Song of Ice and Fire: Første spilaften

Bayeux-tapestry

I går havde vi første spilaften i den nye skizofrenia kampagne. Vi brugte en time eller to på at teste kampreglerne i Song of Ice and Fire Roleplay (SIFRP) og det var lidt en blandet fornøjelse – om ikke andet virker det som et dødeligt kampsystem.

Det gav en god snak omkring hvordan kamp i rollespil skal være – eller i hvert fald hvordan vi helst vil have det skal være. Vi er nok fortsat delt lidt i to lejre, hvor der i den ene fold er Mungo og Anders, der gerne vil have at kamp tager flere runder, bølger lidt frem og tilbage og som regel ikke er overdrevent farligt (eller som Mungo sagde, “jeg gider ikke spille, hvis jeg er sikker på at min spilperson dør så snart han kommer i kamp”).

I den anden fold er der Jacob, Mike og mig selv, der har det ret fint med at kamp er brutalt, dødeligt – og af og til lidt uforudsigeligt. Og vigtigst af alt ikke tager alt for lang spiltid.

Egentlig er vi ikke uenige om det fundamentale – men Mungo mener fx at rollespil er bedst når spillederen snyder og manipulerer med regler/terningerne, så kamp altid er kontroleret spændnende (så spilpersonerne er presset – men alligevel klarer den), mens jeg er tilhænger af at rulle åbne terninger og ikke vil “snyde” (da jeg syntes det giver reel spænding i kamp og ikke iklæder spilpersonerne en usynlig rustning).

Interessant er det også, at Lars – der netop har genstartet en Birthright kampagne med SIFRP reglner – ikke har helt samme oplevelse med kamp-systemets dødelighed. Det passer mig ret fint, at Lars også prøver de samme regler i en helt anden spillergruppe – det gør det ret nemt at udveksle erfaringer med.
 
Jeg fatter forøvrigt selv minus af hvordan en bue kan bruges i nærkamp?!? Enten læser Mungo reglerne som Djævlen læser Biblen – eller også er det fjollet. Sådan vil det ikke være med mig som GM. Men jeg holder nu også på, at det er et afstandsvåben – og selvom der ikke specifikt står, at det ikke kan bruges i nærkamp, så må det være implicit (da nærkamp jo ikke er ranged combat). Der står sikkert heller ikke, at nærkampsvåben ikke kan bruges som ranged ;)
 
Derudover er det ret fedt at både Mungo og Anders har læst på reglerne – det er en dejlig afveksling i forhold til Savage Worlds ;) 

Bagefter snakkede vi lidt om spilpersoner – og havde gevaldigt meget sjov ud af at rulle et hus, som spilpersonerne skal komme fra. Der er ikke så meget kød på rollerne endnu, men umiddelbart ser det ud til at folk spiller noget i stil med:

  • Mike; Arving til familieborgen. Nok bedre til intriger end kamp.
  • Anders; Borgherrens søn, men uden for ægteskab (og derfor ikke arving). Lusket og diskret type.
  • Jacob; Hækkeridder og familiens muskelmand. Skummel og absolut ikke diskret.
  • Mungo; Edsvoren ridder i familiens tjeneste. En blanding af intrigemager og kriger.

Vi ved ikke så meget om hvad Claus vil spille.

Huset fik følgende stats:

Stiftet: I forbindelse med Aegon Eroberens etablering af sit kongerige (145 år før kampagnen begynder). Af spillerne fortolket til at deres forfædre lægne havde handlet med Targaryen familien på Dragestenen, og da Aegon satte sig for at erobre Westeross, så skaffe de våben, forsyninger og sejlede tropper over havet. Som belønning fik de lenet. Ikke desto mindre ligger lenet underlagt Arryn slægten.

Defense: 48
De 40 point blev investeret i et Castle – som er stort nok til at have en central borggård, flere tårne og mure, samt voldgrav.

Influence: 48
Nok til at være et magtfuld, men mindre adelshus – i samme kategori som fx Frey familien. Der blev investeret 20 point i at få en 1st Heir position til Mikes spilperson.

Lands: 21
Det blev ikke til så meget. Et stykke kystlinie (3 point), en lille landsby (10 point), en smule marsk (3 point) og en handelsvej (5 point), der placerer lenet mellem Saltpans og Gull Town.

Law: 22
Ikke så lovløst som området tidligere har været – men heller ikke et fuldstændigt fredeligt og roligt område. Der er kriminalitet, men det har ikke taget overhånd.

Population: 18
Området er tyndt befolket. De fleste borg ved borgen og den lille landsby. Derudover bor der fiskere langs kysten og forskellige folk i marsken – mest jægere og sivhuggere, og måske et par enkelte brunkulsgravere.

Power: 23
Den første investering var en garnission til borgen – desværre ret utrænede folk (Green Garrison, 3 point). Skal skulle der mere magt til på søsiden, hvor det blev til et skib og nogle trænede folk (Trained Warship, 10 point & Trained Sailors, 7 point)- jeg bliver ved med at tænke på dem som sørøvere, men spillerne talte om “handelsskib” og “sømænd”. Det skal ikke undre mig, at de viser sig at være fribyttere, smuglere og vragplyndrere alle til hobe.

Wealth: 41
Rigdom – absolut i den gode ende. Familien har penge nok til at leve overdådigt – og nok flere penge end de lige har brug for. De brugt på en havn (10 point) og en Maester (10 point). De resterende 21 point repræsenterer penge på kistebunden (eller rettere et par fyldte skin med guld).

Trods huset unge alder, havde der været hele fem større begivenheder af betydning som har formet huset – her er lidt om hvad terningerne bestemt og spillernes fortolkning af det:

Infrastructure: I husets første år herskede der fred og ro på egnen – ikke mindst takket være det tætte forhold til kongeslægten og Dragestenen. Det var en perioden med fremgang på de fleste områder.

Madness: Den anden Lord i families historie (eller noget i den stil) var ikke ved sine fulde fem. Han var i hvert fald paranoid og havde så travlt med at mistro sine undersåtter, at der generelt var tilbagegang på alle områder i det lille len. Til gengæld slog han så hårdt ned på alle uromagere, at det var en tid med relativt god lov og orden (i det ret lovløse len). Helt afgørende var det, at han var skyld i at familien mistede en tredjedel af sine landområder. Det ente vist nok med at hans familie murede ham inden i et tårn (der siden har været kendt som “nordtårnet” eller “galemandstårnet”) og tog magten fra ham indtil han døde af alderdom.

Glory: Den gamle Lords søn/fætter/nevø eller noget i den stil var mere fremme i skoene – og sørgede for at borgen blev udvidet og familiens anseelse (influence) blev øget. Hvordan det skete, blev ikke helt fastslået – men det må vente til senere med at blive afklaret.

Infrastructure: En ny periode med fred og fremgang. Ikke mindst familiens rigdom voksede i den periode – ligesom at landområdet blev udvidet (om det var nyt land eller en tilbageerobring af det tabte landt, fandt jeg ikke ud af).

Madness: Endnu et tilfælde af sindsyge. Der må være noget i familiens blod, der ikke er helt i orden?!?! Trods den forhenværende (eller er det den nuværende) borgherres galskab, lykkedes det ham at få lidt mere land til familien samt øge rigdommen. Og det uden at miste nævneværdigt meget på de andre områder.

Jeg synes i øvrigt at det fungerede ret godt med opbygning af huset. En skam Claus ikke var med til det, for det var lærerigt – og jeg har en formodning om at de spillere der var med til at skabe huset, også har nemmere ved at huske deres rødder når vi begynder at spille.

Nu glæder jeg mig bare til at se hvad spillerne finder ud af – og der kommer mere indhold på. Anders er vist allerede i gang med at tegne et våbenskjold ligesom han har fundet lidt inspiration til borgen (link)

Jeg har en eller anden ide om at, at det kunne være passende at den uforholdsmæssigt store borg (der er vildt stor i forhold til “lenet”) måske blev skænket til familien af Kong Aegon Erobren. Det giver i hvert fald ikke mening at opfører så stor en borg uden noget land. Det kunne være sjovt, hvis det var en gammel Andal borg, hvis fortid fortaber sig i tidens tåger. Og appropos tåger, så fik jeg den ide, at der kunne være en familieanekdote om, at de i sin tid blev skænket borgen og alt det land, man kunne se fra dens tårn – men den dag Kong Aegon skænkede dem borgen og Lord Arryn skulle besigte deres land, var det så tåget, at man ikke kunne se mere end et pileskud væk fra borgen, hvilket er forklaringen på at lenet ikke er større end det.

3 Responses to Song of Ice and Fire: Første spilaften

  1. Anders Frost Bertelsen says:

    Hej Thomas, spændende artikel. Jeg er kæmpe SoIaF-fan, og kunne godt tænke mig at høre lidt mere til systemet. Er det standard, at man tager udgangspunkt i at være fra samme hus? Hvornår lægger de op til det skal foregå – omkring War of the five Kings? Med det dødelige kampsystem og en så defineret verden lyder det til at lægge op til en relativt kort kampagne, eller hvad?

    Jeg synes hus-digtningen lyder ekstremt spændende.

  2. thomas says:

    Hej Anders

    Jeg er også stor fan af Westeros settingen – og ud fra de meget spæde erfaringer vi har med det nyeste SIFRP er reglerne udemærket til at spille historier der matcher romanerne. Jeg skal nok skrive en mere detaljeret anmeldelse når vi har spillet noget mere – men hvis du vil vide mere om reglerne er der en gratis pdf emd quick start rules på Green Ronins hjemmeside.

    Ja, det er udgangspunktet at alle spilpersoner er knyttet til samme hus. Enten som familie eller som håndlangere.

    Spillet ligger op til at foregå i tiden mens Kong Robert stadigvæk er i live – altså sådan før bøgernes handling. Men der er afsat et par sider til sidst i bogen med nogle (ret overfladiske) betragtninger om at spille i en anden tid. Jeg valgte hurtigt at sætte vores kampagne til at begynde i år 145 efter Aegon Eroberens landgang (og altså mens de sidste drager stadig er i live).

    Jeg er ikke sikker på at kampsystemet er lige så dødeligt i praksis. Vi testde kamp mellem folk af spilperson status – og de er generelt ret meget sejere end almindelige modstandere. Men som udgangspunkt er det farligt at gå i kamp – men ikke mere farligt, end at alle har et antal Destiny Points som de kan bruge til fx selv at påvirke udfaldet af en kamp (og du kan altid vælge et andet udfald end “død” så længe du har point at bruge).

    Så nej, jeg tror sagtens at det er muligt at spille lange kampagner. Og det er også det der bliver lagt op til.

    På den anden side er det nemt at introducere nye spilpersoner hvis nogen dør – for huset rummer jo altid andre personer, der kan blive forfremmet til spilpersoner.

    Thomas :o)

  3. Anders Frost Bertelsen says:

    Det lyder spændende, ser meget frem til en grundigere anmeldelse. I mellemtiden vil jeg checke den gratis pdf ud.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *