Space Hulk III

Space Hulk

Efter i årevis at have ventet på en genudgivelse af Space Hulk, er tredje udgave af et af de aller-bedste brætspil på hylderne. Eller rettere, det var på hylderne. Nu er det vist stort set udsolgt små to uger efter at det udkom i et begrænset oplag i anledning af spillets 25 års jubilæum.

Games Workshop har travlt med at kalde det den ultimative Space Hulk udgivelse, men trods et utroligt lækkert finish på de lakerede (og profilerede) papbrikker og flotte plastik-figurer, er der alligevel et par ridser i lakken. Men nu er jeg også den vildeste Space Hulk Fanboy, så de krav og forventninger jeg har til spillet, er nok også urimeligt høje.

Kort sagt er 3rd Ed sådan et mix mellem 1st og 2nd edition. Det meste interessante er, at det i det hele taget er blevet genoptrykt. De har fjernet nogle af de ting, som gjorde 2nd ed bedre – og selvom de har taget et par gode ting fra 1st ed (som fx at Marines spiller på tid), så er det ikke helt så gennemført.

Jeg vil ikke bruge så meget plads på at fortælle om spillet – den her anmeldelse er primært rettet mod de Space Hulk spillere der vil vide, hvad der er godt/skidt/anderledes ved den nye udgave. For alle andre læsere kan jeg kort forklare, at Space Hulk er et brætspil, hvor rumsoldater (Space Marine Terminators) skyder rumvæsner med store klør (Genestealers) – og det hele minder frygteligt meget om Aliens filmen.

Hvad er bedre?
Øverst på listen over gode ting er helt klart, at Marines igen skal spille på tid.
Librarians er tilbage. Og denne gang med mere strømlinede regler (i tråd med den nuværende udgave af 40K) – og ikke de ret fjollede og besværlige regler fra 1st Ed (der var i tråd med de lige så fjollede 40K regler der var dengang).

Command Points trækkes som brikker og antallet er skjult for Genestealers, hvilket er ret fint og giver lidt ekstra spænding. I praksis fungere det også fint med en regel, hvor Marines taber hvis de bruger flere Command Points end de faktisk har.

Der er kommet en ny regel med en Guard ordre til Marines – det virker lidt lige som Overwatch, men giver et re-roll i nærkamp. Det er meget nice.
Reglerne for Jam og Overwatch er blevet helt tydelige – og det giver igen mening at gemmet et Command Point eller to til at kunne fjerne en Jam (da en Marine nu ryger tilbage til Overwatch) – ligesom at Jam automatisk forsvinder i slutningen af en tur (selvom jeg ikke er helt sikker på at lige netop den detalje er en god ting).

Genestealers har fået lidt forstærkninger i form af en særlig Brood Lord, der er lidt bedre end de almindelige Genestealers. Det ser ud til at virke ganske godt.

Hvad er dårligere?
Selvom det er fedt, at Marines spiller på tid, så er det for dumt, at tiden først begynder, når Command Points er trukket – og eventuelt byttet (det er noget en Sergeant kan). Det giver i praksis Marines spillere al den tid i verden han vil have til at tænke over turen inden tiden begynder at rinde ud – hvor ville det bare være bedre, hvis Genestealer spilleren afsluttede sin tur ved at starte tiden.

Der er nogle flotte figurer med – men hvor er det fjollet, at der ikke er nogen baser med til dem. En firkantet base ville have været helt perfekt, og havde gjort det meget nemmere at se hvilken Facing de forskellige figurer har. Jeg er så småt gået i gang med at montere mine Terminators på andre baser.

Flamers er tilbage til 1st Ed varianten som sætter ild til en hel Floor Tile af gangen. Jeg holder mere af de taktiske regler fra 2nd Ed. Værst er dog at Flamers ikke længere har Reloads – og ej heller kan lave Self Destruct.

Der er kommet regler med for Thunderhammer/Stormshield, Lightning Claws og Assault Cannon. De fleste er ok – men det er altså fjollet med reglerne for når en Assault Cannon springer i luften (det sker først efter et Reload, og kun hvis 3d6 lander med 3 ens – det er så marginalt sjældent at det sker, at det bare er fjollet), ligesom at jeg måske savner muligheden for at lave Autofire med en Assault Cannon.

Storm Bolters bruger igen almindelige D6 – men jeg må indrømme at jeg bedre kunne lide reglerne med Firing Dice fra 2nd Ed. Det hænger nok sammen med at de også ville have regler med for Assault Cannon, men det er altså fint muligt at lave regler for sådan en skyder ved hjælp af Shooting Dice.
Jeg er helt sikker bare Old School og kræsen, men hvad sker der lige, når Terminators kan gå skråt baglæns? Og hvorfor står der ikke noget i reglerne om hvorvidt man kan lukke en dør, hvis der står nogen i feltet? Der er heller ikke mulighed for at lave Over Kill (hvilket egentlig var en meget sjov lille detalje fra 2nd Ed)! For slet ikke at tale om, at det nu er muligt at få Sustained Fire Bonus under Overwath (helt ærligt, det er da fjollet)!!

Hvad er bare ”anderledes”?
Som sagt et par gange, er jeg meget glad for at Marines igen spiller på tid – men skuffet over at tiden måles ud med et timeglas. Jeg synes der var mere pondus i de oprindelige regler, hvor en Marine spiller havde 3 minutter + tillægstid for sine Sergeants og Captains. Og hvad sker der lige med det timeglas – der er jo slet ikke noget lir med det (hvor svært ville det være at lave en lille plastisk fod med lidt Genestealers og nogle Skulls?).

LOS og Firing Arc er nu det samme. Meget nemmere at forklare. Og så er reglerne for LOS omkring hjørne og ind i rum også blevet bedre forklaret. Derudover er der også komemt bedre og mere klare regler for brug af Ladders (hvilket er super-nice).

Genestealer Blips har nu et rent snit på 2 (der er 9×1, 9×3 og 4×2). Det er mere forudsigeligt, og nok også mere fair i forhold til replay af missionerne – men det fjerner også lidt af spændingen ved at vende Blips, at der ikke er chancen for de gode 4, 5 og 6 Blips (og risikoen ved 0 Blips). Og nu hvor jeg taler om Blips – reglerne for placering af Blips er justeret lidt (det er fx muligt for Genestealer at fremprovokerer nogle former for Involentary Conversion). Men værst af alt, så er der ikke nogen forklaring på hvad der fx sker med et 3 Blip, der står lige bag en dør, som så bliver åbnet og dermed giver LOS til Marine – må man, eller må man ikke, stille en Genestealer i dørens felt?

Der er virkelig kredset for detaljerne – og alle papbrikkerne er nogle tykke robuste stykker med lækker lak. Det er fedt at se på, men gør ikke det store for min oplevelse af spillet. Plastikfigurerne er som sagt et par gange også ret flotte – men igen betyder det ikke så meget, for min spiloplevelse.
De har ikke taget reglerne for Genestealer Hybrids og Psykers med. Det er faktisk en rigtig god ting, for de regler var bare fjollede.

Hvad mangler?
Mest af alt savner jeg de geniale regler for at strikke sine egne Squads af Marines sammen. Hvis 3rd Edition vitterligt skulle være den ultimative Space Hulk udgave, skulle de regler have været med.

Derudover ville det have været rart, hvis fx Floor Tiles havde været bare halvt så tykke (og dermed samme tykkelse som de øvrige editions). Så ville det både være muligt at bygge nye og gamle Tiles sammen, ligesom der kunne have været flere Tiles i æsken (jeg savner blandt andet reakator-rummet og nogle af de brede gange).

Der er ikke regler for Bulkheads, eller Debris/Obstacles som også har været med til at give lidt variation til spillet tidligere.

Det er i min optik fjollet at bruge ca halvdelen af Mission bogen på at skrive en masse Fluff om Imperiet, Space Marines, Terminators etc. Specielt fordi at spillet kun udkommer i så begrænset et oplag, at de fleste som køber det, allerede kender rigeligt til 40K universet – den plads havde været meget bedre brugt på flere missioner (der er kun 12 i 3rd Ed bogen – mod 18 i 2nd Ed). Heldigvis har de så heller ikke spildt plads på at vise hvordan figurerne skal males.

Dommen?
Det er dejligt med en ny Space Hulk udgave. Men den er ikke så god, som den kunne have været – og da jeg er en Über Fanboy, trækker det ned. Jeg må derfor give den 4 ud af 5 Blips.

2 Responses to Space Hulk III

  1. Morten Greis says:

    Hej Thomas,

    Jeg har 1st ed med alle udvidelserne, og har netop købt 3rd ed, og jeg nyder al spillets lir. Du refererer imidlertid til diverse specielle regler ved 2nd omkring firing dice og flame thowers.

    Er der andre væsentlige forskelle mellem 1st og 2nd (Udover det med tiden)?

  2. thomas says:

    Hej Morten

    Den eneste markante anden forskel – udover dem du nævner – på 2nd ed og de to andre er, at der ikke var så mange forskellige variationer af tropperne med (der var kun helt ordinære Genestealer, og Marines havde kun Stormbolters – og så lige Power Swords til Sergeants).

    Samlet må det siges at 2nd ed var et mere simpelt – og strømlinjet – spil. Det kunne jeg godt li’.

    Thomas :o)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *