Song of Ice and Fire: Anden spilaften

celtic-dragon 

For et par uger siden, havde vi anden spilaften i vores SIFRP kampagne, der nu har fået navnet “Historien om huset Lancel”. Alle havde fået lavet stats på deres spilpersoner – men der mangler lige at komme lidt mere kød på dem i forhold til hvem de er som personer. Men den slags plejer vi alligevel ikke at have styr på så tidligt, og vi alder det i stedet vokse frem i takt med at vi får spillet et par gange.

Kort om rollerne:

Mike spiller Lord Lancels nevø, der er en fremmed på egnen. Han er født og opvokset i Bravosii (en slags renæsance Venedig) og har i første omgang travlt med at finde ud af hvd det dog er, han nu er roddet ud i. I første omgang har han en livvagt med – en dødsens farlig Bravosii duelist. Mest af alt, er han overrasket over, at han endnu ikke har fået hilst på sin onkel, der vist er “sengeligende”.

Anders tager på den anden side rollen som Lord Lancels søn. Men han er født uden for ægteskab og er derfor ikke arving til godset. Han er en høj, mørk og skummel fyr – og hans moder er adelsfrøken i Dorne, uden at han vist har nogen særlig kontakt med hende. Han er gennemført skummel – og driver et bordel i Gulltown, hvilket sikre ham en jævn ekstra indtægt.

Mungos rolle blev den yngste søn af en lokal familie af selvstændige land-riddere, der ellers traditionel tstår i tjeneste hos huset Markham. Men han har valgt at arbejde for Lancel, der jo også er det rigeste hus på egnen. Han er en ung knøs, der indtil videre ikke har meget respekt for sin nye “chef” i form af Mike. I det daglige har han ansvaret for borgens garnision (der i den grad trænger til at blive trænet). Og så har han en håndlanger i form af en professionel knivkæmper, der har fået skåret tungen ud – om han er livvagt eller lejemorder er vist bare to sider af samme sag, men han har fået tilnavnet “Stikker”.

Jacob er en ung hækkeridder (uden land eller arv), der har fået tjeneste som Lord Lancels “Sheriff” – umiddelbart virker det mere som om han er en bølle, der holder styr på borgens indbyggere og opkræver skat, når han syntes det er passende. Han er forøvrigt den eneste, der har en chance for at gøre en bare nogenlunde figur i en turnering, da han både kan ride og bruge lanse.

Claus har valg at spille en ung, smuk og tiltalende troubadour, der i første omgang kun er ude på at være venner med alle, og måske nyde det gode liv som gæst på borgen. Men jeg er sikker på at der er mere under overfalden, som bare venter på at komme frem.

Jeg kan forøvrigt slet ikke huske, hvilke navne spillerne havde fundet til deres spilpersoner. Så indtil videre hedder de altså det samme, som spillerne ;)

Inden spillet:

Vi talte lidt mere om borgen og sådan. Jeg skal have samlet det hele sammen til et handout inden næste gang vi spiller, så alle kan være enige om hvordan landet ligger. Vi mangler fortsat at finde ud af hvad der lige er med Lord Lancel (andet end at han er sindssyg), så pt. er han den usynlige npc. Mungo havde lavet stats til huset Maester, så han kunne i stedet være med i spillet. Og Mike havde som den eneste et forslag til huset navn, der altså nu hedder Lancel.

Derudover blev det fastslået, at Lord Lancels søn – den tidligere arving – er omkommet under mystiske omstændigheder (andet vides pt. ikke). Og at huset Maester derfor har fundet frem til Mikes spilperson, og sendt bud efter ham, så han kan gøre sig klar til at arve lenet, når Lord Lancel en dag dør. Da stort set alle spilpersoner kan mistænkes for at have en finger med i den forrige arvings død, vil jeg indtil videre betragte dem alle som mistænkte. Men vi må se, hvad det ender med.

Kort spilreferat:

Mike ankom med skib fra Bravosii, og blev ved havnen modtaget af Anders, Maesteren og de andre spillere. Samtidig var der lidt tumult i byen, hvor to unge lokale ballademagere – brødrene Wolcot – havde tævet en krofatter, der havde slået en kropige. Jacob havde vist mest lyst til at tæve begge Wolcot brødrene, men havde på den anden side ikke lyst til at starte en krig med Lord Wolcott. Og Mungo holdt sig tilbage, for ikke at blive fedtet ind i det (samtidig med at han vel egentlig håbede at Jacob gav dem en røvfuld). Det endte fredsommeligt nok, da Anders og Mike dukkede op, og Wolcot brødrene blev inviteret til middag. Der var en misforståelse, da Mungo fik antydet at Anders var blevet arving, hvilket gav lidt røde øre til den yngste Wolcot søn, da han fik fortalt sig lidt overfor Mike.

Middagen på borgen gik stille og roligt, mens Claus afprøvede Intrigue reglerne i en lille dyst mod den yngste Wolcot. Resultatet blev, at den unge Wolcot absolut synes at Claus spilperson er en rigtig flink fyr – og han åbnede op for at fortælle om sin ulykkelige kærlighed til en Lady Tully, han havde mødt til en turnering i Saltpans (hvor han også havde givet hendes bror en brækket næse under et slagsmål en sen nattetime). Claus hjalp den unge mand med at skrive et kærlighedsbrev, som nu er sendt afsted til den unge frøken.

Vi sluttede af med at der kom en budbringer fra Huset Riddick, der anmodede om assistance til den unge Ser Riddick, der havde hænder fulde – situationen er desperat, da flygtningene i borgen (der er krig med bjergfolket) er begyndt at blive syge, og folk er begyndt at tale om at “uhyrret” i søen er skyld i det hele. Da den eneste Maester i miles omkreds er ham der passer Lord Lancel, var der et ønske om hans assistance. Spillerne var klar på at hjælpe – selvom der var lidt uenighed om hvorvidt det var en god eller en dårlig ide at tage garnisionen med på turen. Det endte med at soldaterne bliver hjemme, og at spillerne tager afsted alene.

Spilleder noter:

Intrigue reglerne: Reglerne var lidt tunge at bruge første gang, men tanken var nu også mest bare at prøve dem (en gang skal jo være den første). Men det er helt sikkert ikke meningen, at de skala bruges medmindre der ligesom er noget på spil. Men her i begyndelsen skal vi nok bruge dem lidt mere, for at lære dem at kende – således at når det vitterligt gælder, så kører det nemt.

Tanker: Jeg har en idé om, at vi i begyndelse spiller en række meget korte “scenarier”, der sådan efter tur introducerer spillerne for deres naboer i form at de andre adelshuse på egnen. I takt med at de lære egnen at kende, skal vi løbende fylde på med fælles viden om Huset Lancel – fx få mere styr på borgen og den gale Lord Lancel – og hvad der ellers måtte være af Lancel familie rundt omkring. Når fundamentet dermed er kommet på plads, kan vi eskalere kampagnens tempo lidt mere – og få inddraget de regionale forhold. På længere sigt skal Huset Lancel nok blive blandet ind i mere nationale konflikter også. Men den tid den sorg og glæde.

2 Responses to Song of Ice and Fire: Anden spilaften

  1. Mungo says:

    Hej der, er lidt ked af, at unge Ser Robyn Ashley ikke har gjort større indtryk. Og jeg vil sadig hellere være skibs- end vagtkaptajn. Mungo

  2. thomas says:

    Hej Mungo – det er taget til efterning.

    Det er nok også bedre at Ser Robyn Ashley (som jeg glæder mig meget til at lære at kende) er boss for de hærdede søulke ombord på skibene, end de dovne hunder, der er i garnisionen (der må lidt af Jacobs disciplin til).

    Thomas :o)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *