Horisont i Esbjerg

Så er det besluttet. Jeg skal med på Horisont i Esbjerg. Det bliver så stort! Jeg glæder mig allerede.

Det er – så vidt jeg kan gennemskue – danmarks første større figurspilsevent med fokus på de niche-spil jeg holder så meget af. Der bliver forhåbentlig godt gang i de fedeste fremvisningsspil indenfor de eventyrlige og historiske genre. Det bliver nok ikke så stort som Salute, men mindre kan jo også gøre det.

Selv har jeg meldt mig til at så for noget fremvisning af War of the Ring, og jeg vil lave både nogle introspil og så et større slag…

Slaget ved Erebor

Spillerne – op til fem på hver side – tager rollerne som hærfører, og leder deres tropper i kamp, for at afgøre slagets gang. Vil Mørkets styrke slukke alt lys og håb hos Midgårds frie folk – eller vil et rent hjerte være nok til at holde Mørket stænge?

Vil Dværgekongen Daín snyde sin skæbne – eller vil Ringånden Khamûl indtage Det Ensomme Bjerg?

Da dragen Smaug var besejret og Fem-Hære slaget vundet, gik dværgene i Det Ensomme Bjerg en god tid imøde. Daín Jernfod blev kronet som Konge Under Bjerget, og der blev fred og velstand på egnen. Men den gode tid varede ikke ved længe, og snart bragte ravnene bud om en ny krig i syden. Og mens Sauron samlede sin hær i Mordor og forberedte krigen mod Gondor, blev et af Ringkrigens blodigste slag udkæmpet i skyggen af Det Ensomme Bjerg. Dain samlede en hær af frænder fra Jernbjergene og stod side om side med med Kong Brand og hans folk fra Søby og Dal, for at forsvare norden mod ringånden Khamûls hær bestående Saurons vasaller af Østerlændinge forstærket af orker fra Dol Guldur’s ruiner og edderkopper fra Dysterskovs mørke.

(klik på billederne for en større version)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *