Mit første møde med WFRP 3rd Ed

I går holdt vi en lille pause fra FBI kampagnen for at prøve det nye Warhammer Fantasy Roleplau (WFRP) 3rd Ed. I det store hele er jeg enig med Brians anmeldelse på rpgforum.dk , og jeg ville nok også give det 4 ud af 5 Sigmar Kranier.

Men hvad syntes jeg så ellers om spillet?

Sammenfattet er der sådan set ikke er noget ved reglerne, som ville forhindre mig i at spille med i WFRP 3rd ed rollespils-kampagne. Det som holder mig tilbage, er at det vil koste i omegnen af 1.000,- at skaffe regelboks + nødvendige udvidelser + terninger til noget der bare minder om en spillergruppe. Og det er altså ret mange penge… specielt når jeg ikke føler, at jeg får noget, der er væsentligt bedre end fx Savage Worlds (hvor en regelbog + terninger ikke løber op i mere end 200,-).

Så selvom jeg nu – efter bare en aftens spil – er totalt frisk på at spille noget WFRP igen, så bliver det nok næppe med 3rd ed reglerne. Så jeg må hellere se at komme tilbage til mit arbejde med en Savage Worlds version til Warhammer.

Og så de mere uddybende kommentarer:Det ligner et brætspil, men er helt sikkert et rollespil. Men man skal lige vende sig til de mange brikker og særlige terninger.

Det er på mange måder, et regelsystem som tager en række nye ideer med i suppegryden, så derfor er det lidt mere besværligt lige at forstå alting i første omgang. Men det virker absolut ikke kompliceret sammenlignet med hvordan D&D vil virke på en nybegynder.

Da vi først kom i gang med reglerne, var det ikke så overvældende, som det virkede den første halve time af regelgennemgangen.

Jeg oplevede ikke, at reglerne direkte understøttede et Warhammer-feel. De ødelagde dog heller ikke noget – men det var altså ikke specielt ”Warhammer”, men mere sådan ”Fantasy”, syntes jeg.

Flere ting ved reglerne er inspirerede – specielt party-sheet og det med at actions kan få delay. Ideerne med kort til Crits er også ret sjov. Og så det meget åbne initiativ system, hvor spillerne kan bestemme rækkefølgen af hvornår de indbyrdes handler – det var virkelig en vinder.

Nøj hvor jeg savner et mere fysisk character-sheet som jeg kender det fra Gunslinger – et ark hvor jeg kan flytte små brikker rundt, for at vise hvilket våben jeg har i hænderne, hvad der er ”holstered” osv.

Alting er faktisk så nice, at det nærmest er et problem. Har jeg fx lyst til at spille en Roadwarden, følger der et lækkert set-up med flot charactersheet og papfigur. Men det er jo en kvindelig karakter. Hvad nu hvis jeg hellere vil spille mand? Eller måske bare en kvinde, men klap for øjet… så bliver det lækre jo nærmest et benspænd.

Der er et rimelig højt detalje niveau i reglerne, og selvom det helt sikkert vil gå hurtigere med en mere regel-vandt spillergruppe, syntes jeg stadigvæk at kampreglerne har en tendens til at trække ud. Og det er ikke fordi jeg har noget imod kamp i rollespil (tværtimod), men det generer mig altid, hvis kampen tager alt for lang tid væk fra de andre elementer som hører en vellykket spilaften til (her tænker jeg mest på investigation og interaktion med setting og bipersoner).

Vi fik ikke leget rigtigt med reglerne for social conflict / NPC interaktion. Men det virkede som om, at gruppens elver ville styre det helt vildt. Hvilket jo sådan set ok – men bare ikke særlig Warhammer. Jeg savnede i hvert fald nogle regler, der understøtter den gennemsyrende racisme der er imellem mennesker og de ”fremmede” som fx elverne – det er en af de skyggesidder, som efter min mening, er med til at tegne Warhammer settingen. Og så vil jeg blæse det et stykke, at racisme er en modbydelig fordom, der ikke har nogen plads i et moderne demokrati og heller ikke er politisk korrekt. For WFRP er rollespil, og der har racismen sin plads. For elvere er nogle arrogante og højrøvede stivstikkere. Dværge er hævngærrige og grådige. Og mennesker er foragtelige, frygtsomme og utroligt fordomsfulde. I hvert fald i Warhammer ;)

Jeg forstår stadigvæk ikke, at et rollespil bygget på en IP der tilhører verdens største figur-spils-firma ikke benytter figurer men papbrikker. OK, jeg kan godt se argumenterne om at Fantasy Flight Games fra deres side, jo ikke vil tjene penge på at GW sælger figurer. Og Games Workshop har jo efterhånden fået ryddet ud i alle de enkelt-figurer der kan bruges til rollespil, således at man nu skal købe mindst en pakke med 20 figurer i, for at få noget, der kan bruges som spilpersoner. Men alligevel… skulle jeg spille WFPR ville der helt sikkert skulle bruge nogle figurer, for så nice er det altså heller ikke med papbrikker.

Sammenfattet vil jeg da sige, at der sådan set ikke er noget ved reglerne, som ville forhindre mig i at spille med i WFRP 3rd ed rollespils-kampagne. Det som holder mig tilbage, er at det vil koste i omegnen af 1.000,- at skaffe regelboks + nødvendige udvidelser + terninger til noget der bare minder om en spillergruppe. Og det er altså ret mange penge… specielt når jeg ikke føler, at jeg får noget, der er væsentligt bedre end fx Savage Worlds (hvor en regelbog + terninger ikke løber op i mere end 200,-).

Så selvom jeg nu – efter bare en aftens spil – er totalt frisk på at spille noget WFRP igen, så bliver det nok næppe med 3rd ed reglerne. Så jeg må hellere se at komme tilbage til mit arbejde med en Savage Worlds version til Warhammer.

6 Responses to Mit første møde med WFRP 3rd Ed

  1. Johs says:

    Hvis spil var det?

  2. thomas says:

    Lars havde lånt sig frem til spillet.

    Og det er nu også rigtig flot. Måske jeg ligefrem ville sige, at det var en fornuftig investering for spillere, der skulle til at komme i gang med rollespil.

  3. Elias Helfer says:

    Jeg har tænkt det samme mht. billederne. Billederne er med til at styre fiktionen – hvilket er godt, for så vidt at det kan hjælpe en i stemning, men det begrænser også mulighederne.

    Og så er Warhammer Rollespil for mig noget med intrige og investigation og skjulte trusler, snarere end et spil om helte på eventy, hvilket meget er det, der lægges op til her.

  4. thomas says:

    Hej Elias

    Ja, det er både godt og skidt med de lækre illustrationer til spillet. Jeg er også fortsat i syv sind – er det her et godt produkt, eller overflødigt…
    Mht til genre, så er vi vist helt på bølgelængde – WFRP har altid i min optik været sådan en slags Fatasy udgave af Call of Cthulhu. Masser af investigation, kamp er vildt farligt og intrigerne er som regel endnu farligere.
    I og for sig er der ikke noget til hindring for at spille det nye WFRP på den måde. Jeg tror nu også at kamp er farligt – og hvor meget man gør ud af intriger og investigation har jo i gamle dage (altså præ-indie reglernes store indtog) været ret uafhængigt af hvordan kamp reglerne til et givent system var skruet sammen.
    Personligt har jeg så ikke det fjerneste imod at der er plads til lidt mere ramasjang og slå-på-tæven. Men det er nu også fordi, at jeg godt kan li’ at få lukket lidt damå ud og sparket noget r*v når jeg spiller ;)

  5. Carsten Schwartz says:

    Hej Der,

    Som gammel rollespiller, der har prøvet forskelligt bl.a. WFRP 1. og 2. udgave, lyder der her desværre for meget som en blanding af noget politisk korrekt ‘eventyrsspil’ og rolemaster med langsommelige regler. Javist, der er visse smarte idéer, men nej tak. Det er skuffende at sjælen i spillet er væk. For megen pap og plastik og for lidt kult, det er naturligvis min personlige holdning. :-)….

  6. Thomas says:

    Hej Carsten
    Det er sjovt, at du siger det – for jeg har også et godt og nostalgisk syn på specielt 1st ed. Men skal jeg være helt ærlig, så er de gamle regler ikke tidssvarende i forhold til hvilke innovationer der har været i forbindelse med rollespils-regler de sidste mange år.
    Jeg vil da heller ikke påstå, at WFRP 3rd ed tegner til at blive mere politisk korrekt end de forrige udgaver – men der må jeg nok vente med en endelig dom til at jeg faktisk har læst et eller to af deres scenarier.
    Men hvad pokker mener du med, at sjælen er væk? Sjælen ligger da ikke i en d100 ? (eller gør den??).
    Og ja, der er meget pap. Og det har jeg det også ret blandet med – er både meget positiv og meget negativ overfor den del. Men spillet er blevet bedre til at matche nutidens spil-marked, og det er da kun en god ting. Så overlever spillet jo. Og der vil fortsat komme scenarier og andre ting, som alle kan bruge (med lidt tilretning) uanset hvilken version af reglerne vi nu spiller med.

    Thomas :o)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *