Horisont i Esbjerg

Tilbage efter en tur helt derude vestpå, hvor kragerne spiser tørfisk i madpakken. Har brugt lørdagen på at råbe krigshyl, skyde flyvende aber og bruge sort magi.

Lørdag morgen (nat?) kørte jeg afsted mod Esbjerg, så jeg kunne være med til Horisont – et nyt dansk initiativ for at lave lidt aktivtet for alle os, der spiller forskellige niche-figurspil. Jeg kørte hjem igen samme aften, totalt overvældet af den gode stemning og de gode spil.

Det var et super-arrangement, og jeg glæder mig allerede til næste gang. Jeg kaster positive håndtegn efter Spicker og Lords Assembly for at organisere det hele – og også tak til de mange fremvisere, som slæbte en sand overflod af spil med.

Jeg fik set de fleste spil i aktion – så selvom jeg ikke spillede med, blev jeg meget klogere på hvad de gik ud. Jeg fik også spillet lidt – og blandt andet skudt flyvende aber i det herlige Gaslight spil.

Højdepunkter…

.. de mange flotte og fede fremvisningspil (jeg fik spillet et par stykker, og se de fleste andre i aktion). Meget inspirerende!!!

.. fælles madordning (dejligt at jeg ikke selv skulle ud i byen og skaffe mad)

.. den gode stemning. Alle lod til at hygge sig, og jeg fik mødt en masse nye flinke folk! Og fik sat ansigter og stemmer på nogle af de folk, jeg ellers kun kender via nettet.

Selv havde jeg taget War of the Ring med, så jeg kunne vise frem – med udgangspunkt i Slaget om Ereor (som jeg også havde dem til Viking Con). Det har jeg dog ikke så mange billeder af.

I stedet har jeg billeder af..

Haderslev 1940. Et Flames of War scenarie præsenteret af Bo Ejstrud.

Klaus Störtebeker. Piraten der hærgede hansestaterne. Præsenteret af Frank Bauer.

The Last of the Mohicans. Et scenarie præsenteret af Frank Becker.

Nosferatu – ‘Eine Symphonie des Grauens – et totalt flot scenarie præsenteret af Karsten Radzinski. Så vidt jeg forstod, vandt det (meget fortjent) Best of Show prisen.

Gaslight – Victorian Sci-Fi: India 1879. Her var der dampmaskiner og flvyende aber. Det sjovest spil, jeg fik spillet. Præsenteret af Thorbjørn Nielsen og Jonas Frickman fra “The Random Encounters Gameclub“.

Ambush Alley. Amerikanske soldater i kamp mod Taleban i Afghanistan. Præsenteret af Mark Ørnebjerg Jensen og Claus Paludan.

Crimson Dusk. Sci Fi i en post apokalyptisk setting præsenteret af Duncan Thompson.

Gaugamela. Display battle. Figures og Terræn af Wolfgang Jädtke, Frank Becker, Frank Bauer.

4 Responses to Horisont i Esbjerg

  1. Det var en faktasisk weekend, og de er nogle gode billeder, men det var endnu fedtere end det ser ud til at være.
    Duncan

  2. Ralf says:

    Very nice photos, Thomas. Thanks for sharing.
    Ralf

  3. Anonymous says:

    Flere billeder fra Gaslight Victorian SciFi spillet her… http://www.powerfist.dk/forum/index.php?topic=35022.0 (selvom nogle af dem er mine ;)

  4. thomas says:

    And more pictures from Ralf: http://picasaweb.google.com/bordewieck/HorisontEsbjerg
    Thanks for sharing ;)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *