel?

Men sandsynligvis er det bare mig, der ikke helt forstår kampagnen? Jeg vil helst have en spilperson, der kan gøre ”noget” – for ellers bliver det lidt for meget at du (spillederen/instruktøren) fortæller hvad manuskriptet nu dikterer at der sker, uden at jeg (spilleren) har den store indflydelse på det. Men jeg ved bare ikke lige, hvad der er at gøre – så derfor ved jeg ikke, hvad jeg skal spille. Jeg ved bare, at Eric ikke rigtig kunne – hvilket resulterede i at han blev ramt af kulde-kuller.

Den gæve bjergbestigers Erics omgang af kulde-kuller – og det efterfølgende slagsmål med sækkens håndlangere – skyldes nemlig lige dele spiller-frustration over ikke at have noget at foretage sig (der påvirker handlingen udover ”bare” at følge scriptet), såvel som frustrationen af at jeg hele tiden føler, at der er et eller andet vi gør forkert (burde vi fx gøre noget mere for at ”afsløre” Lexington, eller er det lige meget?).

Det jeg egentlig mener, er; der er ligesom ikke er så meget investigation at forholde sig til i kampagnen – vi ved jo alle sammen godt hvad der i virkeligheden er sket (Lake fandt nogle Elder Things, og det endte med at han og hans folk blev dræbt af monstre, der var nysgerrige for at se, hvem det nu var, der kom og forstyrrede dem). Der er heller ikke så meget at gøre i forhold til plottet (det virker i hvert fald ekstremt railroaded/scriptet – og det er alligevel NPC’erne der tager alle beslutningerne, så med mindre at vi vil begå mytteri, så er det de to jubel-idioter Moore og Starkweather, der bestemmer).

Tilbage er så bare, at få en ny spilerson, der kan være med og tage turen for stemningens skyld. Og det er måskehelt ok, fordi det er ”det”, kampagnen handler om – og altså ikke de mere traditionelle rollespilsting som at ”løse plottet” og ”være medfortæller/medskaber af en historie”. Men i så fald er vi tilbage ved, at jeg sådan set er ligeglad med hvilken NPC der bliver opgraderet…

3 Responses to Eric “Ironfist” Ackland sendt hjem!

  1. Morten Greis says:

    Det er nogle spændende tanker, du gør dig, om kampagnen. Jeg har hverken læst eller spillet lige netop den kampagne, men jeg kan genkende frustrationen som både spiller og spilleder fra lignende kampagner.

    Man har på fornemmelsen, at man skal ramme en bestemt spillestil, at man skal reagere på nogle bestemte spor, og at den store oplevelse kommer fra at ramme scenariets spilstil – men den spilstil har jeg oplevet fra begge sider af skærmen værende lidt for ofte umulig at ramme med særligt præskrevne kampagner. Og det virker som om, at det litterære forlæg i jeres kampagne forværrer situationen. Som om at tanken er, at I fra sidelinjen skal opleve historien, (næsten) som om man var der selv.

    Mit umiddelbare råd er, at få snakket med spilleder om, hvad det er for en spillestil kampagnen ligger op til. Får I fulgt de rette ledetråde? Følger I den scenariets spillestil? Hvilken spiloplevelse forventer scenariet at give jer?

  2. Johs says:

    Livet er for kort til dårligt rollespil.

    Skriv dine problemer med spillet ned på et papir i punktform og start med at snakke åbent om det inden I starter næste spilgang.

    Rollespil er kun interessant, hvis alle morer* sig – for ellers ender det med at en eller flere spillerne begynder at spille imod historien (og det går ikke for så er det ikke sjovt for nogen).

    *) Ikke fordi det skal være sjovt hele tiden – selvfølgelig.

  3. thomas says:

    Hej Morten og Johs – tak for jeres kommentarer. De er ganske relevante, men der er en præmis, I måske ikke er klar over ;)

    Når jeg spiller med de andre Skizofrenia rødder, er det de samme mennesker, som jeg har spillet rollespil med de sidste knap 20 år. Rollespillet er i sidste ende en undskyldning for at være sammen med nogle af mine bedste venner – og kvaliteten af rollespillet er ikke det eneste som tæller. Det er nemlig altid utroligt hyggeligt at være sammen med de andre. Og vi er vildt elendige til at spille andet end de samme roller i ny indpakning (uanset kampagnen), eller til at holde en disciplin omkring bordet når vi spiller (der er jo så meget andet at tale om).

    Derudover er jeg sikker på, at de andre nok skal sige hvad de mener. Og at vores spilleder – Claus – giver et praj om hvordan jeg bedst kommer tilbage på hesten.

    Men jo, det er altid frustrerende når der ikke er helt afstemte forventninger mellem deltagerne i rollespillet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *