Mit scenarie-bibliotek…

rough-flerpDa vi flyttede fra Hedehusene var der en del scenarier, der ikke overlevede flytningen. Nu er det igen tid til at skabe plads så papiret må ud. Men der er en pænt stor håndfuld scenarier, som jeg hidtil har haft i en papir-version, som jeg ikke vil af med. Så nogle af dem bliver downloadet i det omfang jeg kan finde dem – resten bliver pdf-scannet.
 
Her min liste over gamle scenarier, som jeg af den ene eller anden grund ikke vil lade gå tabt. Flere af dem holder måske slet ikke mere – men i min optik er de gemmeværdige, da jeg enten har spillet dem mindst én gang (og dér haft en god oplevelse med dem) eller så gerne vil prøve at spille dem, at de ikke kan blive smidt ud endnu.

Jeg er slet ikke organiseret nok til at lave min egen mini-rhyll’e, og der er nok ikke tale om en fyldestgørende liste over de scenarier, som jeg syntes er de bedste – men altså bare en liste over de scenarier, som jeg nu skiller mig af med i papir-format for i stedet at have en pdf liggende.

Der er også en del scenarier på min harddisk, som jeg altid kun har haft på pdf. De er mindst lige så gode som dem på den her liste, men de kommer altså ikke lige med i den her omgang..

Afglans (Systemløst) af Kasper Eskildsen. Spændende fortælling om videnskab og okkultisme i 1600 tallet. Tilmed i København. Og så kan det mærkes, at Kasper havde styr på sin research.

Apollo (Dark Conspiracy) af Casper Vang – et godt solidt investigation scenarie med en god stemning ala X-Files. Og så render alle spilpersonerne rundt i sort tøj og er cool på en smart 90’er agtig måde.

Being Max Møller (Systemløst) af Max Møller. Et scenarie jeg aldrig har spillet – og aldrig kommer til at spille. Men jeg elsker det. Og er selvfølgelig helt vildt stolt over at være NPC i det scenarie (hele to gange, omend den ene er under et alias fordi der trods alt var en hemmelighed, jeg aldrig afslørede for Max :).

Blod, Sved og Bly (VP) af Niels Geckler. Et scenarie jeg har spillet gentagende gange og altid med succes. Det er simpelt – men holder bare hele vejen til banken. Måske jeg skulle lave en Deadlands Version af scenariet?

Danmarks Blod (Viking) af Troels Chr. Jakobsen. Et af de bedste scenarier, jeg aldrig har spillet ;) Men jeg har læst det mange gange, og glæder mig til at få det spillet en dag.

De Hensynsløse (VP) af Jost L. Hansen. Et godt western/action scenarie. Det er måske lidt for langt til at bliven gennemspillet på én aften, og der der en helt afgørende gimmick i åbningsscenen, som skal serveres ordentligt for ikke at ødelægge spiloplevelsen for én af spilpersonerne. Men ellers holder det vand. Det er oplagt at lave en Deadlands version.

De professionelle (Fusion) af Palle Schmidt. Kan man andet end elske et scenarie, hvor man skal rende rundt med klovnenæser på. Jeg var spilleder på Fastaval, men kan ikke rigtig huske så meget – men har uforglemmeligt gode minder fra playtesten (medspillerne var blandt andet Anders Jönsson, Mungo og Merlin), og fra dengang vi spillede det som semi-live i kælderen under Parkskolen (Mike som NPC Svenskeren, og spillere som Peter, Anton og Niels). Jeg husker også tydeligt den Viking Con hvor Palle meget energisk fortalte om den her fede film han havde set (Reservoir Dogs) og om hvordan han ville lave den som scenarie – med masser af John Woo effekter (og så genfortalte han lige en stribe scener fra The Killer).

Den Angerfulde (Vampire) af Peter C. G. Jensen. Et herligt mix af Vampire og Fusion. Scenariet har helt klart sine svagheder – men det er samtidig også fyldt med gode ideer og det skæve og inspirerende syn på Vampire som kom til udtryk i Fønix artiklerne omkring København ala World of Darkness.

Den Røde Velo (Fusion) af Malik Hyltoft. Et af de gamle Fusion scenarier. Har kun spillet det en enkelt gang – og det var desværre sådan lidt en mellemvare oplevelse. Men scenariet fejler ikke noget, og ligger klar til næste gang, jeg bliver bidt af Fusion.

Dr. Hoffmanns børn (Systemløst) af Morten Juul. Absolut et af de bedste investigation scenarier jeg nogensinde har læst. Nuff said. Det holder vand og jeg vil gerne spille det igen, selvom jeg stadig synes, at det med slemme sorte bastian er lidt fjollet.

Dragespillet FV 92 (Dragespillet) af Lars Ræder Clausen og Bjarne Fich. Det var en stor fornøjelse at spille scenariet på Fastaval – og lidt en øjenåbner i form af en inspirerende tilgang til scenarie-skrivning (det er to scenarier i ét) ogen lige så inspirerende tilgang til %-baserede regelsystemer.

Ejnhemmir (Vision) af Troels Chr. Jakobsen. Endnu en god Fastaval spilopevelse – men endnu bedre var det, da jeg spillede det senere med Daniel, Sarah. Louisa og de andre (vi spillede 13 timer mere eller mindre i streg – og nåede aldrig i gang med selve scenariets plot ;)

En enkelt klausul (Call of Cthulhu) af Keith Herber. Sweet. Helt sikkert den bedste oplevelse jeg har haft som spiller på en Viking Con. Jeg har været  spilleder på det scenarie et utal af gange og det holder hver gang.

Et Bryllup og nogle begravelser (VP) af Frederik Jensen. Det var et af de scenarier, jeg forelskede mig i det år, hvor jeg også var Otto-dommer. Jeg fik aldrig spillet det, og det vandt heller ingen priser – men scenariet er lige præcis sådan et scenarie, som jeg altid har lyst til at spille, og altid vil kunne finde frem og få til at fungere med kort forberedelse.

Et juleeventyr (Call of Cthulhu) af Axel W Larsen og Michael Hillmose. Uha, det er ikke godt scenarie ;) Men nostalgi og gode minder vejer tungere. Klassisk HADK Call om jeg elskede det dengang, og stadigvæk holder ad.

Fahrenheit 103 (Storyteller) af Lars Andreasen. Blandt de bedste rollespilsoplevelser jeg har haft. Var i samme gruppe som Jacob og vi blev typecastet til at spille de to erfarne agenter af en veloplagt Nicolai Lemche, der var spilleder. Jeg har aldrig fået spillet scenariet igen, men vil altid være klar, hvis spillerne viser sig. Jeg er faktisk i gang med at lave en Savage Worlds version af scenariet, da jeg længe har haft det på listen som back-up til vores spilgruppe.

Fanden paa væggen (Fusion) af Palle Schmidt. Så gennemarbejdet at det gør ondt. Jeg var spilleder på både Fastalval og Ork Con og kan stadig smile over hvor godt det var. Specielt CDén med lyd-handouts var genial.

For en sikkerheds skyld / Julestjerner (Fusion) af Malik Hyltoft. Endnu et af de gamle Fusion scenarier. Det var en fornøjelse at spille det – specielt motorcykel turen igennem København.

Freden (AD&D) af Malik Hyltoft. Et af de scenarier, jeg i første omgang nok kun fik læst fordi jeg var Otto dommer. Jeg har aldrig spillet det, men vil gerne prøve. Jeg holder i hvert fald meget af oplægget og er sikker på at det vil være en fornøjelse at spille. Bare en skam at det blev skrevet til AD&D (var det fordi at Malik ville bevise, at man sagtens kan skrive gode scenarier med vægt på plottet til AD&D), for det betyder, at jeg skal lave det om til et andet regelsystem, inden jeg får det spillet.

Gargamels Hævn (SmølfQuest) af Claus Ekstrøm og Henrik Eriksen. Det begyndte som en joke i TRC’s gamle klubblad. Så spillede vi det for sjov på en Fastaval. Så fik Claus og Henrik mod på at lave det som et rigtigt scenarie, og well.. resten er historie. Hver gang Claus hører om SmølfQuest og de mange spin-off der har været på det, får han et blik i øjnene der minder om Viktor Frankensteins, og jeg fornemmer at Claus tænker noget i stil med “I created a monster…!”. Men det ændre ikke ved, at det var hylende sjovt at spille SmølfQuest.

Hele Danmarks Brian (Fusion) af Palle Schmidt. I min bog et af de absolut bedste Fusions scenarier ever. Et godt mix af investigation og action. Jeg har spillet det mindst tre gange – men aldrig formået at få en spiller til at kaske op i forbindelse med crime-scene beskrivelsen (som Jacob gjorde til Viking Con).

Hævnes hovslag (Vision) af Paul Hartvigson. Jeg har spillet det to gange. Aldrig med en total succes-opelvelse, men heller aldrig uden at det et gået galt. Jeg ved bare, at det nok skal lykkedes en dag – for der er et stort potentiale i scenariet.

Jagten (VP) af Ask Agger. Det bedste Holocaust scenarie – hvilket ikke siger så lidt. Jeg var spilleder på Fastaval og gav Brian en af hans bedste spiloplevelser, mens Niels, der også var med, faldt i søvn. Ak.

Jisei (Systemløst) af Kristoffer Apollo. Spillede det med Sarah, Louisa og de andre vi post-Fastasval-gaming-gruppen. Det var en god oplevelse. Et scenarie jeg ikke helt ved, om jeg har lyst til at spille igen (for vil det blive lige så godt igen?), men som jeg heller ikke helt kan slippe.

Jægerne fra den Mørke Verden (Call of Cthulhu) af Michael Hillmose. Absolut ikke kunst, men et godt minde fra de gode HADK dage. Klassisk Call. Kan spille på en aften og udfaldet er nærmest garanti for en gruppe døde spilpersoner.

Lokes Løn – Nillingen (Viking) af Malik Hyltoft, Troels Chr. Jakobsen og Mads Lunau. Endnu et godt Viking scenarie jeg har læst med fornøjelse men aldrig spillet.

Laaste Døre (Systemløst) af Thomas Munkholt Sørensen. Vi spillede det nede hos Mungo, og jeg var den onde inkvisitor. Helt sikkert på min top 10 over rollespilsoplevelser. Så vidt jeg kan huske min første oplevelse med Systemløst rollespil? Det var mens vi spillede, at Henrik for første gang – hårdt presset af inkriminerende spørgsmål – svarede “bum?” til anklagerne. Siden da er det lille ord blevet en Skizofrenia klassiker.

Midnight Blue (VP) af Ask Agger – et underholdende noir/intrige-scenarie. Selvom det ikke var så noir endda. Havde en super spiloplevelse med det på Fastaval (Ask som spilleder og Henrik og Sarah som medspillere).

Omura’s Sværd (Rune Quest ; Land of Ninja) af Lars Bech Nielsen. Det er ikke det mest gennemarbejde scenarie, ej heller en oplagt prisvinder. Men spilpersonerne blev fortjent nomineret til en Otto – og Lars har styr på genren og spinder en god historie. Og så bringer det minder frem om den gamle Land of Ninja kampagne, hvilket i min bog løfter det et ekstra niveau.

Paladines Gunst (AD&D) af ukendt? Det var fedt at spille. Måske fordi det var et investigation scenarie med plot, hvilket ikke altdi var hverdagskost når der var tale om AD&D scenarier. Og så er det Dragonlance. Det er nok ikke på niveau med nutidens con-scenarier, men jeg er overbevist om at det sagtens kan spilles igen og give en god oplevelse.

Penge mellem venner (Fusion) af Samuel Krygier og Palle Schmidt. Her er det klart nostalgien der vinder. Som jeg husker det, er scenariet ok – men ikke fantastisk. Til gengæld var det en rigtig god spiloplevelse på Fastaval (og tak til Jost for at tale med færøsk accent igennem hele scenariet). Endnu et scenarie, for det undervejs handlede mere om hvorvidt spilpersonerne gad/kunne tage del i plottet, eller om de var for bange til at involvere sig. Jeg har også gemt de fantastiske noter til scenariet som Jacob og jeg skriblede ned mens vi delte en flaske Vodka inden en bytur.

Pesten (Systemløst) af Morten Juul. En af de helt gode Fastaval oplevelser. Og så vandt jeg scenariet gennem rollen som kvaksalver.

Påskemorgen Røde (Call of Cthulhu) af Paul Hartvigson. Et af de bedste Call Scenarier jeg har spillet. Helt sikkert fordi der er sådan lidt Indiana Jones over det – og fordi det rummer gode elementer af et klassisk puzzle, der skal løses, har flere spændende bipersoner at tale med, og ikke ender med at et tentakkelmonster truer verden med undergang. Og efter jeg var en tur i Libanon, har jeg bare fået endnu mere lyst til at spille scenariet.

Something Fishy (Call of Cthulhu) af Jesper Gødvad Larsen. Endnu et gammelt HADK scenarie. Gode minder fra de mange gange jeg har spillet det. Herlig blanding af humor og Call – og tilmed et gedignt investigation plot. Og så er Proff. Knowall med som NPC.

Ta’ del i chancen (Gurps Western) af Bo Jørgensen og Kristian List. Jeg har altid haft en svaghed for Western scenarier – og selvom jeg desværre aldrig fik spillet selv. Men det ligger klar i skuffen – eller rettere på harddisken – til når chancen byder sig til.

Tropical Zombies (Call of Cthulhu) af Merling P. Mann og Henrik Sylow. En klassiker. Jeg har en svag erindring om Sylow, der sidder i kælderen under skolen bag en stak dåseøl, mens han bliver sminket hvid i ansigtet. Måske tager jeg fejl – for det var vist samme år vi sad på en kasse øl og spille Smølf Quest for første gang.

Spor der skræmmer (Viking) af Paul Hartvigson. Spillede det på Fastaval, og har en erindring om at jeg ikke ydede det fuld retfærdighed. For pokker det er godt. Husker den 1:1 briefing til scenariet jeg fik til scenariet af Paul i i et mørkt hjørne af skolens kælder. For øvrigt samme år som der første gang var banket og hvor Paul hev mig på scenen for at være statist til hans recitation af Guldhornene ;)

Ulvevinter (Drager & Dæmoner) af Peter Frost. Jeg havde fornøjelsen af at være spiller på scenariet mange år efter det første gang blev spillet (og nøj hvor var jeg længe misundelig på Jacob og Carsten der spillede det på Spiltræf). Jeg har siden da også været spilleder på det en enkelt gang. Det er et klassisk vampyr-slots scenarie.

Welshbury Brook (Werewolf) af Thomas Munkholt Sørensen. Jacob roste scenariet til skyerne i ugerne op til Fastaval, og jeg glædede mig vildt til at spille det. Desværre var vores spilleder ikke den bedste på denne jord – men jeg var på hold med Sarah, og vi havde et drøn af en spilaften.

9 Responses to Mit scenarie-bibliotek…

  1. Johs says:

    Ja, der er skrevet så mange dejlige scenarier, som ikke er på Rhylle, men som også skal huskes. Jeg synes det er mærkeligt at Welshbury Brook ikke kom på Rhylle. Det er et virkelig godt scenarie, men jeg har heller ikke læst alle scenarierne på Rhylle, så jeg har ikke det totale overblik. Jeg må heller se at få læst Rhyllescenarierne og måske skriver jeg et par linjer om dem.

    Har du fået læst hele Rhylle, Thomas?

    Måske kunne man lave en offenlig læsegruppe af Rhyllescenarierne, hvor man skriftes til at vælge et Rhyllescenarie, som alle så skal skrive en anmeldelse af på ens blog. Fordi det er offentligt og fordi vi godt kan lide at folk skriver scenarier, må man kun skirve pæne ting om scenariet (og holde en god tone). Anmeldelsen behøver ikke være særlig lang, men bare et par sætninger.

    Hvad siger du til det? Måske kan vi få Morten med på den.

  2. thomas says:

    Hej Johs

    Welshburry Brook er i hvert fald et godt scenarie – som nok også ville være med på min top 100 liste. Men det er jo svært at forholde sig til R’lyeh listen, da jeg kun har læst lige knap 30 scenarierne (og så selvfølgelig de to jeg selv har skrevet).

    Jeg er ikke så tændt på at være en del af en læse-gruppe. På den ene side synes jeg, at jeg har læst scenarier nok med anmelder-briller på i de år jeg var Otto (over)dommer. Og på den anden side, er der i hvert fald en lille håndfuld scenarier jeg ikke gider læse, fordi de ikke lige matcher hvad jeg har lyst til at spille selv.

    Men ideen er fin – og hvis du kan få Morten og nogle andre med på den, så skal jeg gerne læse jeres anmeldelser.

  3. Johs says:

    Godt svar :D

    Der er altid dejligt at havde en læser. Har nu ikke tænkt mig at læse scenarierne som man (jeg) som dommer læser scenarier. Da jeg var dommer læste jeg meget mere efter fejl end efter gode ting – og jeg blev ret tit sur på scenarierne (og gav dem øgenavne og var i det hele taget ret dum). Men i mit læsegruppe projekt bliver det anderledes – der skal jeg kun skrive gode ting om de enkle scenarier. (K)ærlighedslæsninger.

    Jeg blev ret inspireret af at skrive om tre (fire) warhammerscenarier her den anden dag – og af din ovenstående gennemgang. Den (din gennemgang) er virkelig fin og noget jeg godt kan lide ved den er, at du faktisk kun skriver gode ting om scenarierne. Det er selvfølgelig også nemmere at skrive søde anmeldelser når der er tale om scenarier som man ikke kan få sig selv til at smide (helt) ud.

  4. thomas says:

    Uh.. du var “bitter-dommer” ;) Det jeg synes var mest udfordrende som Otto-uddeler var at læse scenarierne på deres egne præmisser. Altså at se om et scenarie var godt, og ville matche sin målgruppe, uaget at jeg selv ville hade at spille det. Dermed også sagt, at jeg har været med til at give priser til scenarier, jeg egentlig ikke selv gad spille, men som unægteligt fortjente prisen.

    Du har derudover fat i det hele centrale – hvis jeg skal underlægge mig et krav om kun at skrive positivt om et scenarie, og det altså ikke bare skal være tomme floskler som “pænt layout, kort og præcist formuleret, og helt sikkert en perle inden for sin genre”, så vil jeg ikke samtidig være påduttet scenarier, som jeg egentlig ikke har anden interesse i at læse, end at skulle komme med ros til dem. Sat ekstremt på spidsen, så er der scenarier på R’lyeh som jeg ikke kan li’ – og som jeg egentlig heller ikke har lyst til et (gen)læse, alene for at skulle skrive pænt om dem. (Ja, jeg er gammel, sur og bitter).

    Så vil jeg meget hellere bevare min frihed til at skrive pænt om scenarier, som jeg oprigtigt holder kært.

  5. Morten Greis says:

    Hejsa,

    Jeg er ganske vist på ferie og meget offline for tiden, men jeg bemærkede lige jeres diskussion, og jeg synes, at det lyder fint med en læsegruppe. Jeg vil gerne være med (antagende, at jeg er benævnte Morten, hvis ikke, så vil jeg fortsat gerne være med) :)

  6. Johs says:

    Morten er den sande Morten.

  7. thomas says:

    er der en falsk Morten ? ;)

  8. Johs says:

    Thomas, husk jeg har en bachlor i filosofi, så pas nu på hvad du roder dig ind i ;)

    Ifølge klassisk tænkning er det sande ikke afhængigt af det falske, selvom det falske er afhængig af det sande. Det sande har metafysisk primærstatus, hvilket er en arv fra Platon og senere kristendommen. Så indenfor denne tradition, så behøver der ikke være en falsk Morten før der kan være en sand. Men hvis der var en falsk Morten skulle der være en sand (og ideal) Morten – om ikke andet så konceptuelt.

    Ifølge nogle traditioner indenfor nyere angelsaksisk filosofi og det der østerlandske tænkning (tror jeg), så medførere det at der er en sand Morten med sikkerhed at der også er potentielt en falsk Morten. Ikke nødvendigvis en fysisk konkret falsk Morten, men logisk og potentielt.

    Filosofisk holder jeg mig til den traditionelle europæisk tænkning, hvor der er en sand Morten. Dog ud fra en moderne fænomenologisk og pragmatiske model, hvor spørgsmålet om den falske Morten kun er noget jeg forholder mig til på det tidspunkt, hvor jeg skulle møde en sådan.

    Så mit svar er ”nej”, da Morten jo netop var den sande Morten. :D

  9. thomas says:

    he he… så bliver jeg jo nødsaget til at spørge til hvilken rolle Morten Juul spiller i den her sammenhæng? Eller hvad med Morten Messerschmidt ??

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *