San Ignazio Massakren

Western Figurspil 11 april

(der er billeder til sidst – så scroll bare ned til dem, hvis du ikke gider læse om kampagnen)

I går var Lars, Peter, Anton, Niels (tillykke med fødselsdagen) og Henrik forbi, for at spille tredje kapitel af vores lille Deadlands Showdown kampagne.
Jeg håber at de alle – trods brok og kævl fra flere – hyggede sig. Jeg tænker mest, at når de fleste brokker sig, så har det været retfærdigt nok i sidste ende…

Her er en pdf med den nyeste udgave af Yuma Pioneer (Yuma-Pioneer-02). Layoutet antyder nok, at det bare er en side fra samme avis – men det er nu altså en samling klip fra avisen, og viser lidt om hvordan avisen beskriver skyderiet ved Ignazio Station (bemærk fx hvordan avisen i løbet af et par ændre forklaring og holdning til hvad der skete – ak, den kære redaktør må vist være lige så standhaftig som en vejrhane).

En lille (stor) ting, som spillerne nok lige skal være OBS på; Kampagnen er ikke altid lige retfærdig. Men det har de nok fundet ud af nu – men så længe de primært spiller for at have det sjovt (og ikke for at vinde stort hver gang og hele tiden), så skal det nok gå. Min intention er at få det hele til at jævne sig ud over tid.

En anden (stor?) ting… i går optrådte en figur med navn ”Preach”, og det er en af Niel’s rollespilsfigurer, som vi har spillet mange gode Deadlands kampagner med.

Derfor var Niels først lidt “nede” over, at figurer ikke var “sej nok”. Og senere var han helt nede over at Preach døde. Det kan jeg godt forstå. Men det var nu egentlig også lidt min skyld – for det var en manipulation jeg selv har sat i værk. Jeg vil bare sige, at Preach vender tilbage en dag. Og hvis I vil have et clue om hvad det kommer til at indebære for hans generelle level af sejhed, så vil jeg bare sige “Gandalf”.

Derudover har jeg er par andre mere generelle kommentarer…

  1. Ja, jeg ved godt at alle andre en Lars og Anton var i seriøst undertal. Men vi kan altså ikke have, at alle spillere på samme tid har mange figurer i spil samtidig (det er der ikke plads til på bordet, og det vil smadre game-play helt vildt meget).
    Men da jeg også syntes det er sjovt, at der af og til også er større samlinger af tropper med, så må det altså være sådan, at når nogle få har meget, så må de andre have lidt. Jeg vil dog prøve, at give alle spillerne chancen for at have mange tropper i spil mindst en gang inden vi slutter.
  2. Ja, der var nogle ting, som ikke fungerede helt optimalt. Men så var det altså heller ikke værre – i hvert fald ikke set fra min lidt mere neutrale stol. Her er mine kommentarer til nogle af de ting, de gæve spillere brokkede sig over…
  • Lars kunne smide uendelige mænger af skod-dårlige mexicanere ind. Det var frustrerende for Anton, men i sidste ende var det altså begrænset hvad de rent faktisk udførte, de kære mexicanere. Det var et forsøg fra min side, og jeg syntes nu heller ikke at det gik helt galt – men der går nok lidt tid, inden der sker noget tilsvarende igen.
  • Anton stod til at få tæv. Der var mange, som var ude efter CSA den her gang. Men sådan havde jeg altså valgt at designe det – både fordi at Anton de første par gange har klaret sig generel godt, og fordi at det ligesom sætter scenen for næste naturlige udvikling i CSA fraktionens historie (mere om det næste gang vi spiller).
    Peter og hans indianere var vildt i undertal, men havde én regel, der redde ham lidt. Og havde han spillet sin kort lidt bedre (og jeg mener fortsat at pima indianere er bedre til at kæmpe lidt mindre “lige på og hårdt”), så havde han måske klaret sig bedre. Men det var altså en ordentlig omgang øretæver han røg ind i de første 2-3 runder.
    Henrik havde ikke en nem opgave – men den var heller ikke umulig. Det var sådan set en fin plan, han tog frem, og det var kun lidt ekstrem dårlig dicerolling som smadrede den. Det kan man ikke gardere sig imod. Faktisk syntes jeg det langt hen af vejen gik godt for Cordelia – uagtet at Henrik piver som et stukket gris ;)
    Niels havde ikke en speciel nem dag for sig – mange af hans objectives var direkte livsfarlige at rode med, og hans fraktion var igen i en situation hvor få, men seje, folk skulle klare sagen. Det gør ham ekstremt sårbar overfor at miste figurer. Men så var det jo heldigt, at det lige var Preach der døde…

Nok for denne gang. Jeg glæder mig i hvert fald til næste gang. Og hvis jeg når at få den malet, vil der være en Gattling med…

Billederne (klik på dem for en større version):


2 Responses to San Ignazio Massakren

  1. Lt. Anton says:

    Det var en smadderfornøjelig dag og jeg havde det sjovt især med min lille kanon. Jep alle var efter mig denne gang og de satans mexikanere skal bare klynges op!
    Trods hård modstand synes jeg da de stakkel belejrede soldater gjorde det en dyrt købt fornøjelse for alle de andre, der var ikke mange tilbage efter de effektive skytter og kanonen havde gjort sit…….

  2. thomas says:

    ja, det kunne snildt være gået meget mere galt for gråfrakkerne. Jeg synes egentlig også, at du holdt meget godt stand, alt taget i betragtning.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *