Mørket sænker sig over Midgaard

War-of-the-Ring-logo

Onsdag fik jeg spillet mit første rigtige spil War of the Ring – og som forventet var det en god oplevelse. Jeg stillede op med en Mordor hær (allieret med lidt Easterlings i anledning af påsken), og kæmpede side om side med Isengaard (Niels) og Harad (Henrik). Overfor os stod Gondor (Keld), Rohan (Jonas) og Elverne (Marc).

Hver spiller stillede med 1.000 point – og det var første spil for langt de fleste af os. Men selvom vi undervejs skulle bruge lidt tid på reglerne, og helt sikkert også har fået et par ting galt i halsen, så forløb spillet alligevel flydende.

Vi spillede et klassisk Shieldwalls scenarie, og talte inden vi begyndte om, at vi nok ville spille til sidste mand var faldet, selvom reglerne foreskriver, at et spil stopper efter 8 ture. Så langt kom vi aldrig!

Opmarch: Jeg slog første terning for de onde, og fik dermed lov til at vælge bordhalvdel. Det var ikke nemt, men jeg besluttede mig for at vælge den langside, hvor der var mest skov (så fik Marcs elvere ikke glæde af det), og hvor der var den bedste bakke til at skyde fra (primært for at forhindre Kelds trebuchet i at stå der – men det blev samtidig et godt udgangspunkt for Niels Uruk-hai Crosbows). Desværre var det også den side, hvor floden ville komme til at være mest i vejen – og jeg frygtede lidt, at den ville hæmme os alt for meget.

Vi stillede op lands bordkanten således at Niels og hans primære infanteri-hær var i centeret mens Henriks Harad to venstre flanke og jeg stod på højre flanke. Overfor os satte de gode Lasse og hans Rohan ryttere i center og Kelds Gondor stod overfor Henrik, mens jeg stod overfor Marcs elvere. Jeg tror, at vi vandt meget ved den opstilling…

Vi kunne nok ikke have stillet anderledes op (Niels infanteri var bedst i centeret og Henriks Mumak ville ikke kunne overleve særlig længe ude på højre flanke, hvor den ville vade rundt i floden uden at kunen bevæge sig frit – og alt for nemt drukne eller vade ind i en skov, hvis den løb løbsk). Men de gode kunne have fået meget mere ud af slagmarken, hvis de havde rokeret rundt på pladserne: Rohan skulle have taget deres højre flanke (overfor Henirks Harad), hvor rytterne kunne komme frem rimelig nemt langs kanten og med held rulle vores flanke op. Gondor skulle have været på den anden flanke, hvor den grumme trebuchet havde haft bedre udsyn, og de mange bueskytter kunne stå i ly af floden – mens Army of the Dead kunne krydse floden uhindret). Elverne ville have været gode i et defensivt center – hvor der både var en Fortified Position og rigtig fint udsyn for bueskytterne.

Tur 1: I første tur sendte jeg mine Easterlings direkte frem med et Move on the Double, der bragte dem indenfor rækkevidde af Marcs linje, så de kunne lave et Charge i første tur. Mit Fellbeast fulgte med – og blev belønnet for den indsats ved at blive ramt at en byge af pile (heldigvis slap jeg med skrækken og to Wounds –selvom det godt nok var tæt på at mit vingede uhyrer døde hurtigt). Mine Warg ryttere havde også taget en Move on the Double og var kommet frem i lysningen mellem skoven og floden – herfra kunne jeg med en heldig 6’er på et Charge test nå Jonas’ Rohan ryttere. Og da jeg så slog en 5’er, brugte jeg et point Might og fik gennemført det angreb.

Marc sendte sine elveryttere frem i et modangreb og fik lavet et Charge ind i mine Easterlings – der nu alligevel vandt kampen. Samtidig kunne mine Warg’er slå til i flanken mod Jonas ryttere – der havde Niels Warg’er i fronten. Det blev til et blodbad, og mange døde heste – mens ulvene hylede i deres blodrus.

Tur to var mere af det samme. Mit Fellbeast begyndte at flyve i cirkler – som det gjorde resten af spillet, hvor først min Nazghûl brugte trolddom, hvorefter uhyret angreb en eller anden elver-enhed i ryggen. Mine Easterlings kæmpede videre mod elverrytterne, og slog dem igen. Mens min Warg’er dræbte flere Rohan ryttere.

Tur tre var helt afgørende. Her fik mine Warger frigjort sig fra Rohan rytterne og vendte rundt mod elverne, men blev Chargetet og gjorde ikke så meget nytte – samtidig med at mine Easterlings endelig kom i nærkamp med nogle bueskyttere som blev reddet ned.

Tur fire var mere af det samme som tur tre. Bortset fra at Warg’erne fik lavet et Charge sammen med Niels warger og rask fik udslettet Marcs elverspydfolk og lille Haldir der stod blandt dem.

Tur fem var lidt mere tam. Marc valgte at flygte med sine ryttere, så de ikke også blev slagtet, så gemte sig så langt væk de kunne. Imens rode mine Easterlings rundt med de sidste elverbuskytter.

Slagets udfald: Da vi belsuttede os for at runde af, var de fleste af elverne  døde eller trængt helt ud på bordkanten. Jeg havde haft ganske få tab – omtrent halvdelen af mine Easterlings og Warg’er var døde, mens alle mine ”helte” var friske.

Inden på den slagmarkens midte havde Niels unde nævneværdige tab udslettet hele Rohan hæren (herunder Kong Théoden) og hans Warg’er var med til at slagte elvere, mens hans fodfolk (herunder en stor trold) var i ilmarch mod de få tilbageværende Gondor bueskytter.

Ude på vores venstre flanke havde Henrik først været presset – men var kommet stærkt igen da først Mumaken var varmet op, og havde blandt andet dræbt Aragorn. Keld havde vist ikke mere end sine bueskytter og sin Trebuchet tilbage – mens Henrik havde godt og vel en halv hær tilbage.

Alt i alt en knusende sejr til de onde hære.

Tanker: Vi spillede fem ture på omtrent fem timer. Og det syntes jeg var ganske godt gået. Eneste anke ved slaget var, at vi havde for lidt bordplads til 6.000 point (der var ikke plads nok til at manøvrere rundt) – og måske var der lidt for meget terræn på bordet (det gjorde det ikke nemmere at flytte enhederne rundt).

Marc var noget forudrettet over, at hans elvere havde fået tæv. Men skal jeg være helt ærlig, så skyldtes det nok primært, at det var hans første spil (og han ikke rigtige havde nogle erfaringer at trække på, da han samlede sine tropper) – samt at han mere end nogen anden led under terræn, der gjorde det meget svært at manøvre rundt. Samtidig var han jo bare så uheldig, at komme op mod mine Nazghûl der gerne benyttede deres Pall of Night formular hver eneste tur, for at minimere effekten af elverbueskytterne.

Samlet set er jeg endnu mere positiv overfor War of the Ring end tidligere – det var en fornøjelse at læse reglerne, men det var bare ednu sjovere at spille med dem. Jeg er i hvert fald meget glad for det relativt høre abstraktions-niveau i spillet, der medfører betydeligt færre deltajer end så mange andre figurspil, og de meget accelerede regler(*) gør det efter min mening til et godt Battle spil.

Jeg glæder mig i hvert fald allerede til næste gang, jeg skal spille War of the Ring!

(*) Med “accelerede regler” mener jeg de mange muligheder for at bevæge sig hurtigt, så ingen tropper strander i et kedeligt hjørne, muligheden for at være i nærkamp allerede i tur et, reduktionen i terningslag (der skal kun slås en gang per angreb – og det terningslag afgør både om du rammer og sårer fjende, og der er ikke noget tåbeligt forsvarslag bagefter som fx i WFB eller W40K), og de store tabstal (enheder dør hurtigt og brutalt).

Min Mordor hær:

  • Epic Hero: Khamûl the Easterling (125 pts)
    (Leader)
  • Epic Hero: The Mouth of Sauron (100 pts)
    Legendary Formation: Winged Nazghûl (250 pts)
    (Dark Marshall)
  • Common Formation: Warg Riders (300 pts)
    (8 Companies; Captain; Shields)
    Fate: Tormented Steeds
  • Common Formation: Easterling Kataphrakt Cohort (225 pts)
    (Allies; 5 Companies; Captain)
  • Samlet 1.000 point

Det blev desværre ikke til mere end et par billeder (jeg havde tralvt med at spille – og uden støttefoden til kameraet blev de fleste af de resterende billeder for slørede til at jeg gider dele dem…) 

WotR 8 april (1) WotR 8 april (2)

lotr-border

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *