Fort Yuma i flammer

I søndags var Peter, Lars, Niels og Anton forbi for at spille western-figurspil i vores lille “Gila River Running Red” kampagne. Det var en dag, jeg har glædet mig til, for det var også første gang jeg skulle bruge mine nye western huse fra Total System Scenic.

Det gik ikke helt som planlagt, da Henrik meldte fra kort før spilstart, så jeg måtte justere scenariet lidt – men havde ikke så god mulighed for at lave om på opsætning og udvalget af tropper. Så det blev ikke helt så afbalanceret som jeg gerne ville have haft det – men det var nu underholdende nok alligevel.

Spillets forløb

Peter havde fået rollen som “NPC spiller”, og fik lov til at befæste Fort Yuma, hvor den (gale) og eftersøgte Colonel Austin Allister ville gøre alt for at modsætte sig en anholdelse. Og da en gruppe CSA kavaleri (ledet af Anton) dukkede op sammen med guvernørens udsending – Marcus Rainer (der er et nik retur til vores gamle Arkansas kampagne) – affyrede soldaterne i fortet både kanon og gatling i deres retning. Hvilket vist forvirrede de andre spillere lidt.

Niels tog en stille begyndelse på spillet, da hans Lawdogs fokuserede på at beskytte byen – og ikke mindst banken. Da han trak en Joker, benyttede han chancen til at lade kanonen på fortet løbe tør for krudt og kugler, så han ikke skulle bekymre sig om at et vildskud smadre ned i byen. Det jublede Anton ret meget over, da det gjorde hans angreb på fortet noget nemmere.

Lars var vist heller ikke utilfreds, for kanon stod på den side af fortet, hvor hans mexicanske banditter lå på lur. Og da kanonen pludselig ikke var så farlig, kunne han komme frem fra sit skjul – og snart havde han trængt ind på fortets depot, hvor han med dynamit spredte en del død og ødelæggelse.

Det fik Niels til at skyde de mexicanere der var byen – han sagde da også, at de skulle passere gaden først. Så det var altså slet ikke brutal politivold mod et etnisk mindretal? Bagefter satte han kursen mod fortet, for at sætte en stopper for de farlige mexicanere.

Imens kæmpede Anton og Peters soldater deres egen lille borgerkrig. Et højdepunkt var, da Anton ved hjælp af sort magi fra Rainer, fik overtaget den soldat der stod med Gatling’en. Og da han så ville skyde løs på andre soldater, mindede Peter (med slet skjult skadefryd), ham om, at den jo skulle genlades efter forrige turs salve… Kort forinden havde Peter lavet lidt af et pletskud ind i Rainer vogn, hvor han imod al sandsynlighed fik sat lejemorderen “The Drifter” ud af spil, hvilket bekymrede Anton en del. For alle hans ryttere kunne ikke hoppe af deres heste (jeg har ikke figurerne til den slags numre), så han var ret bekymret for hvordan han skulle kunne klare sin opgave.

Da Rainers vogn stoppede foran fortets administrations-bygning trådte den frygtede revolvermand “Graves” frem af døren – og udfordrede Rainers butler til en duel. Det betød enden for den stakkels butler, hvilket ikke overraskede så meget, for Graves har også været uhyggelig farlig i vores andre spil. Den store overraskelse var faktisk, at butleren også nåede at såre revolvermanden, der noget fortumlet gemte sig i huset. Hvorefter Rainer trak sin sabel og stormede indenfor. Her huggede han Graves ned – og begyndte en duel med Allister. Mens de stod og fægtede, kom en flok mexicanere forbi og fyrede deres våben af, så alle blev såret og gulvet dækket af blod.

I de sidste ture fik mexicanerne også smidt dynamit efter Doc Holy, og hun blev slået bevidstløs. Inden på fortet vidste det sig (takket være endnu en Joker), at Victor Navaro og Rainer havde en fælles fortid, og de lavede hurtigt en alliance, fik dræbt Allister og hoppede ind i Rainer vogn, for at komme væk og sikkerhed. Earp søstrene prøvede at stoppe vognen, men Winnifred blev skudt ned af et halggevær inden det lykkedes.

Trods talrige folk, der var slået omkuld, var der ingen døde blandt de mest toneangivende folk.

Jeg har skrevet et handout til spillerne, som kan downloades her: Yuma-Pioneer-03

Som et lille kuriosum ville Astrid spille med (hun flyttede rundt på køerne og kastede med terninger for Lars).

Her er lidt billeder (klik på dem for en større version):

Jeg har også et par tanker om reglerne…

Reglerne er faktisk sådan, at hvis man ikke har et Melee Weapon, så tæller man som Unarmed (dvs modstanderne får +2 på at ramme én med Melee Attacks).  Hidtil har jeg overhovedet ikke enforcet den regel – men er det noget, vi skal gøre? Det vil styrke nærkampsfolk en del… Konsekvensen er, at det rammer alle, der kun er bevæbnet med pistoler. Og så må vi lige gøre op med os selv, om et gevær skal have lov til at tælle som en form for kølle, eller om de også gør folk Unarmed (undtagelsen er selvfølgelig geværer med bajonetter, men det er ikke så relevant pt).

Jeg har også ændret en del på de rigtige Showdown regler… fx har jeg fjernet en del kamp-manøvre som Wild Attack, Defend og Aim. Hvilket vist fungere meget godt. Men er det også hensigtsmæssigt at skydning ind i nærkamp skal ramme helt tilfældigt, og ikke bare ramme en ven på en 1’er som i reglerne?

En anden ændring jeg har lavet er at reducere Range for skydning helt vildt. Men det giver af og til nogle problemer – fx skyder rifler ret tit på Medium Range, hvilket gør det ret svært at ramme. Er det noget der skal justeres?

Noget andet er den fine Gatling, der ikke er så sej endda – netop også pga af dens relativt korte Range, der kombineret med Auto Fire penalty gør det vildt svært at ramme noget. Er der nogle kommentarer til evt at fjerne Auto Fire Penalty (alle skud udover 10″ er pt med -4 To Hit, hvilket gør det meget svært at ramme, selv for gode soldater med d8 i Shooting).

Er der i øvrigt andre gode forslag til regler / justeringer? Jeg vil jo gerne lytte til kritik – også selvom jeg ikke nødvendigvis er enig.

3 Responses to Fort Yuma i flammer

  1. Lt. Anton says:

    Hejsa og mange tak for sidst, selv med mine “sure” opstød nød jeg aftenen. Det ærger mig at jeg ikke kan være med næste gang grundet min ferie….suk.
    Vedr. nærkampsreglerne synes jeg at de “folk” der er bygget til nærkamp er seje nok, dette vil efter min mening gøre dem en tak for seje. Dog synes jeg ideen med at give kavalariet +1 to hit med deres sabler en en god ide, grundet af med de nuværende regler vil du næsten altid vælge at bruge pistolen, og udstyre dem med en “carabine” vil også give dem lidt mere bid evt. kun kunne bruges hvis de ikke “rykker”.
    Skydning ind nærkamp skal være tilfældig i forhold til antal af folk fanget i den, så hvis to folk er oppe at slås er det 50%/50% er det 3 stk er det 33%/33%/33% osv.
    Mhs. Gatlingen må den godt være en anelse bedre enten ved at lave dens range “længere” eller evt. fjerne en af de penalties du foreslår.
    Jeg synes at “range” på våbene passer meget fint så det ok.
    Reglerne er overodnet fine nok.
    En ting at huske er den “event” med at løbe tør for ammo skal ændres på en måde, den nuværende version er simpelthen for sej.

  2. Thais Munk says:

    Hej Thomas,

    Nøj, for en lækker omgang sceneri og figurer :-) Hvad er det helt præcist for et spil?

  3. Thomas says:

    Hej Thais

    Tak!

    Vi spillede en lettere tilrettet version af Showdown, der kan downloades gratis fra PEG’s hjemmeside. Det er vel sådan en slags light version af Savage Worlds reglerne (som vi bruger til det meste rollespil for tiden).

    Bare for at gøre historien komplet, så er Savage Worlds reglerne baseret på reglerne til Weird West figurspillet Railwars – som blev baseret på 1st ed regelrne til weird-west rollespillet Deadlands.

    I dag er de nye Deadlands Reloaded regler så baseret på Savage Worlds, hvilket ligesom bringer os full cirkle.

    Og lige for at undgå en misforståelse; Showdown reglerne kan bruges til meget andet end western spil. Jeg har fx brugt dem til Fantasy spil, og pønser på et Star Gate projekte. Og Lars og Nielse (som begge var med i søndags) er i gang med at se på brug af Showdown reglerne til noget Warhammer 40.000.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *