Saruman’s Sejrtog i Harad

I går var Henrik forbi, og vi fik spillet et slag War of the Ring. Henrik havde taget sin Haradrim hær med, og jeg benyttede lejligheden til at spille med mine Uruk-hai (som jeg aldrig får brug mod Niels).

Slaget var Henriks andet slag, så det handlede mere om at han fik lært en masse – og det endte nu også med at jeg vandt stort. Nok mest fordi Henrik ikke var rutineret nok til at få det bedste ud af sin hær (specielt ved opstillingen kunne han optimere sin indsats).

Vi spillede et klassisk “smad’r den anden” spil med en Shieldwalls opstilling. Henrik fik lov til at bestemme, hvem der stillede op først – og gav mig muligheden for at vælge min side på slagmarken. Jeg valgte at komme ind fra den østlige side, hvor jeg så muligheden for at stille op med min venstre flanke forankret i en lille landsby, samt der var en fin bakke til min ballista. Samtidig ville jeg hurtigt kunne få stillet min hær op således, at Henriks ryttere var tvunget til at ridde over et stykke åbent land, hvor de ville være sårbare overfor mine skytter.

Henrik stillede op med en bred front der gik fra syd til nord – hvilket resulterede i at hans tropper i den nordlige ende af slagmarken ikke rigtig kom i spil de første par ture, og dermed havde jeg en stor fordel i den sydlige ende, hvor hovedparten af mine tropper stod.

I min første tur kastede jeg alt hvad jeg havde i hovedet på Henrik Mumâk, som jeg var ret bange for. Saruman brugte magi (med stor succes), min ballista skød (og ramte ved siden af), og min trold angreb den i nærkamp (det gik ok, men begge blev såret).

Mine uruk-hai med armbrøste rykkede frem til landsbyen, og med en gang Heroic Shooting, fik de fældet 11 af Henriks spydmænd. På den nordlige flanke gemte mine orker sig i en skov, hvorfra de kunen skyde efter Henriks ryttere, mens mine warg’er gemte sig bag en bakke for at se tiden lidt an.

I tur to vandt jeg initiativet, og igen kunne Saruman kaste ildkugler efter den gigantiske Mumâkil. Han ramte igen, og den havde så 5 wounds. Min ballista lavede et Bull’s Eye skud på elefanten, og gav den yderligere 3 wounds. Men den stod stadigvæk op…

Henrik afslørede en gruppe Watchers of Khârna, der havde gemt sig i landsbyen – men de måtte stille op uden for byen, da jeg allerede havde indtaget den, og i skydefasen blev de udslettet af en salve fra mine armbrøste (heldigt for mig, for ellers ville de have truet både min balliste og de Uruk-hai’er som Saruman stod blandt).

Trolden stak af fra elefanten, og faldt Henriks Abrakhân Guard i ryggen, samtidig med at de i fronten blev angrebet af mine warg ryttere. Henrik havde en gruppe Serpent Riders der også blandede sig i den kamp, der dog i sidste ende endte med at jeg vandt den – selvom størstedelen af mine warg-ryttere var faldet. Men det var en billig pris for at have udslettet gruppen af krigere fra Abrakhân.

Imens var min Uruk-hai kommet i kamp med den store gruppe af spydmænd, Henrik havde på sin sydlige flanke – der var mange faldne på begge sider, men Uruk-hai’erne var bedst, ikke mindst fordi at de fik hjælp af Saruman’s trolddom, og fordi jeg havde gang i et Heroic Combat, kunne jeg angribe dem igen efter de var slået tilbage. Og dermed blev de udslettet i et brutalt blodbad. Og jeg prisede mig lykkelig for at den frygtindgydende Mumâkil ikke kunne nå at blande sig i kampen, da Henrik slog for lavt på sit Charge Test.

Tredje tur var reelt Henriks sidste chance for at vende spillet. Men igen var han utroligt uheldig med sin Mumâkil – der lystigt forsøgte at trampe Saruman ned i støvet, men lige akkurat ikke kunne nå hen til Uruk-hai’erne. Og i stedet blev den beskudt af mine armbrøste, der slog den ihjel. Imens skød ballistaen mod Henriks ryttere (og dræbte en del af dem), mens Henriks bueskytter gjorde det af min min trold.

Mine warg-ryttere blev også dræbt, men det var også de sidste tab jeg tog.

I fjerde tur gjorde min trolddom og skydning endnu et stort indhug i Henriks resterende tropper, og det afgjorde definitivt slaget. Så i sidste ende valgte Henrik at overgive sig – hvilket nok også var fornuftigt nok. Han havde mistet det meste af sin hær, mens jeg havde en næste komplet hær og en bedre placering på slagmarken. Havde vi spillet videre, havde det ikke ændret på resultatet.

En af de lektier, jeg tog med fra spillet var, at en enkelt Mumâk er pokkers besværlig at dræbe (jeg havde det tunge skyts med, og måtte slide i det, for at få den dræbt). Hvis man kan stille med to af dem, må det være en ufattelig ubehagelig ting at stå overfor!

Her er lidt billeder (klik på dem for at se en større version):

Og her er min hær, til glæde for dem, der er interesseret i den slags:

Saruman the White Hand
Isengard Troll Captain
Uruk-hai Warband (4 Companies, Captain, Banner, Shaman)
Uruk-hai Phalanx (4 Companies, Captain)
Uruk-hai Crossbow Warband (3 Companies, Captain)
Warg Rider Warband (5 Companies, Captain, Shields)
Isengard Orc Warband (3 Companies, Captain, Bows)
Isengard Assault Ballista
Fate: Tainted Palantir (Saruman)
Total: 1.495 pts.

2 Responses to Saruman’s Sejrtog i Harad

  1. Henrik says:

    jeg gav ham sejren :)

  2. Thomas says:

    Hej Henrik… mmm… så siger vi det ;)

    Måske du skal have chancen for revanche en dag, hvor du så spiller for at vinde?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *