Den sande morder slap væk…

andorid-logo

En seriemorder hærger New Angeles, og kun en dusørjæger med cyberware og et faderkompleks på størrelse med Jinteki Corps nyeste skyskraber, var på sporet. De to andre detektiver på sagen – en fordrukken sut og en tankelæsende klon – lod den rigtige morder – en forlystelses ’bot med nogle meget ypperlige fortin – slippe af krogen. I stedet blev en uskyldig mand hængt op på sagen, samtidig med at det alle forsøg på at samle goodwill hos måne-mineseskabet brutalt blev ødelagt.

Ja, vi spillede endnu en omgang Android. Claus og Mungo var forbi i fredags til en omgange Skizofrenia Brætspilsaften, og spillet levede op til forventningerne. Det var enormt hyggeligt og der var mange gode stemnings-momenter. Men det er og bliver ikke et spil, der er særlige velegnet til de spillere, der bare vil vinde.

Ok, jeg er lidt bitter. Endte op med 19 point. Et godt stykke efter Mungos 30 og Claus 42. Havde ellers et fint point-udbytte af mine Plot Lines og scoret ekstra point ved at have bankbogen spækket med penge – og så var der lige de 24 point jeg havde linet op via Corp Favors, der blev gjort nul point værd af Mungo med 3-4 ture tilbage. Og min Obsession om den skyldige medførte ikke andet, end at hun ikke blev dømt – selvom jeg havde elimineret 2 af de andre mistænkte. Selvfølgelig havde Claus en Obsession overfor den sidste mistænkte, og så var det ligesom Game Over.

Android er efter min bedste overbevisning et hyggeligt og udmærket spil – med mange gode sider. Men det er begrænset hvor meget du som spiller selv har af indflydelse på om du vinder: 2/3 af de afgørende faktorer for at vinde er i stedet lagt ud til enten spillet eller de andre spillers handlinger. Og hvordan de faktorer falder ud, er ofte mere tilfældigt end resultatet af nogen specifik strategi.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *