Huset Tyrells Storhed og Fald

Forrige fredag var jeg alene hjemme, da Louise var i Jylland. Så for ikke at sidde i en tom stue og hænge foran fjernsynet, havde jeg inviteret til en omgang A Game of Thrones brætspil. Lars, Rasmus og Nadia kom forbi – og lavede tilmed aftensmad – og Anton og Henrik ville også spille med.

Så det blev mit første 6-spiller spil – og selvom der var noget mere trængt på brættet, og vi helt basalt havde overset at det skam var nok med seks – og ikke de normale syv – byer for at vinde en sejr undervejs, så forløb det fint.

Det var første spil for Nadia, og kun andet spil for Anton og Henrik. Vi fordelte os således omkring brættet – Nadia (Stark), Rasmus (Baratheon), Henrik (Martell), Thomas (Tyrell), Anton (Lannister) og Lars (Greyjoy).

I første tur var der ikke de store overraskelser – kun Henrik fik spillet en forkert ordre, og fik ikke oprustet de tropper, som vi andre fik i spil. Alle eksanderede lidt, men ingen tog nogle chancer. Det hæmmede nok mest Greyjoy, der virkelig mister meget af sin tidlige mobilitet, ved at være være for tilbageholdende, hvilket nok koster på den lange bane. Jeg tror, at når vi spiller med de forskellige en-gangsordre, der lidt “tvinger” Lannister til at holde en hær hjemme i Lannisport – og dermed også hurtigt får to flåder i Golden Sound, så skal Greyjoy måske droppe at opruste, og i stedet få kastet sig i krig fra første færd med en af sine tre naboer? (og mest oplagt er det da med en krig mod Lannister) Det bliver i hvert fald hurtigt en meget fastlåst position, når også Tyrell nemt får flere skibe i spil, og Stark tilsvarende kan smide et skib i havet, hvis de har lyst. 

I tur to havde jeg det nemt, og fik spredt mig over fem byer. Herfra burde jeg nok have satset på en hurtig sejr og en 6 by – men da jeg som sagt troede der skulle 7 til for at vinde, trak jeg følehorne til mig og forsøgt at konsolidere i stedet for. Samtidig var Martell hård trængt, og der var optakt til en uklædelig og ubrydelige kæreste-alliance mellem Stark og Baratheon. I hvert fald havde Baratheon det rimelig nemt og havde kontrol over Kings Landing.

Tur 3 (eller var det 4) måtte jeg slutte fred med Martell, som jeg ellers havde kaster godt rundt med. Vi svækkede simpelthen hinanden for meget, og Baretheon stod på spring til at udnytte det. Så det vi belv enige om at slå pjalterne sammen og smide Baratheon ud i havet igen. Det tog så lige frem til tur 9, men så var den mission da gået i opfyldelse.

Længere mod Nord holdt Stark sig meget tilbage – og var i sin pasivitet et oplagt bytte for Greyjoy, der meget passende ente med at indtage Winterfell. Der var også nogle småkampe mellem Lannister og Baratheon – men der greb Stark hårdt ind, og fik tilført Lannister nogle blodige nederlag.

Undervejs var der talrige troppeoprustninger og vi havde alle svært ved at forsyne alle tropperne – det gjorde det fristende at føre krig hele tiden, så det var et meget agressivt spil. Desværre var det først i sidste halvdel af spillet, at vi fik lov til at byde om indflydelse – og der var ikke en eneste tur i spillet, hvor jeg havde mulighedfor at spille en March +2 ordre…

Da 10. tur rendte ud, gjorde vi stillingen op – og Greyjoy (Lars) fik en smal sejr. Jeg endte vist nok på en anden- eller tredjeplads.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *